Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 6. 8 februar 1894 - Foreningsefterretninger - Ingeniør- og Arkitektforeningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 6
TEKNISK UGEBLAD.
værende skoler i Kristiania og Trondhjem således som
foreslået, ved at forhøie optagelsesfordringerne. Taleren havde
mest sympati for det førstnævnte alternativ; men han fandt,
at der fortiden var liden udsigt til, at man kunde nå målet
ad den vei. Det andet forslag vilde imidlertid også have
sine store vanskeligheder at overvinde. Der vil således
meget snart opstå krav på teknisk undervisning for dem,
som ikke kan skaffe sig artium, idet der gives
mangfoldige stillinger, for hvilke teknikere med
middelskole-eksamen vilde være fyldestgjørende. Man måtte derfor
samtidig med denne sag tage under overveielse spørgsmålet om
oprettelse af nye lavere tekniske skoler. Den nylig oprettede
tekniske elementærskole vilde nemlig ikke være tilstrækkelig,
men vilde trænge et mellemled. Han fandt det vanskeligt
nu at overse, hvordan sagen skulde ordnes i detaillerne, og
antog derfor, at en sådan komité som den, der var foreslået
nedsat, vilde få et overordentlig stort og vanskeligt arbeide.
Han fandt imidlertid, at foreningen skarpt burde
fremholde, at en forandring i de bestående forhold var fornøden.
Formanden henstillede til de tilstedeværende
arkitekter at udtale sig om den på bane bragte udvidelse af
de nuværende skoler, idet der, som nævnt, ikke var
forudsat, at der skulde oprettes nogen særskilt afdeling for
arkitektur, ialfald ikke fra begyndelsen af.
Stenberg var enig med Lekve i, at det vilde være et
altfor vidløftigt arbeide for en forenings-komité, nu at tage
denne store sag under behandling, og han havde derfor heller
ikke tænkt at foreslå nedsat nogen komité. Han var enig
med Stønner i, at der burde ansættes flere teknisk uddannede
lærere ved skolerne.
Der kunde vistnok ikke straks skaffes istand en fuldt
udviklet arkitektur-af deling ved de nuværende skoler; men
man kunde dog vistnok få oprettet noget, der midlertidig
kunde gjøre tjeneste. Han fandt, at sagen nærmest burde
behandles og udgå fra Arbeidsdepartementet. Foreningen
burde nøie sig med at fremkomme med en kraftig udtalelse.
Han vilde ligeoverfor Lekve henvise til den tekniske
elementærskole, der måske kunde udvikles, og til Hortens
tekniske skole, som også måtte ansees for et sådant
mellemled i den tekniske undervisning. I forbindelse med
Chal-merska institutet i Goteborg, havde man oprettet en toårig
elementær teknisk skole, som havde vist sig at virke
tilfredsstillende. I tilfælde vilde det måske lade sig gjøre
også her at få arrangeret noget lignende.
Hiorth vilde ligeoverfor Stønner fremholde, at man
ved den herværende tekniske skole har havt og fremdeles
har dygtige lærere i de tekniske fag.
Han vilde, at komiteens opgave blot skulde være den,
at få istand noget, som kunde bidrage til, at vedkommende
kraftig tog sig af sagen; men dette kunde måske også
overlades til bestyrelsen.
Arkitekt H. Nissen fandt, at det på sagens nuværende
standpunkt vilde være rigtigst at forsøge på at udvikle det
bestående. Han havde i sin tid som medlem af en komité
havt det tekniske undervisningsvæsen under behandling og
var herunder kommen til erkjendelse af, at artium måtte
fordres som optagelsesbetingelse. Han vilde imidlertid
pointere, at en arkitekt ikke kunde være hjulpen med en
arkitekt-skole herhjemme, selv om denne blev meget
fuldstændig. Arkitekter måtte desuagtet reise til udlandet for
at studere videre og se udførte bygværker og derved
fuld-stændiggjøre sin uddannelse, hvorefter han herhjemme skulde
underkaste sig en prøve og godtgjøre også at have benyttet
studietiden i udlandet godt, Han fandt i henhold hertil, at
det for arkitekt-s tanden ikke kunde have så særdeles stor
betydning, om det nuværende optagelsesniveau blev hævet,
men troede, at den tanke, som var fremført, var meget
heldig og at hensynet til arkitekturen ikke bør være
afgjørende eller spille nogen væsentlig rolle. Arkitekterne
må, som nævnt, ud i verden og se.
