Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 4. 24 januar 1894 - Foreningsefterretninger - Den polytekniske forening - Tekniske nyheder - Om nedsættelse af jernbanefragt på papir og pap - Anbud på olie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No.
TEKNISK UGEBLAD.
på bunden, og da kunde man uden risiko tappe
Maridals-vandet meget stærkere ud, end man nu kan gjøre.
Man vil måske sige, at de foranstaltninger, som jeg her
bar antydet, koster mere, end de smager. Men jeg tror, at
vandets værdi i Akerselven er så stor, at det vil svare gode
renter at anvende disse penge. Jeg har gjentagne gange
forsøgt at komme til sikker besked om værdien af l million
kubikmeter vand under vandmangel, og jeg har
gjen-tagende anmodet brugseierforeningens bestyrelse om at søge
at indhente opgaver derom, men uden resultat. Jeg har
derfor på egen hånd søgt at gjøre op en sådan beregning. Jeg
er herunder gået ud fra, at fabrikerne ved Akerselven
sysselsætter ca. 4000 arbeidere; tallet ’er i virkeligheden noget
større. Efter en gjennemsnitsløn af 2 kroner pr. dag - det,
tror jeg, er nokså nøgternt beregnet - gjør det en
arbeids-løn af 8000 kroner pr. dag. I brugene ved Akerselven
ligger der. iberegnet inventar og beholdninger, en værdi af over
30 millioner kroner, et beløb, der vistnok ikke er for høit
ansat. Skal man nu beregne en nogenlunde rimelig
afkast-ning af denne kapital, må afkastningen sættes til mindst
8 å 10000 kroner pr. dag, men ansættes her kun til 7000 kr.,
hvilket tillagt den beregnede arbeidsløn udgjør ca. 15 000
kroner pr. dag. l million kubikmeter vand leverer drivkraft
for omtrent 3 døgn og repræsenterer således en værdi af ca.
45 000 kroner. Herunder har jeg ikke taget i betragtning
den store ulempe, der er forbundet for brugene ved disse
uregelmæssigheder i fabrikdriften. Det er noget, som enhver
kan forstå, at når en fabrik, som har påtaget sig leverancer,
sættes ud af stand til at kunne effektuere disse, så er den
udsat for store tab, som vanskelig kan beregnes. Vistnok
har de fleste fraskrevet sig ansvar, når naturliindringer
støder til, men selv om de er fri for direkte ansvar, så lider
de dog enorme tab ved, at deres forbindelser søger andre
markeder, og ved at fremavle konkurrence. Dette er altså
noget, som jeg ikke har taget noget hensyn til i min
beregning. Dammen ved Maridalsoset holdes nu stængt 2l/a døgn
i ugen. Heraf er den ene dag helligdag, som altså ikke
behøves at regnes med; men vandet er altså afstængt l1/^
døgn af ugens arbeidsdage. Når det nu er spørgsmål, om
man delvis kan afhjælpe denne vandmangel på en måde, som
er regningssvarende, så vil jeg dertil ubetinget svare ja. Vi
kan sænke Lille Sandungens udløb og derved indvindes efter
en overslagsberegning 2 millioner kubikmeter vand. Det er
næsten en uges drifts vand. Omkostningerne ved en sådan
sænkning er anslået til 5 000 kroner. Det vilde efter min
mening være overordentlig regningssvarende at udføre et
sådant arbeide snarest muligt. Ligeså tror jeg, det burde
gå an, at man gik igang med at sænke Dausjøen, Storgryta,
Movandene og Kringla, hvilke arbeider er anslåede til at
koste ca. 10000 kroner. Herved vilde efter en beregning
indvindes 900 000 kubikmeter. Alene værdien af den
vandmængde, man på denne måde vilde vinde, vilde vistnok mange
gange overskride omkostningerne ved de fornødne arbeider,
, og man vilde for eftertiden også opnå fordelene ved altid at
kunne benytte disse bassiner som samlebassiner under stærke
nedbørsperioder. Jeg tror derfor, jeg har fuld grund til at
spørge, hvorfor man ikke går igang med at skaffe frem det
vand, som på nogen mulig måde lader sig fremskaffe. At
stænge en dam er ingen sag; det kan enhver gjøre. Men
man burde såvidt muligt ikke sky noget middel for at undgå
de ulemper, som jeg her har omhandlet.
