Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 6. 8 februar 1894 - Foreningsefterretninger - Ingeniør- og Arkitektforeningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 6
TEKNISK UGEBLAD.
1890 fandt, at udviklingen tydede på, at høiskole ikke
bør oprettes.
Komiteen var enig* i Departementets begrundelse
om nødvendigheden af teknisk høiskole, dog vil ved
udvidelsen af nuværende skoler nåes det samme som
ved en tarveligere udstyret høiskole.
Man bør derfor udvikle de bestående skoler.
Komiteen holder på udvidelse af Trondhjems skole
efter alt. I.
Debatten i Storthinget 1890.
Ordføreren i komiteen tror, at det er overdrivelse,
at «høiskolen» står så langt over enhver anden skole
på middelskolens grund.
Tror, man bør prøve at udvikle de nuværende
skoler, senere kan jo høiskolen oprettes.
Enkelte talere ønskede udsættelse.
Rinde vil udvikle nuværende skoler.
Birch-Rei chenwald vilde heller en høiskole i
Trondhjem end ingen høiskole.
S t or eng polemiserer mod akademisk dannelse. Det
er lettere for menigmand at komme ind på de tekniske
skoler.
Wisbech tror ikke, her findes p r of es s or emner
i landet.
Astrup vilde have teknisk høiskole i Kristiania
som modvægt mod Universitetet.
Pio Is t holder på Trondhjem som stedet,
Trondhjems skole har den største anseelse, taler mod
centralisation. Kristiania bliver en stat i staten.
Høiskolen i Kristiania vil blive et underbrug af
Universitetet.
- Skår vil kun udvikle Trondhjems skole.
B er n er: 3-årige skolers elever vil ikke kunne
konkurrere med høiskolens kandidater.
Anker: Nuværende skoler bør bibeholdes, da de har
stærk søgning af middelskoleelever.
Nilsen: Teknikere må have lige stor uddannelse
som læger, sagførere og officerer. Pointerer
fordannelsens betydning. «Landet har ikke råd til at
vente på høiskolen).
Hygh: Komiteen vil, at der nu skal prøves, om
noget kan udrettes med de udvidede skoler.
Bern e r vil bygge på realartium. Der fåes da
ældre, mere udviklede, mere kundskabsrige elever, af
disse kan kræves mere selvstændigt arbeide etc.
Votering: Høiskole i Kristiania forkastet, høiskole
i Trondhjem ligeså.
Komiteens forslag at udvide Bergens, Trondhjems
og Kristiania skoler bifaldtes.
Det er altså på denne måde, at de nuværende
skoleplaner er istandkomne.
Næsten samtlige var enige om, at det måtte være
en utilfredsstillende ordning; men da man ikke kunde
enes om stedet for høiskolen, så fik teknikerne være
prøveklud og sagen udsættes. Dog der faldt i
Storthinget et sandt ord af den nuværende statsråd for
Arbeidsdepartementet, lad os fæste os ved det: «Landet
har ikke råd at vente på den tekniske høiskole^, og
lad os så se, hvorledes de nuværende planer er
beskafne og hvorledes de virker - i det hele taget,
hvilke resultater der er opnåede. Eleverne kommer
ind ved 15-års alderen, at de er temmelig umodne,
tildels rene børn, er en selvfølge.
På 4 år skal man gjøre ingeniører af dette råstof,
thi når de er udgåede af skolen, kræves der ingeniør
-arbeide af dem. Under henvisning til de i salen
ophængte afgangstegninger fra Dresdens, Trondhjems og
Kristiania skoler udtalte derpå taleren:
Det vil her sees, at der af en fra Kristiania eller
Trondhjem udgået elev kræves ifølge arten det samme
som af en tysk høiskoleelev, der er muligens nogen
forskjel, men dette er i graden. Hvorledes kan man
nu af en 3 å 4 år yngre mænd kræve den
modenhed, som erfaring har lært det store tyske kulturfolk
er nødvendig for en .tekniker, når han forlader
studierne. Heflektionerne gjør sig antagelig selv!
Resultatet kan i få ord, gjennemsnitlig talt,
karakteriseres således:
De tidligere middelskoleelever kan neppe skrive
ortografisk, er ustø i de simpleste regningsarter, har
ikke nok almendannelse, forlidet kundskaber udenfor
de tekniske fag, de er umodne, i besiddelse af en hel
del uforcløiet viden, bar ingen oversigt over det lærte,
således at det meste kun bliver en død lærdom, de er
uskikkede til at indtage overordnede stillinger, ofte af
mangel på fremtræden m. m.
Ligeoverfor de fra enkelte hold faldne udtalelser
om, at middelskoleelever var et hensigtsmæssigt stof
til at arbeide med på de tekniske skoler, har jeg troet
her som tekniker at burde med styrke fremhæve det
urimelige og næsten umulige i på 4 år at uddanne
sådanne folk til brugbare ingeniører. Der kan hertil
indvendes, at mange af de fra vore tekniske skoler
udgåede unge mænd er blevne dygtige folk, og dertil skal svares
ja; men de er blevet det trods udgangspunktet for
deres studier – hvor udgangspunktet er galest, bliver
ofte resultatet originalest - idet de har måttet lære sig
det manglende i livets skole; men at hverken staten,
private eller individet kan være tjent med en sådan
ordning, er antagelig selvindlysende.
Jeg skal imidlertid søge lidt nærmere at præcisere
dette forhold:
Middelskoleeleverne, der begynder på de tekniske
skoler i Kristiania og Trondhjem, bliver tvungne at
læse en flerhed ting, der ligger så høit, at de som
regel ikke får den fornødne grundige forståelse af det
lærte. Resultatet heraf bliver da også, at kun nogle få
af de mest begavede og tidligst udviklede har den fulde
nytte af undervisningen. De fleste går derimod ud af
skolen uden grundige kundskaber og modenhed og det
bliver ofte ugjøiiigt senere i livet at fylde det hul,
som. opstod i deres uddannelse, ved at de i en ung alder
blev tvungne til at studere ting, der lå over deres
fatteevne.
Det s}rnes derfor indlysende, at det ikke kan være
et rigtigt princip at indrette en undervisningsanstalt
efter de mest begavede elevers evner og arbejdsstyrke
og lade middelsele verne lide under en unaturlig forceren.
Under sådanne forhold bliver, hvad jeg vil kalde
«systemet», sprængt.
Jeg kan personlig tale lidt mer om resultatet af
den nuværende uddannelse til teknikere hertillands. Jeg
har ikke taget artium, kom derfor som ganske ung og
umoden ud i praksis og måtte der søge at lære mig
det manglende både i den ene og anden retning og
jeg må bekjende, at jeg endnu mærker, at der findes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
