Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 6. 8 februar 1894 - Foreningsefterretninger - Den polytekniske forening - Referat af foredrag og diskussion om redningssagen i Polyteknisk forening 30te januar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 6
TEKNISK UGEBLAD.
51
på egen grund, idet brugseierne efter kontrakten var
overdraget alle eierens rettigheder over dambygningerne. Den
nye lovbestemmelse vilde være af liden værd, hvis den skulde
være at forstå som antaget af statsråd Nysom. Det
essentielle i den nye lov var netop, at der skulde være ret til at
udføre dambygningsarbeider også på fremmed grund. - Hvad
angik den af lir. Eger beskrevne vandmåler, vilde taleren
gjøre opmærksom på, at den var aldrig brugt ved så lav
vandstand, at alle planker havde måttet tages op. Hvis
vandstanden sank så lavt, at lugen måtte trækkes helt op,
da varierede afløbet komplet efter vandstandshøiden. Kom
der nordenvind, som pressede vandet frem, fik man en ganske
anden vandføring, end når søndenvinden drev det tilbage, og
der krævedes da en uafbrudt regulering med plankerne.
Taleren var stygt bange for, at den velsignede
vandstandsmåler havde fristet bestyrelsen til at holde vandet høiere
op-dæmmet, end ønskeligt var. Man havde ikke mistet de 7
millioner kubikmeter, hvis man havde havt basinet tømt, da
nedbøren kom. Men sagen var, at der havde været formeget
vand i Maridalsvandet. Det var ikke korrekt at holde de
nederste beholdere formeget fyldte, så man ikke havde rum
til at optage en rimelig nedbør. Det teknisk korrekte var
at holde de nederste beholdere så tomme som muligt, og hr.
Eger vilde vist desværre komme til at få erfaring om,
hvormeget afløbet varierede, når alle åbninger måtte op, og man
stod nu ligeoverfor den bedrøvelige udsigt, at så vilde ske.
Det tilfælde havde indtruffet 3 gange, medens taleren havde
været medlem af brugseierforeningen, om det ikke havde
indtruffet endnu i hr. Egers tid. Det kunde ikke bestrides, at
der søgtes truffet foranstaltninger til en heldigere regulering
af Maridalsvandets afløb. Taleren beklagede i høieste måde,
at brugseierforeningen havde ladet det beleilige øieblik til at
kjøbe Kjelsås gå ubenyttet. Bruget var bleven solgt for
en bagatel, og havde man kjøbt Kjelsås og flyttet dammen
ned på fast fjeld, havde man havt en ganske anden magt
over vandstanden.
Ingeniør Eger: Hr. Bruun havde vist delvis
misforstået forholdet. Vandstandsmåleren benyttedes kun for at få
et mål på det kvantum vand, man slap ud. Den havde intet
med magasinerings evnen at gjøre; om der gik ya, eller 2
kubikmeter i sekundet, var forsåvidt ligegyldigt; når der gik
vand i renden, så kunde det måles. - De øvrige spørgsmål,
som hr. Bruun havde berørt, skulde taleren ikke indlade
sig på.
Overretssagfører Johs. L Bruun havde slet ikke
benægtet, at vandmåleren målte. Han havde sagt, at hvis man
vilde regulere nøiagtigt under lav vandstand i
Maridalsvandet, måtte man have en mand stående ved plankerne hele
tiden. Eeguleringen blev meget forskjellig, eftersom man
havde lugeåbningen i eller under vandfladen. Ved at sænke
lugeåbningen kunde man udnytte Maridalsvandet bedre, end
man nu kunde gjøre, når man ikke vil komme i strid med
kommunens krav.
Ingenior Eger bemærkede til hr. B]min, at man
regulerede vandstanden på et par millimeter, uanseet vindens
retning. Det var ikke et enkelt vindstød, som drev op vandet,
men en vedvarende stærk vind, og i sådanne tilfælde stillede
man lidt på lugen. Dette kostede ikke brugseierne "noget",
idet opsynsmanden skulde være tilstede alligevel. Et andet
spørgsmål var, når vandet kom til et særdeles lavt niveau,
hvordan man da vilde disponere.