Jeg hører til min store forundring, at baronen skal have
lagt hindringer i veien for disse sænkninger. Det har i høieste
måde forbauset rnig, når jeg har taget i betragtning den
enorme betaling, som baronen har fået for dispositionsretten
over Nordmarkens damme. Jeg troede derfor, at han vilde
stille sig imødekommende ligeoverfor enhver foranstaltning,
sigtende til nogenlunde at fyldestgjøre de forudsætninger, der
var gjældende ved kontraktens afslutning. Som før nævnt,
viste det sig nemlig straks, at kontrakten var afsluttet på
forudsætninger, som ikke på langt nær holdt stik, og
brugs-eierne har gang på gang lempet sig efter baronen og betalt
ham penge for at kunne opnå lempninger ved
opdæmnings-høiderne. Jear tror, det vilde være heldigt, at sætte tingene
på spidsen med en gang ligeoverfor sådanne fordringer om
forøget betaling og sige, at vi har ikke på langt nær fået,
hvad der var os forespeilet for de 100 000 daler, og som
følge deraf måtte det da henstilles til baronen at frafalde
yderligere erstatningskrav. Selv om imidlertid baronen skulde
modsætte sig, så har man efter vasdragsloven adgang til at
ekspropriere. Jeg skulde dog tro, at man vilde ikke behøve
at måtte gå til det middel, når man forbeholdt baronen senere
at kunne få erstatning fastsat ved overenskomst eller ved
dom. Disse sænkuingsarbeider burde selvfølgelig udføres på
en tid, da vandstanden i vandene er så lav som muligt,
uagtet arbeidernes udførelse selvfølgelig vilde falde kostbarere
på vintertiden end om sommeren.
Jeg ønskede gjerne at få så fyldige udtalelser under en
diskussion her som muligt og vil derfor nu afslutte dette
foredrag i det håb, at diskussionen må bringe yderligere
oplysninger.
Efter sluttelig at have forevist en profil over vasdragets
høideforhold afsluttede taleren sit foredrag med følgende
bemærkninger:
Da kontrakten var afsluttet med baronen, og man skulde
gå igang med opdæmningsarbeiderne, og det viste sig, at
forudsætningerne ikke holdt stik, optog afdøde brugseier
Jens Jensen sagen og førte den med megen kraft og
dygtighed; idet han dokumenterede til fuld evidens, at alle
forudsætninger for kontrakten med baronen fra foreningens side
var skuffede. Han lod i den anledning udarbeide en grafisk
fremstilling, som jeg her har foreliggende, for at vise de
voldsomme variationer i nedbøren og afløbsmængden, som
stadig har generet Akerselvens brug. Brugs eier foreningen
har i sine tabeller anført afløbet i planketal, hvilket under en
flom giver et lidet korrekt udtryk for vandmassen. Thi det
er selvfølgelig så, at når vandmassen er høi, så er vandets
bevægelse på bunden betydelig hastigere end på overfladen.
Jeg skal under diskussionen oplyse, hvilken vandmasse der
er gået tabt som flomvand, forinden man opnåede at få
såvidt regulering som den, man nu har. (Forts.)
Tekniske nyheder*
Om nedsættelse af jernbanefragt på papir og pap.
Ved et nylig af de svenske papirfabrikanter i Goteborg
afholdt møde besluttedes det at indgå til styrelserne for de
svenske jernbaner med anmodning om nedsættelse af
fragttaksterne for . papir og pap og ligeledes underhandle med
rederierne for rutebådene om nedsættelse af fragterne,
specielt til London, Hull og Granton, hvor 12 sh. 6 d.
ansåes for passe.
Fragterne hos os er 12 sh. 6 d. til London og 15 sh.
til Hull.
Anbud på olie. De svenske statsbaner indbyder til
anbud på olier. De nærmere betingelser findes i "Tidhiug
fo’r leveranser til Staten no. 2". Anbudene inå*være
indleverede inden 10de februar fcl, 12,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