Af hensyn til de offentlige og kommunale stillinger
herhjemme, som måtte blive arkitekterne anbetroede, bør man
imidlertid også for dem have en prøve, som derfor helst bør
aflægges bjemme.
Statsråd Bern er fandt, at der ved den sidste behandling
af vort tekniske undervisningsvæsen i 1890 var begået feil
derved, at man da ikke havde oprettet en teknisk høiskole,
og derved, at der fra administrationens side ikke var leveret
nogen kritik over de forhold, hvori man vilde komme op,
hvis vi ikke fik nogen teknisk høiskole. Det, man i 1890
foretog, var kun at skaffe surrogater for en teknisk høiskole.
Det grundlag, man byggede på, duede heller ikke og han
kunde derfor vel forstå, at man nu vilde have
optagelses-fordringerne skjærpede. Han mente imidlertid, at det kunde
være en tvivlsom sag, orn man herved vilde opnå, hvad man
ønskede, og desuden vilde det vistnok vise sig at være en
overmåde vanskelig sag, at få drevet igjennem en sådan
skjærpelse.
Man havde altså skoler både i Kristiania og Trondhjem
og man vilde vel i tilfælde komme til at forlange artium
som optagelsesbetingelse ved dem begge* Hvis man gjør
dette, vil imidlertid elevantallet gå ned og der vilde visselig
opstå en meget skarp konkurrence mellem de to skoler,
hvortil også vil bidrage, at der selvfølgelig kun kan blive
tale om at oprette én teknisk høiskole her i landet, og de
to instituter vil komme til at konkurrere om at blive denne.
Han vilde spørge, om det var fornuftigt at forandre begge
skoler så, at de endnn mere end hidtil animeres til sådan
konkurrence, og han troede ikke, at Storthinget vilde bevilge
fortsat statsbidrag til disse to skoler under den forudsætning.
Det var hans mening, at man ikke vilde få Storthinget med
på at gjøre examen artium obligatorisk for adgaug til den
tekniske høiskole. Der vilde blive forlangt, at man også
skulde åbne adgang til skolen for folk uden artium, og det
ikke alene som hospiterende, men som faste elever, der
kunde underkaste sig skolens examina. Den opfatning er
inden thinget så udbredt og stærk, at man må tage hensyn
til den.
Han var enig med Lekve i, at man ikke må se bort
fra kravet fra en mellemklasse af teknikere.
Det eneste rette er at fæste tanken ved den tekniske
høiskole og koncentrere sine anstrengelser på gjennemførelsen
af den. I 1890 kunde det have hjulpet, hvis der
umiddelbart før sagens ’behandling i thinget var kommen en
støttende udtalelse fra de tekniske foreninger.
Desuden må man tage i betragtning, at hele det
almindelige lavere og høiere skolevæsen antagelig i ikke ringe
grad vil blive reformeret i den nærmeste fremtid; men sagen
kan neppe komme frem før på næste thing. Da også
teknisk undervisning må bygges på dette skolevæsen, er det
lidet rimeligt, at statsmyndighederne vil indlade sig på at
tage en omordning’ af det nuværende tekniske
undervisningsvæsen under behandling, forinden sagen med det lavere er
bragt i orden.
Ingeniør Talen. Det gjælder mest at få bragt ud i
livet vor opfatning af denne sags betydning og at få
statsmyndighederne til at tage sig af den. Vi må derfor se til
at finde udveie til at få vore anskuelser projiceret ud og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
