- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 12te Årgang. 1894 /
39

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 5. 1 februar 1894 - Tekniske nyheder - Amerikansk træmasse i Tyskland - Konvolutfabrik i Milwaukee - Fra Ugebladets korrespondent i Sachsen - Stor gasbeholder, af dd - Elektricitetens ulemper, af dd

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No. 5

TEKNISK UGEBLAD.

Hamburg eller Antwerpen. Prisen med told indbefattet er
betydeligt lavere end den af det tyske syndikat opstillede.
Vi kan idag ikke meddele mere derom, men venter, at massen
snart kommer på markedet.

Konvolutfabrik i Milwaukee. En sådan er sat igang
nylig og vil om kort tid forfærdige 2 millioner konvolutter
daglig.

Fra Ugebladets korrespondent i Sachsen. Om den

ved de sachsiske statsbaner anvendte maling for jernbroer.
Efter de vanlige mekaniske og kemiske renselser af jernet
eller stålet bliver det strøget med koglied linoliefernis; efter
dennes fuldstændige tørring stryges ved tørt veir
jernkonstruktionen med grundmalingen så tyndflydende, at den kan
udfylde alle ujevnheder i fladen. Dette gjøres i værkstedet.
Efter opstilling af konstruktionen efterstryges med grunding,
hvor det trænges, indslåede nagler renses omhyggeligt for
rust og grundmales, alle fuger kittes godt til (asfaltkit).
Efter tørring stryges nu gjenstanden to gange med såvidt
mellemrum, at den første farve kan tørre (hvilket i juli måned
ved tørt veir varer knapt i 8 dage). Firmaet dr. Munch &
Kohn i Berlin leverer dækfarven og fernissen hver for sig,
og således, at på 4 kg. dækfarve falder ca. l-!J/4 kg. fernis.
Fernissen er ægte hollandsk af første kvalitet. - På 100 kg.
jern regner vi her 0.34 kg. farve (til to ganges
overstryg-uing; første gangs grunding bekostes af entreprenøren), hvoraf
0.08 kg. fernis og 0.26 kg. farve. Farven iberegnet al
transport kostede os mk. 0.7529 pr. kg. Såvidt dr. Munch &
Rohn’s patentmaling.

Efter herværende overingeniørs udtalelse af 1ste januar
1894 er nævnte farve meget at anbefale; dog har man efter
de nyeste erfaringer fundet for fremtiden at burde anvende
en endnu gunstigere ferve, nemlig dr. Graf & Comp.,
Schuppen-panzerfarbe (Berlin Brandenburgerstrasse 23). Som ved dr.
M. & E.s farve sagt, stryges konstruktionen i værkstedet en
gang med grunding; efter opstillingen har man kun en gang
til at stryge og skal herved opnåes en fuldstændig
tilfredsstillende hårdhed og veirbestandighed. Baneinspektøren ved
den nybyggede bane Herrnhut-Bernstadt, har givet endel
praktiske bemærkninger over farven og roser den meget; en
feil fremholdes, og det er den, at savel grunding som
dækfarve nu leveres fuldstændig ensfarvet, hvilket omtrentlig
umuliggjør kontrollen med maleren, hvorvidt alle
konstruktionsdele virkelig er overstøgne for anden gang. Denne feil
må vei dog lettelig kunne rettes.

Med hensyn til pris ved jeg intet andet endnu, end at
den skal være ganske lidet lavere end dr. M. & E.s farve,

Stor gasbeholder. Den største beholder i verden vil
blive bygget i gade fem og seksti i New York for
"Consolidated Gas Company". Dens rumindhold er lidt over
4 155 000 kubikfod. Den vil hæve sig omtrent 165 fod over,
og sænke sig 43 fod under jorden, og rummer således en
samlet søile af gas af 208 fods høide; den har omtrent 150
fod i diameter. 900 tons jern vil gå med til dens bygning.
(N. Y. Gar and Loc. Biiilder.)
dd.

