- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
219

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No, 52.

TEKNISK UGEBLAD.

219

Overretssagfører Jo h s. I. Bruun var med hr. Scholl
enig i, at man i mange tilfælde kunde finde sig brøstholden
med de af sundhedskommissionen og bygningskommissionen
trufne afgjørelser; men tendensen gik nu i retning af, at
disse autoriteter skulde være suveræne. Vi havde desværre
fået en højesteretsdom for, at disse autoriteters skjøn skal
respekteres, selv om samme skjøn af alverdens sagkyndige
forklares at være nonsens. Han troede derfor ikke, det
nyttede at forsøge at indskrænke disse korporationers myndighed.
At et sådant kjælderrum i mange tilfælde kunde beboes uden
skade, når det var godt ventileret og godt isoleret, var
vistnok hævet over tvivl; men det hjalp altsammen intet overfor
sundhedskommissionens kategoriske forbud mod rummenes
beboelse.

Ingeniør "Wessel vilde som mangeårigt medlem af en af
vore mellemstore byers byygningskommissioner og
sundhedskommissioner udtale sin tilslutning til tanken om
ønskeligheden af såmeget som muligt at få ud af bygningslovene de
bestemmelser, der overlader afgjørelsen til
sundhedskommissioners og bygningskommissioners skjøn, således f. ex.
bestemmelsen i det foreliggende udkast, § 30, om adgang for
de nævnte autoriteter til at tillade undtagelser fra
bestemmelserne om gårdsrum, eller i bestemmelsen i § 32, der var
berørt af hr. Schjoll.

Ingeniør W e i s s e r vilde, i anledning af hvad! hr. Due
havde oplyst om, at udkastet til ny bygningslov for Kristiania
ikke hjemlede sundhedskommissionen adgang til at øve
indflydelse på spørgsmålet om tilstedeligheden af kjælderums
beboelse, og at dette havde for komiteen været en grund til
ikke at gå nærmere ind på denne sag, bemærke, at det var
meget heldigt for komiteens enighed, at tal. ikke tidligere
var kommet underveir med dette; ellers var der nok kanske
blevet dissens. Thi tal. måtte hævde den opfatning, at
sundhedskommissionen netop i disse forhold bør have
indflydelse på sagernes afgjørølse. Man kunde indrette
kjelder-rum så godt som man vilde, de blev altid mindre -gode
beboelsesrum end værelserne i de øvrige etager; kulsyregehalten
var altid høiere l kjælderrummene. Disse spørgsmål burde
altid forelægges sundhedskommissionen. Det var også
aldeles umuligt i en lovparagraf at forudse alle mulige tilfælde

- sæt f. ex., at der ved siden af beboelseslejlighed i en
kjælder indrettes bageri eller pølsemageri eller anden lig
nende bedrift, hvorfra der damper stærkt, så vil dette have
indvirkning på luften i den hele kjælderetage, og under
sådanne omstændigheder vil der være øget grund til at nægte
tilladelse til indredning af beboelsesrum i kjælderen.
Ligeledes vil en kjælder med vinduer udelukkende mod nord være
mindre tjenlig til beboelse end en, der vender mod syd.

Arkitekt Lange vilde udtale sin tilslutning til
komiteens bemærkninger vedrørende lovudkastet; det vilde efter
hans mening være meget uheldigt, om det foreliggende
lovudkast blev ophøietøfij lov. Han forstod i det hele taget
ikke, hvorledes det skulde, v^ære muligt at opstille ensartede
regler, som skulde gjælde for byer såvel som for ladesteder
og klynger af huse på landsbygden, ligesålidt som hvorledes*
der på alle steder skulde kunne skaffes tilveie den forudsatte
sagkyndighed. Med hensyn til sundhedskommissionens
befat-ning med spørgsmål om kjælderrums indredelse til beboelse

- særlig for Kristianias vedkommende - var tal. enig med
hr. Due; man måtte i denne henseende kunne komme tingen
tilstrækkelig nær ved at give almindelige, detaljerede
bestemmelser; de bygningskyndige folk, som havde med disse
sager at gjøre, , vilde vistnok sidde inde med de fornødne
forudsætninger for at kunne træffe afgjørelse om, i hvilke
tilfælde kjælderrum kan tillades indredede for beboelse, og i
hvilke ikke. ’ ’*

