Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 5. 1 februar 1894 - Foreningsefterretninger - Ingeniør- og arkitekt-foreningen - Den polytekniske forening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
TEKNISK UGEBLAD.
l februar 1894
Foreningsefterretninger,
I Ingeniør- og* arkitekt-foreningens møde den 26de
januar, som dirigeredes af formanden, afdelingschef E o s h au w,
var tilstede 37 medlemmer og som gjæst hr. ingeniør
Hop-stock.
Ingeniør A. Meyer gav nogle meddelelser om elektriske
både, elektriske sporvognssystemer, brandvæsen, bygning af
broer og landeveie etc. i Amerika. Foredraget illustreredes
ved fremvisning af ca. 60 lysbilleder.
Den polytekniske forening. Fortsættelse af referat om
"Er Akerselvens vandføring tilfredsstillende reguleret?" i møde
den 12te decbr. 1893.
Professor H ei l an d troede ikke, der kunde være tale om
at opmagasinere så meget vand, som svarede til nedbøren i
Nordmarkens søer i et år, af den grund, at der ikke var
tilstrækkelig plads, hvilket vilde fremgå af en simpel beregning.
Akerselvens hele nedslagsdistrikt havde et areal af 237
kvadratkilometer; dette areal havde at opfange det vand,
som faldt fra himmelen. Begnhøiden var imidlertid meget
forskjellig. Efter opgave fra Det meteorologiske institut
varierede den fra 538 millimeter til l 145 millimeter på 10
stationer i og omkring nedslagsdistriktet; middeltallet var
865 millimeter. Alt dette vand korn imidlertid ikke i elven,
idet en del dunstede bort. Den vandmængde, som
fordun-stede, anslog taleren til omkring */4 efter observationer, udførte af
kanaldirektør Grøntvedt i Mossevasdraget. Den vandmængde,
som kom i elven, kunde efter dette anslåes til 649 millimeter.
Hegnede man nu med rundt tal 600 millimeters regnhøide,
fordelt på et nedslagsdistrikt af 237 kvadratkilometer, så fik
man en vandmængde af 142.2 millioner kubikmeter vand.
Det var altså den vandmængde, som skulde ud igjennem
Akerselven. Det gav 0.39 millioner kubikmeter pr. døgn eller
4.5 meter = 145.7 kubikfod pr. sekund. Det var altså alt,
hvad vasdraget kunde yde under forudsætning af, at
fordunst-ningen var så stor som forudsat: Arealet af samtlige
Nordmarkens søer foruden Maridalsvandet udgjorde i Aker 9.06
kvadratkilometer, hvortil kom Maridalsvandets areal, 3.60
kvadratkilometer, - tallene havde taleren fra Den geografiske
opmåling. Dette udgjorde tilsammen 12 66 kvadratkilometer.
Hertil kom arealet af de vande, som lå i Jevnaker og
Norder-hov, og som udgjorde tilsammen 3.68 kvadratkilometer. I
Aker fandtes der 148 småvande, hvoraf en hel del lå i
Nordmarken, og lagde man til 0.7 kvadratkilometer for alle disse,
så fik man en samlet overflade af 17 kvadratkilometer, det
vil sige, at 0.07 af vasdragets hele areal var dækket af søer.
17 kvadratkilometer er det samme som 17 millioner
kvadratmeter. På denne overflade skulde i et år inagasineres 142
millioner kubikmeter vand. Dividerede man disse tal i
hinanden, så fik man ud 8.2. Det vilde, med andre ord, sige, at
man måtte forhøie samtlige damme i vasdraget 8.2 meter
for at magasinere nedbørmængden i et år.
Taleren berørte, at faldet mellem mange vand var
temmelig betydeligt, og måske kunde det gå an istedetfor damme
at bygge små korte tunneler ind til vandene og at tappe
gjennem disse. Taleren vilde gjøre opmærksom på, at der
var en hel del rosentorvmyr deroppe, hvorfra der kunde tages
hensigtsmæssigt materiale til dambygningen, og måske vilde
denne derved blive billigere.
