Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 7. 15 februar 1894 - Foreningsefterretninger - Ingeniør- og Arkitektforeningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 7
TEKNISK UGEBLAD.
57
herhjemme og at de fik adgang til en undervisning, som
var afpasset efter vore forhold, og at den, der blev sat i
spidsen for et sådant undervisningsvæsen, måtte være en
norsk mand.
Direktør Sinding replicerede til Lekve med hensyn
til studenters optagelse ved Kristiania tekniske skole.
Skolens bestyrelse har altid stræbt efter det mål at faa optaget
det størst mulige antal studenter og har gjort forsøg med
forskjellige midler hertil. Man har således, for at forringe
antallet af elever i 2den klasse, forsøgt at nedsætte
elevantallet i 1ste klasse fra 50 til 40, men man fandt det så
skrigende hårdt at bortvise dygtige folk fra 1ste klasse, når
man faktisk havde plads, at man tilslut måtte bøie sig og
igjen optage 50. Sagen har altså sine store vanskeligheder;
men der måtte tages i betragtning, at studenterne kunde
/komme ind i 1ste klasse og der være fortrinsberettigede til
plads.
Hvis alle offentlige og kommunale institutioner kunde
blive enige om kun at tage i sin tjeneste folk med artium,
kunde måske hr. Schøyens plan gjennemføres; men taleren
måtte betragte en sådan fordring som en stor ubillighed og
som noget, der ikke stod i harmoni med de nuværende
skolers plan.
Han fandt også, at kritiken af de nuværende skoler var
noget for hård. Man måtte tage hensyn til den vanskelige
opgave, som disse skoler havde, og ikke lade deres elever
lide for, at thinget hidtil ikke har skaffet os nogen teknisk
høiskole. Det gik ikke an at fordre det samme af en elev,
f. eks. fra Kristiania tekniske skole, som af en, der er
ud-eksamineret fra et polyteknisk institut og som har gået 3
år længere på skole og derfor også er ældre og i besiddelse af
større modenhed. .
Taleren fandt, at den stedfundne debat viste større og
større vanskeligheder ved gjennemførelsen af de på bane
bragte forslag. Allerede i 1834 udtalte en komite, at den
fandt, at tiden endnu ikke var inde til oprettelse af en
teknisk høiskole, og endnu den dag idag, 60 år senere, er
mange fremdeles af den opfatning, at tiden endnu ikke er
inde. Det er derfor opfordring til at være forsigtig med
fremsættelsen af nye forslag og ikke forlange for meget -
ikke sætte kilen ind med den tykke ende først. Der var
visselig mest udsigt til en heldig løsning af sagen ved en
gradvis udvikling af de nuværende skoler. I 1890 blev
skolerne således bragt ud over en overmåde trykket stilling.
Det er vel så, at det nuværende må betegnes som et
surrogat, men det har dog været en heldig udvikling af det
tidligere undervisningsvæsen. Han fandt, at vi må arbeide os
frem i små slag, og vi har hidtil på denne måde ikke vundet
så lidet.
Til Kristiania og Trondhjems tekniske skoler betales
således nu tilsammen vel så meget, som en teknisk høiskole
vilde koste, og taleren var derfor bange for, at der let kunde
stilles for store fordringer.
Selv om artium stilles obligatorisk for optagelse, bør dog
sagen ordnes så, at der ved mange anledninger vil kunne
gåes udenfor dette.
Lekve har fremholdt kravet om mellemskoler. Taleren
fandt imidlertid, at det lavere tekniske undervisningsvæsen
nu var i så god gjænge her i byen, at man kunde se bort
herfra. Vi har jo tekniske aftenskoler, maskinistskoler og en
teknisk elementærskole.
Det høist presserende krav på oprettelse af afdelinger for
arkitekter og elektroteknikere bør man søge fremmet snarest
muligt.
Han vilde bede om foreningens støtte til at få
optagelses-fordringerne op, men vilde advare mod at forlange formeget.
Det har ofte vist sig, at det bedste er det godes værste
fiende. Han fandt nemlig, at der var al opfordring til at
gjøre surrogaterne bedre. Man burde måske helst ikke netop
præcisere, hvor langt man skulde gå med løftningen af
op-tagelsesfordringerne, men udtale sig mere ubestemt for en
løftning og ialfald således, at der kunde være lidt
prut-ningsmon.
Ingeniør Stenberg havde ikke ment at rive ned på
vore egne skoler; han havde jo også i forrige møde udstillet
tegninger både fra Kristiania og fra Trondhjems tekniske
skoler netop for at vise, at man også ved disse skoler havde
opnået ganske meget, selvfølgelig især af de mere begavede
elever.
I anledning statsråd Berners udtalelser i forrige møde,
vilde taleren bemærke, at regjeringen i 1890 kun fremsatte
forslag til oprettelse af en teknisk høiskole, og at der derfor
ikke havde været nogen anledning for administrationen til at
levere den af statsråd Berner fordrede kritik. Taleren
påviste nærmere, at Kristiania og Trondhjems skolers planer
er meget uensartede, og mente, at thinget burde have indseet,
at to så afvigende grundlag ikke begge kunde være heldige
for en udvidelse. Når der var anført, at der dog var udgået
mange dygtige folk fra vore nuværende skoler, vilde han
gjerne medgive, at så var tilfældet; men han vilde udtale,
at dette var skeet trods skolerne.
De folk, som nu kommer ud fra disse skoler, er
ialmindelighed altfor unge, altfor ensidige, og har altfor liden
almendannelse. Desuden må man protestere mod den methode,
hvorefter disse folk nu uddannes videre. Efter at have
nivelleret et par år sendes de nemlig til Tyskland, for at
erhverve sig yderligere fagkundskaber og har altså heller
ikke,her nogen anledning til erhvervelse af almendannelse;
denne måtte de se til selv at skaffe sig senere. Dette
system måtte taleren sætte i klasse med at ville bygge taget
på et hus, forinden grundmuren er lagt.
På grund af denne mangel på system i undervisningen
blev heller ikke teknikeren til det, som han kunde blive;
han får ingen harmonisk udvikling - denne er sat på
hovedet - og der vil blive noget løsrevet og uregelmæssigt
i disse folks udvikling, som gjør, at de ikke kan stå på
tidens høide. Den kundskabsrige mand har nemlig større
betingelser for at kunne administrere end en, der blot er udrustet
med faglige kundskaber.
Taleren oplyste, at det offentlige veivæsen havde stillet
sig på det standpunkt at forlange en meget solid uddannelse
for sine ingeniører, og han oplæste de regler, som nu er de
gjældende for optagelse ved statens veivæsen, hvor der af
ingeniørerne kræves fuld teknisk høiskoleuddannelse. Han
fandt det lidet sømmeligt for en nation at optræde således,
som vi nu gjør ligeoverfor fremmede lande med hensyn til
uddannelse af vore ingeniører. Taleren havde ikke udtalt
sig nedsættende om universitetsdannelsens betydning; han
havde blot sammenlignet bevilgningerne til universitetet med
hvad der blev ydet til teknisk undervisning. Forøvrigt vilde
han bemærke, at tekniken også var en videnskab, der burde
studeres for dens egen skyld.
Han var enig i, at foreningen med styrke måtte
fremholde kravet på oprettelse af en teknisk høiskole og at
det neppe vilde lade sig gjøre blot at løfte niveauet for
Kristiania tekniske skole. Det vilde derfor måske være
fornuftigst, at foreningen nu blot udtalte, at en høiskole bør
oprettes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
