Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 5. 1 februar 1894 - Foreningsefterretninger - Den polytekniske forening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 5
TEKNISK UGEBLAD.
37
til diskussion her i foreningen, at Akerselvens regulering var
en så stor offentlig interesse, at spørgsmålet måtte kunne
være gjenstand for offentlig diskussion, skjønt taleren var
ganske enig i, at det vilde være beklageligt, om en forening
som denne vilde indlade sig på at diskutere forhold af rent
privat natur. Skulde sagen stille sig Båledes, at dette
spørgsmål udelukkende kunde siges at vedkomme
brugseierforenin-gens interesser, forekom det taleren, at der burde være
adgang til gjennem foreningens love at tilveiebringe en sådan
tillempning, at en sådan stor national sag også kunde
diskuteres i Den polytekniske forening,
Statsråd Nysom vilde ligeledes hævde, at det her under
behandling værende spørgsmål var helt ud af teknisk art, og
ethvert teknisk spørgsmål måtte man være berettiget til at
optage til diskussion fra et rent abstrakt synspunkt uden at
tænke på at gå nogen selvbestemmelsesret for nær. Taleren
troede ikke, at Polyteknisk forening gik ind i nogens
rettigheder ved at optage til diskussion en sådan sag af stor almen
interesse og af rent teknisk karakter, og han kunde ikke
indse, at det vilde være i ringeste måde stødende for
brugs-eierforeningens autoritet, om der her fremkom udtalelser
angående sagens tekniske side. Hr. overretssagfører Bruun
havde udtalt, at man efter hans mening i tilfælde burde
sætte sagen på spidsen ligeoverfor Nordmarkens eier og straks
gå til ekspropriation. Det kunde imidlertid vistnok ikke gå
an at ekspropriere på den måde. Vasdragsloven forudsatte
udtrykkelig, at de arbeider, man vilde udføre, skede på egen
grund, og at man blot eksproprierede retten til opdæmning
og opsamling af vand. Hvad angik den i sin tid udbetalte
erstatning for dispositionsretten over dammene, da blev jo
det en Skjønssag; men taleren følte sig ikke overbevist om,
at den kunde siges at have været så særdeles meget for høi;
thi uden regulering af dammene i Nordmarken vilde
brugs-drift i moderne forstand have været omtrent umulig i
Akerselven, og efter vasdragslovens § 36 skulde der ved
ekspropriationer ikke alene ydes erstatning for den skade, som
forårsagedes, men der skulde o#så tages hensyn til den fordel,
som ekspropriationeu bragte vandfaldeierne. Denne ordning
var af hr. Bruun karakteriseret som meget uheldig og meget
farlig, og deri kunde taleren tildels være enig, f or såvidt som
det altid til en vis grad var farligt at lægge sådanne
afgjø-relser i et uansvarligt skjøns hænder; og denne bestemmelse
havde heller ikke været bragt i anvendelse mere end en
.eneste gang, nemlig ved Fredrikshaldsvasdraget. Taleren
havde selv deltaget i denne skønsforretning, og han kjendte
således til, hvor nøie skjønnet havde drøftet disse spørgsmål,
og hvor overordentlig forsigtigt det havde været i
anvendelsen af denne paragraf. Ethvert skjøn vilde vistnok forstå,
at man her var inde på farlige veie, og vilde overveie den
sag meget nøie. Både i lovens forarbeider og specielt i de
fremmede lovgivninger, hvorfra denne bestemmelse var hentet,
fandtes der antydning om, hvorlangt det var tanken, man
skulde gå i denne henseende, og taleren tvivlede ikke på, at
samvittighedsfulde skjønsmænd vilde granske tingen og holde
sig inden rimelige grændser. Om end således bestemmelsen
kunde være lidt farlig, kunde taleren dog ikke finde den
uretfærdig; thi skulde en mand afgive sin eiendom mod sin
vilje, var der meget, som talte for, at en liden del af den
gevinst, som derved tilfaldt andre, kom ham tilgode.
Ekspro-priationsretten var en lidet yndet ret, og man burde ikke
gjøre den for usmagelig for dem, som måtte lide under den.
Forhandlingerne afbrødes her og fortsattes efter souperen,
idet formanden henvendte en tak til foredragsholderen for
indledningsforedraget.
