Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 2. 11 januar 1894 - Foreningsefterretninger - Den polytekniske forening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 2
TEKNISK UGEBLAC.
bøielige til at stille fornøden garanti for de leverede overslag.
Professor Forbes blev anmodet om at komme over som
kom-paniets rådgiver og det hele projekt blev indgående drøftet.
Hr. Størmer havde imidlertid vistnok ikke ret i den udtalelse,
at Amerikanerne ikke vilde antage noget af de europæiske
anbud af hensyn til tolden. Sagen var den, at hvordan man
ordnede det, så var det ikke muligt at få noget firma til at
påtage sig at stille fuld sikkerhed. 2 eller 3 amerikanske
firmaer tilbød da at udføre eksperimenter og konstruere store
dynamoer, og efter et års forhandlinger om dette blev man
enig med Westinghouse-kompaniet om foretagelse af
forsøg. Med disse dynamoer, som nu var under arbeide, var
det meget muligt, man vilde opnå store resultater; -
kompa-niet håbede ialfald selv på, at det skulde lykkes at overføre
kraft til Buffalo. Arrangementet med ledningerne for denne
kraftoverførelse var tænkt således, at der skulde mures en
tunnel, forsynet med et jernbanespor. I denne tunnel skulde
arbeiderne færdes, adskilte fra tunnel lens vægge ved et
sikkerhedsnet. På tunnellens vægge skulde anbringes de
olieisolatorer, hvorpå ledningerne skulde føres. Dette, fandt man,
var den eneste måde, hvorpå sagen kunde ordnes, da
luftledninger på stolper ansåes for umuligt. Taleren delte hr.
Størmers håb om, at den tid måtte komme, da det kunde
lykkes ad elektrisk vei at overføre vandkraft på lange
afstande, men sålænge der ikke fandtes et eneste anlæg af
tilnærmelsesvis de dimensioner, hvorom der her var tale, i drift,
således at man derfra kunde påvise praktiske resultater, vilde
det være meningsløst at anbefale Kristiania kommune at
indlade sig på den slags eksperimenter. Taleren vilde
gjenta-gende betone, at når en frugtbar diskussion skulde kunne
optages om dette spørgsmål, måtte der forelægges konkrete
data, som hidtil fuldstændig savnedes.
Ingeniør Størnier skulde tjene hr. Schulz med den
oplysning, at et vandfald tilstrækkeligt til at levere ikke alene
4000 hestekræfter, men 6000 h. k., endog med et overskud
af 50 %, var at finde 40 km. fra Kristiania for den af taleren
nævnte pris 150000 kroner. Det var Høljafossen i Spydeberg ved
Askim station. Der kunde skaffes 6000 hestekræfter. - Sin
visdom om, at ulemperne ved D ep tf ord-anlægget var afhjulpne,
havde taleren fra et foredrag, som prof. Forbes nylig havde holdt
i Amerika, og som taleren havde læst,i sidste nummer af
"Electrical Keview"; han havde ikke dette nu ved hånden,
men hr. Forbes forklarede der, at grunden til, at det i
begyndelsen gik dårligt, var "ræsonnansfænomener", som man
ikke havde greie på - det var vel det samme, som hr.
Schulz kaldte "kapacitet"; men dette var nu afhjulpet,
og taleren havde opfattet det således, at anlægget gik med
10 000 volt. - Sin oplysning om Oerlikon havde taleren fra hr.
