Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 6. 8 februar 1894 - Billige lokalbaner, af Th. Lekve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NO. e
TEKNISK UGEBLAD.
Indhold: Billige lokalbaner. - Foreningsefterretninger. - Tekniske nyheder. - Rettelser. - Bog- og bladnyt.
- Fra redaktionen.
Billige lokalbaner.
(Af Overingeniør T h. Lekve.)
I.
ler stilles, som bekjendt, meget forskjellige
krav til jernbaner, hvad toghastighed og
transportevne angår, alt efter forholdene i de
landsdele og byer, som linierne gjennemskjærer
og sammenknytter. Det kan i det ene tilfælde
. først og fremst handle om at udføre anlægget
på en muligst fuldkommen måde uden at lægge
nogen fremtrædende vægt på, om anlægssummens
størrelse derved forøges væsentlig for på en
nogenlunde tilfredsstillende måde at kunne imødekomme
de krav, som vil stilles til banen. I et andet
tilfælde kan det handle om at få et anlæg
gjennemført således, at byggesummen og de årlige
driftsudgifter ikke overskrider visse beløb, fordi
banens anlæg ellers ikke vilde være økonomisk
berettiget. Det er meget interessant at studere
denne dobbelte i forskjellige retninger gående
udvikling af jernbanebygningen i de i denne
henseende mere fremskredne lande. Ved de store
og stærkt trafikerede hovedlinier i disse lande,
som f. eks. i Belgien, Frankrige, Sachsen m. fl.,
forstærkes bygningsmåden i forskjellige retninger,
idet der nedlægges tungere skinner, anvendes
kraftigere lokomotiver m. v. for at kunne holde
skridt med de stigende krav, som stilles på stor
transportevne og toghastighed. Men samtidigt
er det netop i disse lande, at man lægger
mest vægt på ved siden af hovedlinierne at
anlægge forholdsvis tarvelig ’udstyrede lokalbaner,
og hvor sådanne baner allerede er komne til
udførelse i forholdsvis stor udstrækning.
Der er i vort land ikke behov for så stærke
variationer i bygningsmåden som i de ovenfor
nævnte lande, fordi der ikke kan blive tale om
at stille sådanne krav til vore hovedlinier, hvad
toghastighed og hvad transportevne angår, som der.
Det vilde derfor ikke være berettiget hos
os at følge udlandets eksempel med hensyn til
anlæg af hovedlinierne, men der er derimod stærke
grunde, som taler for, således som også allerede
skeet, at slå ind på samme vei som der ved den
fortsatte bygning af lokalbaner. Ligesom i andre
lande er der også hos os to hovedopgaver at
løse ved vor jernbanebygning, nemlig på den
ene side at søge at sammenknytte vort lands
hoveddele ved et stambanenet og på den anden
side at anlægge baner, som enten kan være
knyttede til hovedlinierne eller ligge uafhængig
af disse, for den lokale trafiks behov.
Stambanerne, som vil komme til at danne
et forholdsvis stort sammenhængende net og
delvis være lange linier, må, når de skal opfylde sit
hovedøiemed, være således byggede, at der kan
anvendes en større toghastighed, og det vil
derfor være ønskeligt til en vis grad at anvende
ensartet og ikke altfor let bygningsmåde.
Ved. de andre baner, som kun har den lokale
trafiks behov for øie, og som ofte vil komme til
at bestå af forholdsvis korte og isoleret liggende
linier, har man langt friere hænder til at afpasse
bygningsmåden og udstyret efter de
forhåndenværende lokale forhold end ved
gjennemgangs-eller hovedlinierne. Det handler om at fastsætte
en lokalbanes bygningsmåde og driftsordning
udelukkende med forholdene i banens eget
trafikområde for øie, nemlig således at den med de
mindste udgifter til anlæg og til drift kan
tilfredsstille de berettigede krav, som vil stilles til
den fra det betræffende distrikt.
Ved drøftelsen af spørgsmålet om anlæg af
lokalbaner må man berøre et andet spørgsmål,
som står i forbindelse dermed, nemlig om sådanne
baner bør bygges af staten eller af private. Som
bekjendt, har spørgsmålet, om jernbanerne bør
være statsbaner eller privatbaner, i tidernes løb
været meget omstridt, og hvis man vil dømme
efter de i de forskjellige lande bestående forhold,
så skulde man kunne antage, at der endnu er
ligeså megen uenighed derom som nogensinde
før. Man finder nemlig, at ikke alene
lokalbanerne men også hovedlinierne i de forskjellige
lande dels eies af staten og dels af private. Det
kan være muligt, at statsbanerne har overvægten
i Europa, skjønt der også her i enkelte lande
kun eller overveiende er privatbaner, som f. eks,
England, Schweiz og Frankrige, men tager man
Europa og Amerika under et, så er privatbaner
uden sammenligning de mest udbredte. Når man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