Kontorchef S c h j o l L Det måtte ganske vist
indrømmes, at som regel er kjælderleiligheder mindre sunde end

leiligheder i etagerne ovenfor, og det var derfor rimeligt, at
der gaves strængere bestemmelser med hensyn til kjælderes
indredning for beboelse; men det måtte gå an at forme loven
sålefles, at den indeholdt fornøden garanti i så henseende.
Det mindste, man kunde forlange, var at ialfald
sundhedskommissionen i tilfælde skulde anføre sine grunde for at
nægte tilladelse til indredning af kjælderrum til beboelse,
når alle bygningslovens fordringer var skeet fyldest. I det
nævnte tilfælde i talerens gård havde sundhedskommissionen
nægtet tilladelse, tiltrods for at vedkommende kjælderrum
var forsynede med speilglasruder, og gulvet var løftet, så at
det lå kun 6 å 12 tommer under fortougets niveau.
Tilladelsen var dog tilsidst givet, da tal. havde truet med, at han
i modsat fald måtte anbringe porteneren i et rum, hvor der
ikke kom en solstråle.

Arkitekt Due fastholdt ligeoverfor Weisser sine
udtalelser om forholdet mellem komiteens stilling til det her
foreliggende lovudkast og det udarbeide udkast til
bygningslov for Kristiania. Tal. var med hr. Lange enig i, at det
måtte gå an at opstille sådanne regler for kjælderes
indredning til beboelse, at der ikke kunde tvivles om
sundhedskommissionens approbation, og det var af stor betydning, at
sådanne bestemte regler forefandtes i loven, at enhver
byggende på forhånd kunde vide, hvorledes han kunde disponere
over sin grund og sin bygning. Det var en overordentlig
stor ulempe, at der kunde indtræffe sådanne tilfælde - som
var forekommet her i Kristiania - hvor vedkommende
bygherre har ladet udføre vidtløftige overslag og tegninger
vedkommende indredning af beboelsesrum i kjælder,
overensstemmende med hvad loven foreskriver som fyldestgjørende,
og stadskonduktør og bygningskommission har fundet det
iorden; men så siger sundhedskommissionen nei. En yderst
fatal situation, når man ved, hvilket bryderi og hvormange
gjenvordigheder der er med at ordne disse sager.
Kjælderrum kan visselig ikke ligestilles med rummene i etagerne
ovenfor; men når loven gik så vidt som til at fastsætte, at
fremtidig i intet beboelsesrum i kjælder mere end halvdelen
af dets kubikindhold må ligge under det tilstødende jords^
mon, og at - som komiteen foreslår - der rundt om skal
bygges en area af 60 cm. bredde, hvis bund skal ligge dybere
end gulvet i beboelsesrummene, ligesom der bestemmes, at
gulvet skal være fuldstændig isoleret fra fugtighed fra
grunden ved asfalt eller cement, så burde der ikke være adgang
for sundhedskommissionen, når alle disse regler var befulgte,
at nægte beboelse. Dette, at sundhedskommissionen kan
forkaste, hvad der er approberet af den teknisk kyndige
bygningskommission, var så uhensigtsmæssigt, at det burde
absolut ud af loven.

Overretsagfører Jo h s. I. Bruun kunde fuldt ud slutte
sig til, hvad hr. Due havde udtalt. Der fremkom i mange
tilfælde de største urimeligheder, ved at disse to sideordnede
kommissioner resolverede forskjelligt. Tal. vilde også finde
det særdeles heldigt, om sundhedskommissionen blev
forpligtet, til at anføre grunde, og såre ønskeligt vilde det være,
om der kunde blive en appelinstans for disse kommissioners
afgjørelser. Tal. havde tidligere troet, at man i høiesteret
havde en sådan appelinstans overfor afgjørelser, som
dokumenteredes at være umulige; men i en sag, som tal. havde
havt for høiesteret, angående Osterhausgadens høvleri, var
der faldt dom for, at retterne fraviger under ingen
omstændighed sundhedskommissionens skjøn, skulde det omgjøres
måtte det ske gjennem de høiere administrative autoriteter.
Spørgsmålet i det omhandlede tilfælde gjaldt anbringelsen af
et spilddamprør. Stadsingeniøren havde fået den anskuelse,
at et sådant spilddamprør kunde antænde træ, skjønt det
fører damp, der ikke kan have høiere temperatur end 100 °.
Tiltrods for at de bedste autoriteter erklærede, at antændelse
var umulig, vilde dog ikke høiesteret omstøde den trufne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 02:48:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1892/0227.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free