Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 7. 15 februar 1894 - Jernbanesagen - Maskinbygningens vanskeligste område, af J. G. Thaulow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
TEKNISK UGEBLAD.
15 februar 1894
Nordbanen har stået på dagsordenen omtrent
i det samme tidsrum som Bergensbanen, og der
er grund til nu at skride til en gjennemførelse
også af dette anlæg. En samtidig afgjørelse
angående bygningen af begge de to nævnte baner
må også ansees påkrævet af hensyn til den
endelige afgjørelse af linievalget på den nærmest
Kristiania liggende strækning, da man ellers må
foregribe afgj øreisen af spørgsmålet om en
eventuel kombination mellem begge linier enten
mellem Kristiania og Hønefoss eller mellem
Kristiania og Eoa.
Nordbanens hovedopgave er at forbinde
Vestoplandene og Gjøvik med Kristiania, og den
må antages at ville blive en vigtig bane, som
vil få stor betydning såvel for Kristiania som for
Vestoplandene. Det er derfor naturligt, at
Kristiania kommune har bevilget bidrag til denne
bane, skjønt vistnok med undtagelse af
alternativerne forbi Maridalsvandet, da disse må antages
at ville påføre Kristiania store udlæg til
vandledningens forlængelse for at opnå tilstrækkelig
betryggelse mod drikkevandets forurensning.
Banens anlægssum er 11,8 og 10.5 millioner
kroner henholdsvis for den direktegående linie
over Nordmarken og Grorudlinien - foruden 1.5
millioner til sidelinien Eoa-Randsfjord station -
og 5.4 millioner for Eingeriksalternativet -
Eands-fjordbanens forlængelse fra Eandsfjord station til
Gjøvik - når Bergensbanen føres over
Einge-rike. En eventuel kombination med
Bergensbanen har således stor indflydelse på
anlægssummen, men den vil medføre en forlængelse af
reisen mellem Kristiania og Vestoplandene.
Lokalbanen Arendal-Aamli - 45 km. lang
°g byggesum 4.2 å 4.7 millioner kroner - er
også foreslået af regjeringen; den vil få nogen
betydning for at lette forbindelsen mellem
Arendal og endel af dets opland. Linien må for
resten føres gjennem et meget kostbart terræn,
med liden bebyggelse, idet de egentlig indi landet
liggende bygder, som falder indenfor banens
trafikområde, kun tæller 5000 å 6000 indbyggere,
hvoraf en stor del endog bor noget fjernt fra
banen. Man har påregnet, at banen vil få
transport af endel af det trævirke, som nu flødes i
Arendalselven, eventuelt i forædlet stand.
Foruden de af regjeringen foreslåede linier
har også linierne fra Hell til Namsos samt en
linie fra Egersund til Flekkefjord været nævnt,
og de vil muligens blive gjenstand for
behandling under den forestående storthingsdebat.
Den førstnævnte linie, som er 180 km. lang
med en byggesum af ca. 16 millioner kroner,
fører på den søndre del mellem Hell og Stenkjær
gjennem gode distrikter, men den vil blive
konkurrerende med dampskibstrafiken på
Trondhjemsfjorden. I de nordenfjeldske distrikter lægger man
derhos vægt på denne bane som begyndelsen til
Nordlandsbanen.
Egersund-Flekkefjord er en i forhold til
længden kostbar linie - byggelængde 73
km. og anlægssum ca. 7 millioner kroner -
og den fører gjennem meget tyndt bebyggede
strøg uden større betingelser for videregående
udvikling. Den vil heller ikke blive af nogen
stor betydning for at lette gjennemgangsfærdselen,
da man har åbne og veirhårde partier af søveien
østenfor Flekkefjord, nemlig forbi Listerland og
Lindesnes. - Da der heller ikke endnu foreligger
nogen trafikberegning, hvoraf man kan danne
sig en forestilling om driftsforholdene, så er det
lidet sandsynligt, at Storthinget for det første vil
fatte beslutning om denne bane.
Maskinbygningens vanskeligste område.
(Af maskiningeniør J. G. Thaulow.)
I nærværende ugeblad for Ilte januar 1894 er
der en notis overskrevet «Norske lokomotiver»,
hvori bygningen af lokomotiver betegnes som det
vanskeligste arbeide på maskinbygningens
område Der kan nok herom være delte meninger,
og da min opfatning i så henseende er en helt
anden, må jeg få lov til at fremholde denne.
Jeg har i Amerika praktiseret en tid som
mekaniker på mange forskjellige slags maskin-
værksteder, og har der gjort den iagttagelse, at
det ingenlunde er .vanskeligere for
lokomotivværksteder at bygge lokomotiver, end det f. eks.
er for skibsmaskinværksteder at bygge
skibs-maskiner. Bygningen af lokomotiver er vel den
branche på maskinbygningens område, der i det
store og hele taget har nået længst frem.
Omstændighederne har nemlig fra første stund af
tvunget lokomotiv værkstederne til at holde sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