Overretssagfører Bruun: Hr. Eger måtte være enig i,
at når vandstanden blev for lav, så måtte lugen væk.
Taleren fastholdt, at vandstanden i Maridalsvandet i almindelig-
hed var for høi. Det var vistnok en fordel at holde vandet
så høit, at det var let at regulere; men skulde lugen
benyttes, måtte vandstanden være adskilligt høiere end ellers
fornødent.
Formanden henstillede til lir. Eger at forklare lidt
nærmere indretningen af disse luger.
Ingeniør Eger efterkom anmodningen og tegnede på
tavlen en skitse af dammens anordning. Dammen består af
3 særskilte afdelinger eller løb, af hvilke den ene kun
benyttes ved flødning. I den midtre åbning er anbragt en
stilbar luge, hvorved vandets afløb nøiagtigt kan reguleres.
Den anden sideåbning er dækket af horizontale planker, som
kan fjernes i fornødent antal. Når der skal flødes, er man
nødt til at holde vandstanden høi, idet der ikke uden
forøgede omkostninger kan flødes under 1.45 mester vandstand.
- Det var derfor feilagtigt at tale om, at man holdt høi
vandstand; det gjorde man kun, når man var tvungen dertil.
Overretssagfører Bruun bemærkede hertil, at man flødede
aldrig under vandmangel.
Professor Helland oplyste, at bunden under
Maridals-dammen var en moræne, bestående af løs sand og grus, og
forespurgte, om nogen kunde oplyse, hvorledes man havde
overvundet vanskelighederne ved bygningen af denne dam.
(Forts.)
Referat af foredrag- og* diskussion om redning-ssagen
i Polyteknisk forening- 80te januar. Mødet var talrigt
besøgt.
Hr. doktor Ty b ri n g holdt foredrag om redningssagen.
Han indledede sit foredrag med at bemærke, at han intet
særligt nyt havde at meddele, men da han interesserede sig
stærkt for sagen og var bleven anmodet om at tale om den,
vilde han berøre, hvorledes redningsvæsenet var ordnet i
enkelte andre lande og hvorledes selskabet her virkede.
Blandt de forskjellige landes redningsvæsen var Danmarks
det, som tiltalte taleren mest, da det forekom ham, at det
var det land, som havde indført mest enhed og system i
arbeidet. Vistnok er det så, at den danske kyst er lettere at
overse og bevogte end for eksempel den norske, men man
havde også der store specielle vanskeligheder at kjæmpe med,
som for eksempel revlerne: når et skib strander på den yderste
af de 3 trevler, var det umuligt at nå det med
raketapparaterne ; det eneste, som i slige tilfælde kunde bruges, var både.
Den vanskelige og farefulde manøvrering af disse beskreves.
Bådene kunde i Danmark ikke bygges tunge, da de måtte
trækkes høit op på land, hvilket i den dybe sand, som
overalt findes på kysterne, var et meget tungt arbeide, hvortil
ofte måtte benyttes 10 til 12 heste.
I England led redningsvæsenet stærkt under Uensartethed,
da så mange mæcener optrådte ikke alene som ydere men
også som opfindere af bådtyper, som de ønskede og havde
fået anvendte.
Hos os er forholdene ganske anderledes besværlige, idet
vor kyst, soin bekjendt, er meget farefuld og ganske
overordentlig vanskelig at overskue og som følge deraf at
bevogte, når undtages enkelte partier af den, som Jæderen og
Lister. På dette parti af kysten opnåede redningsstationer
med raketapparater sin hensigt. På den anden side havde
vi hos os friere hænder med hensyn til valget af bådtype: vi
kunde gjøre bådene tyngre, da de i de fleste tilfælder kunde
blive liggende på vandet og i ethvert fald ikke behøvede at
bringes langt op på land. Hvad de krav angår, som stilles
til en redningsbåd, så er de, at den må være s ynk ef ri, s
elv-læ ri s e n d e og selvrejsende, såvidt dette lod sig gjøre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
