- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 12te Årgang. 1894 /
6

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 1. 4 januar 1894 - Foreningsefterretninger - Den polytekniske forening - Tekniske nyheder - Kristiania elektriske sporvei

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

TEKNISK UGEBLAD.

4 januar 1894

der burde nedsættes en komite angående det af ham
frein-holdte spørgsmål, og denne komite kunde da træde i
forbindelse med komiteer, nedsatte af andre foreninger -
eksempelvis håndværks- og industriforeningen, der vilde have
den største interesse i denne sag.

Direktør Norberg-Schulz fremholdt ligeoverfor lir.
Stønner, at man hos os aldeles ikke var slået ind på nogen
bestemt linje med hensyn til benyttelse af damp- eller
vandkraft som drivkraft for elektriske anlæg; thi man havde her
i Kristiania bygget det første større damp-centralanlæg i
Norge. Derimod var foruden de af hr. Stormer nævnte byer,
Skien og Hammerfest, hvor faktisk centralanlæg er udført
med vandkraft, også i Trondhjem i flere år overveiet
anvendelse af vandkraft i samme Øiemed, og taleren havde
personlig udarbeidet forslag om et sådant anlæg med overførelse
af kraft fra Lerfossen. For Bergen og for Lillehammer havde
han også foreslået lignende anlæg. - Den pris pr. lampe pr.
år, som hr. Stønner havde opgivet for anlægget i
Fiirsten-walde (20 mark), kunde ikke ansees for at være så særdeles
lav. Kristiania elektricitetsværk fik ikke mere end 15 å 16
kr. pr. lampe pr. år. Hr. Stønner påstod, at anlægget i
Cassel lønnede sig, og at man var vei fornøiet med det;
taleren kunde bevise det modsatte. Man havde været meget
misfornøiet med anlægget, der var blevet næsten dobbelt så
dyrt, som det burde været. Det vilde være for vidtløftigt at
referere"; men taleren var i besiddelse af en fremstilling fra
en komite, der var nedsat af vedkommende kommunestyre,
af hvilken det fremgik, at anlægget, der omfatter 3 800
lamper, havde kostet 836 000 mark, medens man for et anlæg
på 12 000 lamper havde anbud på 800 000 mark. Hr. Oscar
von Miller, der af foredragsholderen var nævnt som en af de
første ingeniører, og som havde forestået anlægget Lauffen-
Frankfurt, var en af de største idealister i denne retning i
Tyskland. Han anbefalede vistnok meget stærkt vandkraft;
men han stillede sig dog temmelig reserveret. Foruden
anlægget i Cassel havde således hr. v. Miller også foreslået et
anlæg med vandkraft i Strassburg am Ehein, men i sin
indstilling udtaler han: "Af hensyn til mulige afbrydelser
i driften ved isbrud eller andre tilfældigheder må
centralstationen forsynes med et reserve
darnpnia-skiiianlæg, tilstrækkeligt for eventuelt at overtage
turbinernes m a x i m a l e arbeide." Efter dette havde man
i Strassburg bestemt sig for damp. Hr. von Miller anså det
altså absolut nødvendigt at have fuld damp-reserve for
sådanne anlæg. - Med hensyn til hr. Størmers bemærkninger
om, at man med vandfald som drivkraft kunde brænde sine
lamper længere, ytrede taleren, at konsumenterne altid vilde
komme til at spare på lyset, da dette i ethvert tilfælde måtte
leveres gjennem måler, forat man skulde kunne føre kontrol
med, at konsumenterne ikke ombyttede de indsatte lamper
med stærkere. - Taleren havde formuleret et par spørgsmål,
som han vilde forelægge hr. 8termer, da det vilde være af
særlig interesse at få dem besvaret. Han bad da for det
første oplyst: Hvilket vandfald knude hr. Stermer
anbefale som drivkraft for et elektricitetsværk for
Kristiania? Akerselven kunde jo ikke bruges; den lå jo
nu om dagen tildels ter. Dernæst: Hvilke var årsagerne
til ulemperne ved anlægget i Deptford, og var lir. Stønner
bekjendt med, hvilken spænding som nu anvendtes der?
Endelig ønskede taleren oplyst, hvorfra hr. Stormer havde sine
oplysninger om "Oerlikon "-anlægge t med dets 13 000 volt og
400 h. k. Ved et tilfælde, der meget lignede en tanke, var
der idag i en af dagsaviserne indtaget en artikel behandlende
omtrent det samme spørgsmål, som idag forelå til behand-