Statsråd Nysom: Tillader formanden, at jeg knytter
nogle ord til formandens indledende bemærkninger ved mødets
begyndelse?
Formanden: Nei.
Overretssagfører Johs. I. Bruun vilde ligeoverfor hr.
Helland bemærke, at det havde ikke været talerens mening,
at man skulde bygge magasiner store nok til at kunne
optage et helt års regnmængde; der var nemlig en faktor, som
hed afløb. Taleren fastholdt, at hvor det gjaldt at udnytte
vandets magasineringsevne, burde man gå så dybt som
muligt med sin grundluge og bygge dammen så høi, så man
fandt, det kunde svare regning. Den anvisning, professor
Helland gav, til at bygge tunneler fra det ene vand til det
andet vilde lidet nytte, idet der i Nordmarken kun var et
vand, som var så dybt, at der kunde være tale om at
anvende denne fremgangsmåde. I det hjemmels dokument, som
brugseierforeningen havde for damreguleringen, var henvist
til ingeniør Vogt’s forslag, og der var forudsat, at udtaget
lægges så dybt, som omstændighederne tillader. Det var
væsentlig dette, taleren havde sigtet til, når han havde talt
om, at det vilde være heldigt, om sagen blev sat på spidsen
straks; og taleren have foreslået ved enkelte af dammene,
at indtil man havde erhvervet baronens tilladelse, kunde man
sætte ind i bunden af dammen en huggen ramme og mure
den igjen med mursten i cement, og så kunde man, når
tvisten var ophørt, atter åbne den og indsætte grundlugen.
Han var gået ud fra, at brugseierne havde ret til at bygge
sine grundluger så dybt som muligt, og han beklagede, at
der ikke straks var bleven gjort forsøg på at gjennemføre
denne ret efter kontrakten. - Efter at have fæstet
opmærksomheden ved det enorme kapitaltab, der var forbunden med
manglende magasiner, bemærkede taleren ligeoverfor hr.
Martinsen, at, som allerede tidligere oplyst, havde det været
talerens mening at holde foredrag om vasdragsloven,
hvorvidt den i forønsket grad havde virket til nyttiggjørelse af
vore vandfald; men det var efter anmodning af foreningens
formand og andre, at taleren havde bestemt sig til at give
foredraget et andet indhold. Han kunde ikke være enig med
brugseierforeningens bestyrelses formand i, at Polyteknisk
forening skulde være afskåret adgang til at diskutere denne
sag som et rent teknisk spørgsmål. Hr. Martinsen havde
sagt, at han kunde været fristet til at optage en diskussion;
taleren vilde ønske, at h r. Martinsen havde givet efter for
den fristelse. Taleren kunde være enig i, at der ikke var
nogen særdeles stor fare for arbeidsstokken ved den nuværende
indskrænkning; men skulde vi ikke få nedbør før i april-
mai måned, kunde det vel falde vanskeligt for brugseierne
at holde sin arbeidsstok med fuld dagløn. Taleren var da
stygt bange for. ^at nogen hver vilde se sig nødt til at klippe
noget af på lønningerne. Akerselvens fabrikviksomhed havde
den betydning i den offentlige økonomi, at der var fuld grund
til at drøfte spørgsmålet om dette vasdrags regulering. - Hr.
Nysom svævede i vildfarelse, når han troede, at
vasdragsloven ikke hjemlede adgang til at foretage dam bygninger på
fremmed grund. Forskjellen, hvor det gjaldt bygning på egen
og bygning på fremmed grund, var den, at i sidstnævnte
tilfælde krævedes kongelig resolution, medens man kunde
foretage bygning på egen grund uden videre. Når
brugseierne ved kontrakt med baronen havde fået overdraget
dispositionsretten over vandet i Nordmarken og betalt for det,
så havde de ret til at foretage de fornødne
dambygnings-arbeider uden videre, selvfølgelig under forudsætning af at
betale baronen fornøden erstatning efter skjøn. Brugseierne
disponerede over damstederne; men selv onfman^vilde gå
til at betragte dette som fremmed grund, så kunde man j
ethvert tilfælde erhverve kongelig resolution. Når statsråd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