Mohn, som selv havde havt anledning til at se anlægget, -
taleren vilde^ takke hr. Schulz for at han havde suppleret,
når der i indledningsforedraget var talt om elektriske anlæg
i Norge. Det glædede ham at høre, at hr. Schulz selv havde
anbefalet kraftoverføringsanlæg på andre steder, f. eks. i
Trondhjem, hvor afstanden var 5 km. Han håbede, at turen
snart måtte komme til Kristiania, når man først var begyndt. -
Hvad angik hr. Schulz’s bemærkning om anlægget i Cassel,
da skulde taleren læse op "Verwaltungsbericht des Stadtrathes"
for 1891, et officielt dokument (taleren læste her op denne
beretning), sålydende: Efter en indgående undersøgelse
erklærede fagmænd, at værket fuldstændig i enhver henseende
var i overensstemmelse med kontrakterne, og siden den 1ste
juli 1891 havde anlægget uafbrudt været i gang. Der havde
ingen stansning været, og under keiserdagene i september
1891 havde anlægget bevist også at kunne fyldestgjøre over-
ordentlig stærke krav. "Den aktmæssige fremstilling", hed
det videre, "vilde sætte enhver istand til at erkjende, hvor
falske og uberettigede de beskyldninger havde været, som var
komne ud om dette værk." - I sin omtale af Strassburg havde
hr. Schulz glemt at tage med hensynet til ishindringerne; det
kunde ikke nytte at drive turbiner med is. - Så hed det, at
det skulde være umuligt at give konsumenterne adgang til
at betale lamperne pr. år. Her var flere anlæg her i byen,
hvor der blev betalt på den måde, og taleren havde ikke hørt
noget om, at konsumenterne satte ind 40 lys-lamper
istedetfor 20 lys. Med hensyn til den omhandlede avisartikel vilde
taleren bemærke, at han havde ikke havt spor af befatning
med den. - Hr. Bryn ankede over,, at tal. ikke havde leveret
faktiske oplysninger; - det forekom dog tal. at være en
betydelig faktisk oplysning, når han i sit foredrag havde
gjort gjældende, at man kunde leveres hestekraft under det
halve af elektricitetsværkets priser. - At der ved
Lauffen-anlægget var overført 300 hestekræfter, kunde måske være
feil, men det havde været anført i alle beretninger.
Hvad hr. Bryn havde oplyst om, at de europæiske
fabrikanter ikke vilde stille garanti, kjendte tal. ikke noget til,
men hvad han havde seet i den europæiske fagpresse, det
var, at der blev rakket stærkt ned på amerikanerne, fordi
de havde på denne måde ladet de europæiske firmaer
fremlægge sine ideer og derpå sagt, at man kunde ikke antage
noget anbud, idet tolden var for høi. Det burde amerikanerne
vidst i forveien og ikke narret europæerne til at byde sig
frem. 5 af de største elektriske firmaer i Europa havde
leveret projekter, og af de i disse indeholdte ideer havde
amerikanerne benyttet sicj. Disse oplysninger havde taleren
fra engelske aviser. Man behøvede forøvrigt ikke at spørge
efter, hvad man gjorde i Amerika, al den stund man havde
kundskab om, at der for nærværende i Europa blev drevet
transmissioner af 2 000 heste på 25 km.s afstand. Selv om
det ikke skulde gå an at benytte 10 000 volts spænding,
var der intet iveien for at benytte 5 eller 6000 volt; det
vilde alligevel ikke stille sig uheldigt i økonomisk henseende
med kraft fra det vandfald, taleren havde nævnt. Sluttelig
bemærkede taleren overfor hr. Bryn, at han fandt det ikke
betimeligt at spille ud alle sine trumfer i
indledningsforedraget, når der skulde blive diskussion siden (munterhed).
Forresten skulde taleren tilføie, at når han havde oplyst, at
kraft fra vandfald kunde leveres for halv pris, forekom det
ham, at dette også havde noget ined økonomien at gjøre.
For ll/2 million kroner, iberegnet indkjøb af vandfald,
mine-ringsarbeider, turbiner o. s. v., kunde man få et
elektricitetsværk omtrent som det, man nu havde her i Kristiania.
Ingeniør H. E. Mohn: Direktør Schulz havde bedet om
svar på en avisartikel idag. Tal. ønskede, at dette
spørgsmål skulde udkjæmpes i aviserne og ikke drages ind her i
foreningen. Når han derfor alligevel indlod sig på at svare,
var det kun efter faktiske oplysninger, han vilde fremføre, og
ikke mere. Han havde utrykkelig sagt, at alt hvad han
fremførte, var citater fra fremragende autoriteter, ikke hans
egne anskuelser, som her var holdt udenfor; derpå var
ar-tikelen i dagsavisen bygget, og derpå alene; dette stod
tydelig og klart at -læse. Var det hr. driftsbestyrer Schulz’s
hensigt at dupere folk med alle sine tekniske spørgsmål?
Tal. anså sig ingenlunde forpligtet til her at svare på alle
hr. Schulz’s spørgsmål. Tal. havde kun fremført, hvad han
kunde dokumentere, og ikke mere. Hr. Nor berg-Schulz burde
have mærket sig dette. Taleren havde for få måneder siden
foretaget en studiereise til Schweiz, der, som bekjendt, var
det land, der måske var nået længst frem i henseende til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
