Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 6. 8 februar 1894 - Foreningsefterretninger - Ingeniør- og Arkitektforeningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tlGE fe L AD.
8 februar 1894
et heldigt tidspunkt til at forlade kjelder etagen, flytte
op i de øvre etager og sætte kronen på værket ved at
føie den sidste, manglende del til dette bygværk, hvils
hensigt er at skabe menneskerne timelig og åndelig lykke
og velvære?
Et stort hul i vort tekniske undervisningsvæsen
holder nu på at lukkes ved oprettelsen af Kristiania
tekniske elementærskoler; men i den hele organisation
mangler endnu meget på, at nationen er kommen til at tænke
og arbeide teknisk, og det er kun derved, vi kan have
håb om at stå os i den store konkurrence mellem
nationerne. Vi har, om jeg så må udtrykke mig, et
solid legeme; men hvad nytter dette, når hovedet mangler,
og hovedet på al teknik er en anstalt, hvor den høieste
tekniske viden er samlet. Et sådant apparat vil virke
befrugtende på det hele tekniske arbeide, det vil vække
nye tanker, give individerne initiativ og bringe os frem
i første række blandt nationerne.
I det hele taget: det gjælder for os at tage skridtet
fuldt ud på samme måde som de store kulturfolk, således
at der også på os med sandhed kan anvendes Schiller’s
ord: «Das ist’s ja, was den Mensclien zieret, und
dazu ward ihm der Verstand, dass er im tiefen Herzen
spiiret, was er erschafft mit seiner Hand», eller, som
jeg vil oversætte det på norsk, «kundskab er magt»,
og dermed, mine herrer, tillader jeg mig at overgive
denne sag til herrernes velvillige udtalelse.
Formanden takkede foredragsholderen for foredraget.
Han henstillede til forsamlingen, at diskussionen først kom
til at dreie sig om, hvad foreningen i sagens anledning bor
foretage, hvis det idethele findes hensigtsmæssigt nu at
foretage noget.
Direktør Sinding var enig med Stenberg i det
hovedpunkt, at det var en principal feil at begynde med
middel-skoleeksamen.
Det var næsten umuligt, at eleverne med den ringe
modenhedsgrad kunde drage tilstrækkelig nytte af
undervisningen. Han anså derfor også en forhøielse af
optagelsesbetingelserne, således at artium blev forlangt, for at være
en nødvendighed, og han var enig med Stenberg i, at vi
ikke havde råd til at vente længere på en sådan forandring.
Enhver lavere stillet fordring til eleverne ved optagelsen
vilde blot være et palliativ, som vilde vise sig ikke at
hjælpe væsentlig på sagen. Efter hans mening vilde man
ved en sådan forhøielse af optagelsesfordringerne kunne
opnå ganske væsentlige fremskridt også med bibehold
af vort nuværende tekniske undervisningsvæsen forøvrigt.
Med skolernes nuværende budget kunde man nemlig da,
ved at sløife de nuværende parallelklasser og lade
ånder-visningen foregå mere akademisk, indvinde 10-12000kr.
årlig, der vilde kunne anvendes meget hensigtsmæssigere til
udvidelse af den tekniske undervisning og der give et ganske
anderledes tilfredsstillende resultat. Det er faktisk nu
således, at blot et forholdsvis ringe antal mere begavede elever
fuldt ud kan følge med undervisningen og med forståelse
tilegne sig det lærte.
Sagen har imidlertid sine vanskeligheder at overvinde,
før den kan gjennemføres. Det er således stadig hævdet,
at den lavere tekniske undervisning skal være kommunal og
den høiere en statssag. Nu er vor herværende tekniske
skole fortiden væsentlig en kommunesag og han antog, at
dette vilde få en ganske væsentlig betydning. Der vil nemlig
uvilkårlig i årenes løb melde sig krav til skolens udvidelse,
som man må være nødt til at fyldestgjøre, således at den
nuværende skole efterhånden vilde glide over i høiskolens
plan.
Stenberg. Det vil i tilfælde naturligvis blive fornødent
nærmere at overveie detaillerne ved en sådan omordning,
fordeling af budgetter o. s. v., og det vilde måske være
hensigtsmæssigt at nedsætte en komité, som for begge skoler
kunde tage sagen under behandling; men dette fik være
fremtidens sag. Man vilde måske da komme til at udstyre
skolerne med særskilte afdelinger for arkitektur, elektroteknik
etc. Det får da også være fremtidens sag at afgjøre, hvor
det store apparat, den tekniske høiskole, skulde ligge, enten
i Kristiania eller Trondhjem. Han vilde imidlertid under
henvisning til det udhængte Norgeskart, befolkningskart og
skovkart udtale, at for ham stillede det sig så, at
vægtskålen burde synke ned til fordel for valg af det sydligere
beliggende sted.
Han fandt, at vi nu burde gjøre det, vi allerede har,
mere komplet og derved i realiteten opnå en stor forbedring.
Direktør F. Hiorth vilde også støtte den af Stenberg
fremsatte tanke og han vilde anmode foredragsholderen om
at fremsætte forslag til nedsættelse af en komité inden
foreningen, som nærmere kunde tage sagen under behandling.
Med Stenberg fandt han, at det var et stort misforhold mellem
de midler, sorn anvendtes til universitetet, og de, som den
tekniske undervisning fik.
Der trænges til vor skovdrift og vore fiskerier megen
teknisk kundskab. Jo flere solide tekniske kundskaber der
kan erhverves inden landet, desto flere ingeniører kan der
bruges. Nu går det ofte så, at tekniske entrepriser
mislykkes og at sagen kommer i miskredit, fordi man på
grund af manglende kundskaber hos vedkommende tekniske
ledere fatter mistro til deslige foretagender i sin
almindelighed.
Ingeniør Størmer fremholdt, at vi herhjemme havde
brug for samme kvalitet af teknikere som i udlandet, og
ikke kunde nøie os med godtkjøbsfolk. Han fandt det
særdeles uheldigt, ’at vi nu har to skoler, som i tilfælde kanske
begge måtte udvides. Han sluttede sig forøvrigt til
Sten-bergs og Sindings udtalelser om det ønskelige i en udvidelse
af vor herværende skole, således som antydet; men han
vilde have pointeret, at det ikke kunde være nok med den
foreslåede forandring. Man måtte også se til at skaffe sig
tekniske lærerkræfter, som ved skolen kunde yde, hvad man
bør fordre af disse lærere. Han sluttede sig til Hiorths
udtalelse om nedsættelse af en komité.
Overingeniør T h . Lekve. Alle er vistnok enige i, at
teknikerne nu ikke har den stilling i samfundet, som de
fortjener, og alle er vistnok også enige i at undervisningen
bør løftes, og vistnok den største del af vore teknikere har
den opfatning, at dette bør ske ved en skjærpelse af
optagelsesbetingelserne for vore tekniske skoler; men i dette
sidste er dog ikke alle teknikere enige. Mange kollegaer
har med styrke hævdet den mening, at erhvervelsen af en
vidløftig og alsidig almendannelse tager alt for lang tid
og at man kan blive lige gode folk og dygtigere teknikere
uden den. Taleren var ikke enig heri; der vil nemlig ofte
blive stillet den fordring til teknikerne, at være med i livet
også udenfor det rent tekniske felt, og der vil han altså få
brug for almendannelsen. Efter hans mening burde derfor
teknikerne have samme grad af dannelse, som de øvrige
høiere stillede stænder, f. ex. officererne. Man havde nu to
veie at gå, hvoraf den ene var at få istand en uy
fuldstændig teknisk høiskole, og den anden at udvide de nu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
