Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 6. 8 februar 1894 - Foreningsefterretninger - Ingeniør- og Arkitektforeningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jfo. 6
TEKNISK UGEBLAD.
Overført kr. 614 300
5. Bergvæsenet................. ?? 21 500
6. Skovvæsenet................. 77 257 700
7. Justervæsenet............... . ^ 34 200
8. Fabrikinspektører etc........... n 15000
9. Postvæsenet................. ?? 3 277 270
10. Telegrafvæsenet.............. " l 521 538
11. Fjeldstuer m. v............... " 14 000
12. Jernbanernes drift in. v........ " 7 169 680
l 3. Jernbaneanlæg1............... " 4 650 000
14. Jernbaneundersøgelser......... . w 35 000
15. Tekniske skoler.............. " 107 380
16. Geologiske undersøgelser....... 7? 17700
17. Veivæsenet.................. " l 860 000
18. Kanalvæsenet................ " 85 236
19. Havnevæsenet............... . " 687 000
20. Fyr-, mærke- og ringevæsenet ... " 742 900
Sum kr. 21 110 000
Som det sees, et betydeligt beløb! Om der ved
en god teknisk undervisning blot kunde indspares en
liden procent heraf, så vilde høiskolens kostende snart
være optjent. Jeg må derfor være ganske enig i, «at
vi har ikke råd til at undvære teknisk høiskole».
Med hensyn til industriens krav på høiskole stiller
det sig kanske endnu strengere. Jeg må spørge:
Hvad har gjort det lille Schweiz til det
betydelige industriland? Ja, svaret ligger vistnok for en stor
del deri, at Schweiz i snart 40 år har havt sin
høiskole i fuld virksomhed!
Som tidligere nævnt, kan ikke vore nuværende
skoler give en fuldstændig teknisk uddannelse. Man
må søge til udlandet for at få afsluttet sine studier, men
denne afbrydelse virker, at der ikke bliver nogen
organisk sammenhæng mellem det tidligere lærte og det
afsluttende kursus. Herved spildes tid og arbeide.
Undervisningen i udlandet er heller ikke afpasset efter
vore forhold, således at en høiskole herhjemme
utvivlsomt vilde give eleverne en fyldigere og mer brugbar
kundskabsmasse end de udenlandske instituter - ganske
fraseet det med en nations æresførelse lidet stemrnende
at skulle leve på andres nåde i denue henseende. For
elektroteknikere mangler vi således eksempelvis ganske
faggrupper herhjemme. Enhver kan vel efter dette
danne sig en formening om, hvilke summer hver dag
tabes for nationen, ved at bibeholde en sådan ordning,
Udviklingen af det tekniske undervisningsvæsen
giver i det hele taget indtryk af, at det ikke er gået
op for den almindelige bevidsthed ude blandt publikum,
at det ikke her nytter med hemmende halvhed, hvilket
forhold igjen synes at have bevirket, at den bevilgende
myndighed ikke har havt den fornødne oversigt over
betydningen af en fuldstændig teknisk uddannelse for
vort lands økonomiske fremgang.
En af de veie, på hvilke dette kan rettes, må
være at skaffe flere teknikere på thinget, hvilket jeg i
forbigående tillader mig at henpege på.
Hvad har på den anden side ikke staten gjort for
universitetet?
Budgettet 1893-94:
Gager og lønninger.............. Kr. 382 040.00
Diverse, stipendier m. v., samlinger etc. » 234 070.00
Sum Kr. 616 110.00
Mange af universitetets fag kunde med fordel
henlægges til den tekniske høiskole:
Bergvæsenet.
Healstu d erende.
Mineraloger, pharmaceuter.
Endvidere i de civile ingeniørfag og endel andre
fag for de militære høiskoleofticerer.
Medtages alle disse blandt den tekniske høiskoles
elever, så vilde elevantallet blive så stort, at de samlede
omkostninger, når gjøres fradrag for, hvad der kunde
spares på universitetets og militære høiskolers budget,
ikke vilde blive særdeles betydelige i forhold til, hvad
de nuværende skoler koster. På foranledning af
statsråd Nysom gjennemtænkte professor C. M. Guldberg
og jeg ifjor, hvorledes en kombination med universitetet
vilde stille sig; men vi kom til ovenstående resultat,
at endel af universitetets folk burde overføres til den
tekniske høiskole og ikke omvendt.
Som sagt, nogat bør vistnok foretages i en nær
fremtid med denne sag.
Teknikerne bør nu kræve, at niveauet for deres
uddannelses udgangspunkt lægges høiere end
middelskolen. Efter min formening bør man begynde med
artium.
Om der f. eks. krævedes artium for at komme ind
ved Kristiania og Trondhjems tekniske skoler, hvorledes
stillede sagen sig da? Man kunde sløife nuværende
1ste klasse; i de 2 første år læstes de forberedende
theoretiske fag, hvorhos vægten lagdes på tegning. I
3die og 4de år dreves omtrent udelukkende fagstudier.
På denne måde vilde man få theoretisk fuldt uddannede
ingeniører. Man behøvede foreløbig intet andet end det
nuværende skoleapparat. Paralleldelingen ved Kristiania
skole faldt antagelig bort. Enkelte af de nuværende
lærere i 1ste og tildels de andre klasser blev
overflødige, nye lærere i tekniske fag måtte ansættes. I det
hele taget kan det ikke skjønnes, at skolerne derved
blev væsentlig dyrere. Man fik for samme beløb skoler,
der i navnet kanske ikke var høiskoler, men som i
gavnet kom at virke som sådanne. Hvorfor skal man
da strides om ord, hvorfor skal ordet «høiskole»
forhindre en hensigtsmæssig ordning? Lad skolerne
både i Kristiania og Trondhjem bestå, lad det kræves,
at eleverne ved indtrædelsen bar taget artium, og lad
undervisningen med samme budget som før, foregå på
et sådant grundlag.
Skal vi teknikere derfor nu gjøre noget, så kan
jeg ikke indse, at det er det rigtige at begynde med
«høiskolesagen», nei, lad os kun ganske kort nævne
denne, men med styrke kræve, at optagelsesfordringerne
skjærpes, at niveauet, som nævnt, lægges høiere. Nu
er kanske tiden netop inde til et sådant skridt! Der
er mange offentlige arbeider i gang, mange poster at
besætte, i det hele stor søgning til det tekniske fag!
Det er da at formode, at der vilde blive nok af studenter,
som vilde melde sig til sådanne skoler som antydet;
thi hvorfor skulde der ikke være mange studenter, der
ligeså gjerne anvendte 4 år på det tekniske studium,
som en ligeså lang eller længere tid på enkelte
akademiske studier, hvor deres fremtidsudsigter neppe var så
gode som en teknikers!
Hvorfor ikke vove forsøget?
Der er vel enighed om, at det er yderst uheldigt
at begynde fra middelskolen, hvorfor da ikke benytte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