ling her i foreningen, og da taleren i den nævnte artikel var
gjenstand for en temmelig pågående behandling, fandt han
både for sin egen skyld og for foreningens skyld, at det vilde
være rimeligt, om der her kunde blive leveret en videre
udredelse af de grunde, som artiklens forfatter kunde have til at
udtale sig som skeet. Taleren havde mange gange - i skrift
og tale - udtalt og vilde gjentage det nu, at han -
ligesom vistnok alle elektroteknikere - fulgte udviklingen af
elektrisk kraftoverfering med den største interesse, og han
håbede på store resultater af denne udvikling. Men når
man som han sad i en offentlig stilling og under ansvar
havde at give råd med hensyn til anvendelse af offentlige
midler, kunde man ikke lade sig lede af ideale følelser og
talemåder; man måtte være sikker, før man foreslog noget.
Han vilde gjøre opmærksom på dette, for klart og tydeligt
at præcisere sit standpunkt i denne sag. - I henhold hertil
vilde han tillade sig at opfordre hr. ingeniør H. Mohn til at
give nærmere redegjørelse for enkelte punkter i hans artikel,
der forekom taleren uklare, og hvis besvarelse vilde være af
den største interesse. Han vilde da for det første spørge hr.
Mohn, hvor denne havde fundet de opgaver, sorn af ham var
meddelte om anlægget i OerlikonV Fremdeles vilde han
bede oplyst, hvilke andre anlæg der til dato var udført med
en spænding af 10 000 volt eller derover, samt i tilfælde
hvilke driftsresultater der kunde forelægges for sådanne
anlæg? Hvilke driftsudgifter pr. leveret l GO voltampéretimer
kunde hr. Mohn garantere ikke vilde overskrides ved hans
projekt? Det havde været taleren påfaldende, at hr. Mohns
lange udredning ikke var ledsaget af noget slags
drifts-opgjør, medens man dog skulde tro, at anlæggets økonomi
var et meget væsentligt punkt. - Hr. Mohn havde fremlagt
en hel række erklæringer for, at et anlæg med 16 500 volt
spænding og 4 000 h. k. nu godt kunde udføres. De store
vanskeligheder, som hidtil har stillet sig iveien for
udførelsen af sådanne anlæg på grund af ledningernes kapacitet,
måtte altså være overvundne; som bekjendt,;havde netop
ka-pacitetsfænomenerne været skyld i de uheldige resultater ved
Deptford-anlægget. Taleren havde selv besøgt dette anlæg
i 1891, og F er an ti havde da indrømmet, at man var nødt til
at drive med 5 000 volt på grund af kapacitetsfænomenerne;
Deptford-anlægget arbeidede altså nu faktisk med 5 000 volt.
Taleren vilde gjerne vide, hvorledes disse vanskeligheder var
overvundne, og hvem det var lykkedes at overvinde dem;
herpå vilde han gjerne have en gr ei teknisk forklaring.
Endelig vilde han spørge, hvor det vandfald var beliggende,
som kunde fåes for 100 000 kr,, og som kunde skaffe 4 000
h. k., og hvor udgifterne til turbiner, vandarbeider, bygninger
osv. kun vilde andrage til ’220 000 kr. Taleren imedeså med
spænding overraskende oplysninger, da han ikke hidtil var
bekjendt med, at man var nået sålangt, at man, som nu
forklaret af hr. Mohn, kunde overføre med fuld sikkerhed 4000

h. k. med en spænding af 16 500 volt.

(Forts.)

Tekniske nyheder.

Kristiania elektriske sporvei. Den ophugning af sporet,
som foregår i disse dage nede i byen, har til hensigt at
fjerne fra dette, før der kommer sne, al den is og smuds, som
har samlet sig i sporet.

Prøvekjøring til øvelse for betjeningen og for at forsøge
vognene vil antagelig kunne begynde snart, men vil rimelig-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 02:48:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1894/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free