Brugseier Martinsen, brugseierforeningens formand, var
blevet adskilligt forbauset ved for et par dage siden af aviserne
at se, at hr. overretssagfører Bruun her skulde holde
foredrag om det foreliggende emne, og den samme forbauselse
havde gjort sig gjældende blandt de øvrige medlemmer af
brugseierforeningen over, at et sådant spørgsmål skulde
optages til diskussion i Polyteknisk forening. Man koni nemlig
derved ind på et fuldstændig privat gebet, Akerselvens
brugs-eierforening var en forening, dannet af de ca. 20 eiere af
brugene ved Akerselven, som havde kjøbt Nordmarkens
vandføring, og som havde overdraget til sin valgte bestyrelse at
ordne, regulere og lede det hele således, som den fandt
stem-mende med foreningens interesser. Når derfor
brugseierforeningen i sin generalforsamling bestemte, på hvilken måde
vandregulering-an skulde foregå, da behandlede de sine egne
sager, der altså ikke kunde være gjenstand for appel til
nogen udenforstående.
Dermed vilde taleren ikke have underkjendt, at der
kunde indtræde sådanne forhold, at spørgsmålet kunde blive
gjenstand for offentlig drøftelse, nemlig hvis foreningens
anliggender blev ledet og styret således, at den store
arbeider-stok kom til at lide nogen mangel; men så var langtfra
tilfældet; der forelå ikke spor af nødstilstand. Det var vistnok
så, at der for Øieblikket var knaphed i vandforholdene; men
hvorvidt dette var begrundet i vandets regulering eller ikke,
skulde taleren ikke strides om. Den hele indskrænkning
bestod forøvrigt i, at istedetfor at vandet i almindelighed blev
sluppet søndag kl. 10 og gik til lørdag kl. 6, blev det nu
sluppet mandag morgen kl. 6 og afstængt fredag aften kl. 6.
For de brug, hvis drift var dagdrift, - og det var de fleste,
- var der i virkeligheden således kun en dags
indskrænkning, og selv denne var ikke effektiv for de største af disse
brug, idet de havde ordnet sig på den måde ved indrømmelse
fra departementets side, at de havde fået udvidet sin
dag-drift således, at de drev ligeså meget i de 5 dage, som de
ellers gjorde i 6. De brug, som væsentlig kom til at lide,
var dem, som havde natdrift: møllerne, papirfabrikerne og
spigerfabrikerne; men selv der rammede ikke indskrænkningen
helt og fuldt arbeiderne, idet mange af disse havde
beskjæf-tigelse på anden måde med reparationsarbeider, som enhver
brugseier passede på at udføre under sådanne tvungne
stansninger. Der var adskilligt i hr. Bruun’s foredrag, som kunde
friste til diskussion; men ud fra de synsmåder, taleren havde
fremholdt, vilde det forstaes, at han ikke kunde optage nogen
sådan. Kun så meget vilde han få bemærke, at der var
intet nyt i, hvad der af hr. Bruun var fremholdt* Det havde
gjentagende været drøftet, og en del af, hvad der var bleven
nævnt, var allerede for længere tid siden besluttet udført i
brugseiernes generalforsamling, men var hindret ved
udenfor-liggende grunde. Om disse hindringer vilde blive af
længere eller kortere varighed, kunde taleren ikke ytre sig her.
Det havde selvfølgelig altid været brugseiernes opgave at
søge at virke hen til, a,t alt vand fra Nordmarken kunde
komme til nytte; men hvor hurtig man skalde gå frem med
dertil sigtende foranstaltninger, blev altid en Skjønssag. Det
havde vist sig, at i rige nedbørsår kunde man ikke maganisere
nedbøren, således mistede man i 1891 ca. 7 mill. meter vand.
Af denne grund besluttedes der straks en påbygning på to
damme, men også denne sag blev stanset af de samme
udenforliggende grunde, som før hentydet til. Taleren havde
dog den tro, at stansningen kun vilde blive midlertidig. For
nærværende kunde der magasineres 70 å 72 mill. kubikmeter,
svarende til en fuldstændig drift i 7 å 8 måneder. Med
hensyn til reguleringen skulde taleren tilføie, at afløbet i længere
tid har været ordnet således, at man havde fuld kontrol med,
hvilket kvantum der løb ud. Det regulære afløb udgjorde
for tiden 5 kubikmeter pr. sekund.
Formanden bemærkede ligeoverfor den sidste talers
ytringer om det besynderlige i at optage et sådant spørgsmål
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