Elektricitetens ulemper. I en interessant beskrivelse
af de elektriske sporveie i Marseille og St. Louis, som nylig
stod at læse i "Engineering," omtales, at nedgravede
rørledninger og kabler angribes af den elektriske strøm, som gar

igjennem skinnerne. I den anledning beretter en amerikansk
ingeniør, at der foreligger erfaring om dette blandt andet fra
Cambridge, en af Bostons forstæder, hvor linier, rør m. m.
ødelagdes i mærkelig kort tid, så sporvejsselskabet blev nødt
til at aflede sine strømme.

Selv hvor strømmen sendes ud fra kraftstationen i
luftledninger, forekommer vanskeligheder på grund af elektrolysis.
Således er der i Boston og Brooklyn meget bryderi
forekommet med bly dækket på telefonledninger, l don sidstnævnte
by er imidlertid også vandledningsrør blevne angrebne, ligeså
i Trenton, Columbus, Milwaukee ni. fl. steder, hvor såvel
bly- som jernrør har lidt ved elektrolyse. Af de indberetninger,
som er fremkomne fra vandværksingeniører i disse byer, synes
det bevist, at elektrolysis foregår på følgende måde:

Den tilbagevendende elektriske strøm gjennem skinner
og særskilte derfor anbragte kabler passerer undertiden steder,
hvor jordrør byder mindre modstand end den egentlige
ledning. Strømmen følger derfor rørene, indtil den atter af
samme grund træffer mindre modstand ved at gå den vei,
som er bestemt for den. Det synes nu, som elektrolysis finder
sted der, hvor den tilbagevendende strøm forlader rørene m. m.
Virkningen er, at strømmen på sådanne steder først
frembringer en række srnå fordybninger i rørets overflade. Disse
forstørres gradvis rundt hele røret, indtil det ødelægges.

Som middel mod ondet anbefales og skal med held være
anvendt på steder, der er udsat for elektrolyse, at forbinde
vandrørene m. m. ved en god ledning af tilstrækkeligt
tver-snit med sporveisskinnerne.

Sporveisingeniørerne er naturligvis af økonomiske hensyn
utilbøielige til at anbringe slige ledninger, men gas-, vand- og
telefoningeniørerne bør have sin opmærksomhed henvendt på
sagen.

Den hurtighed, hvormed der kjøres på de elektriske
sporveie i Amerika, 12 til 15 miles (19 til 24 kni.) i timen, giver
anledning til talrige ulykker på gående personer. Sågodtsom
daglig melder bladene om sådanne tilfælde, som forøvrigt
også finder sted ved kabelvogne.

Autoriteterne har på flere steder måttet skride ind.
Blandt andre bestemmelser sees også et påbud om, at vognenes
hastighed ikke må overskride 8 miles (12.9 km.) i timen.

For vore forhold kan muligens denne hastighed passfy
eller rettere være tilstrækkelig, men i en by som New York
hæver der sig selvfølgelig berettigede røster mod at anlægge
elektriske sporveie og derpå kjøre med så langsom fart.
Der menes, at det er det samme som at dødsdømme
transportmidlet i de store livlige byer. For at komme hurtigt
frem i disse, bliver da blot overjordiske eller underjordiske
baner anvendelige. Imidlertid er flere slags "kofangere"
blevne bragt i forslag og anvendte.

Billedet viser en sporvogn Udstyret med et ståltrådnet
anbragt på vognen, der anbefales som prøvet og særdeles
praktisk. Kammen er gjort af l torns gasrør og således
ophængt, at den kan slåes op, når vognen går i modsat retning.
Den springer 3*/2 fod frem foran vognen og stilles omtrent
6 tommer over skinneveien. Det er foran forsynet med en
bøielig tynd stålstang overtrukket med et gummirør, 5
tommer i diameter, fastholdt i en ramme og forsynet med
springfjære. Dette rør er det første, den, som bliver
på-kjørt, kommer i berøring med. Vedkommende kastes
overende på nettet og en anden stålstang overtrukket med gummi
forhindrer, at han påny kastes af. Mere end 250 voksne og
børn skal på den måde være blevne påkjørte ved en fart fra
2 til 15 miles (3,2 til 24 km.) i timen, uden at have fået
det ringeste men deraf.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 02:48:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1894/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free