Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 3. 18 januar 1894 - Slemmestad cementfabrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No.
TEKNISK UGEBLAD.
Indhold: Slemmestad cementfabrik. - Kristiania kjødkontrolstation. - Westinghouse’s eller Carpenter’s bremse.
Foreningsefterretninger. - Tekniske nyheder. - Personalia. - Rettelser. - Fra redaktionen.
Siemmestad cementfabrik.
Ingeniør- og arkitektforeningens udflugt.
flerhed af den norske ingeniør- og
arkitektforenings medlemmer foretog lørdag 13de
jannar en tur til Slemmestad for, efter indbydelse
af fabrikens disponent, hr. grosserer Boy^ at bese
anlægget og arbeids d riften. Klokken 12 middag
afgik deltagerne, omtrent 60, med et leiet
dampskib. Allerede på udfarten begyndte den
behagelige stemning at gjøre sig gjældende, som under
hele turen holdt sig, ligetil der, kl. 7l/z aften,
atter landedes ved flydebryggen.
Udfarten, der varede o kvarter, skede med
mildt vinterveir, heldigvis uden synderlig tåge.
Ved værkets lastebrygge modtoges selskabet
af hr. grosserer Soy og bestyreren, hr. ingeniør
Schwartz. Der togedes straks op til stenbrudet
for at begynde med råmaterialet, hvis behandling
derpå fulgtes, helt til det kommer ud som færdig
Portlandcement.
Stenbrudene skal være tilstrækkelig store for
drift i 70 år eller mere. Det nærmeste ligger
i en steil skråning, lidt søndenfor værket. Den
blå kalksten er lagret i 3 lag med tilsammen
2.5 til 3 m. mægtighed, og noget forskjellig
hol-dighed af kulsur kalk.
nemlig 1ste lag 80 til 81 °/o
2det " 81 - 83
3die " 76 - 78.
Disse 3 kalkstenslag ligger på lerskifer med
40 til 50 °/o kulsur kalk. Af denne lerskifer brydes
også den nødvendige mængde for at tilsætte
rastenen.
Kalkstenslagene sees på enkelte steder at
være gjennemsat, normalt på lagerfladen, af
kalk-spatårer fra nogle millimeter op til 3 cm. tykkelse.
Ved foden af brudet oplastes stenen på
jernvogne med åbent sprinkelværk og føres på
en almindelig grubeskinnegang, 0,50 m. sporvidde,
til tørrehuset. I dette henstår de lastede vogne
under virkningen af varm luft, 200° til 250° C., fra
en kanaltørreovn. Materialet bør blive der, til
det er fuldstændig tørt, og bringes derpå til
sten-brækkeren, mellem hvis tyggeflader det reduceres
til puksten af omtrent en stor valnøds størrelse.
Videre går det på valsemøllerne, som det forlader
med bønne- og ertestørrelse. Herfra fordeles
materialet videre til 5 forskjellige kværnegange,
som det i form af mel forlader, for at sigtes ved
hjælp af 4 trommeler med 900 masker på cm2.
Det mel, som ikke går igjennem disse masker,
vender tilbage til møllerne, indtil det passerer.
Det nu færdige mel bringes gjennem kanaler
med transportsnekke til fugteapparatefc, for
umiddelbart derpå at sammenpresses i hydrauliske
presser af Mitzlaf’s konstruktion. Fra pressen
kommer melet ud i form af mursten. Hensigten
dermed er at gjøre materialet håndterligt for at
bringes til ringovnen, hvor den vigtigste handling,
brændingen, foregår. Som regel sker brændingen
på Slemmestad i en såkaldet ringovn, men der
findes også to skaktovne, der væsentlig benyttes
som reserve.
Bingovnen. på Slemmestad er konstrueret
med rektangulær grundflade. Den har, i høide
med gulvet, 18 kamre 7 X 3 m., hvori det
pressede stenmel stables efter en vis metode.
Fyringen, såvelsom kontrollen med processens
fremadskriden, foregår oventil. Brændmaterialet er
kul. Temperaturen må drives op til omtrent
1500° C., idet råmaterialet til en vis grad må
sintre sammen, uden dog at blive giasagtigt. Er
brændingen derimod for svag, så overføres ikke
al kalk i silikater, cementen vil da blive
kalkholdig og som følge deraf ikke
volum-bestandig samt lettere udsat for kemiske
påvirkninger.
Brændingen i ringovnen foregår kontinuerlig,
idet kamrene fyldes og tømmes, uden’at ovnen
slukkes. I skaktovnene er driften derimod
periodisk, ovnen brænder 3 dage, slukkes derpå for
at tømmes og fyldes i 2 dage.
Efterat den brændte masse, cementkiinkeren,
er udtaget og af kjØiet, kommer den på de såkaldte
kuglemøller for at finknuses og sigtes.
Kuglemøllerne regulerer selv automatisk tilgangen, så
der aldrig kommer mere ind i dem, end de kan
behandle. Det, som kommer ud, er færdigt produkt,
idet møllen ligeledes automatisk gjenoptager
knus-ningen af det, som ikke går igjennem sigtedug
med 900 masker pr. cm2.
For stadig at være sikker på, at et ensartet
produkt fabrikeres, tages hver time prøver af
råmaterialet, som kommerud fra kværnegangerie.
Disse prøver analyseres for at undersøge, om
materialet indeholder mellem 61 og 64 % kalk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
