Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 7. 15 februar 1894 - Foreningsefterretninger - Ingeniør- og Arkitektforeningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
TEKNISK UGEBLAD.
15 februar 1894
Han vilde derfor kun bemærke, at der for fremtiden
burde lægges særlig vægt paa, at der til lærere ved
de tekniske skoler blev anvendt udelukkende teknikere.
De fleste af os ved vist af erfaring, hvilken betydelig
større nytte vi har havt af den lærer, der selv har
havt praktisk anvendelse for de ting, som han docerede.
Apotheker Schøyen. Dei var vistnok enighed
om, at det mål, som man måtte sætte sig, var en
teknisk høiskole helt ud, og foreningen bør derfor med
kraft og styrke fremholde, at den vil have en sådan
skole. Hertil må der ikke knyttes nogetsomhelst andet,
ellers vil man ret risikere at bidrage til at afsvække
sagen. Man bør overlade til de nuværende tekniske
skoler selv at movere for en forbedring af den; de ved
selv bedst, hvor skoen trykker. Heldigst vilde det
derfor være, at Ingeniør- og Arkitekt-foreningen nu
fremkom med en udtalelse for oprettelse af den
tekniske høiskole og at da til eksempel Kristiania tekniske
skole tog sagen under overveielse og bearbejdede sin
plan i en retning, som her under diskussionen antydet;
med videre fagdeling, med arkitekt- og
elektroteknikerafdeling etc. Dette vilde nemlig blot være en
planforandring. Saa kunde skolen henvende sig til denne
forening med anmodning om at faa dens støtte, og det
vilde da f. eks. være anledning for foren in g-en til at
udtale, at det ikke netop var så, man havde tænkt sig
sagen; men det vilde dog være et skridt fremad. Denne
fremgangsmåde, fandt taleren, vilde være mest
konsekvent.
Ingeniør Stenberg vilde pånyt betone, at det
egentlig havde været hans mening ikke at fremsætte
noget forslag, og han oplæste i den anledning endel
brudstykker af foredraget. Imidlertid havde han
nedskrevet følgende udkast til en resolution, som han vilde
bede om tilladelse til at oplæse: **
«Den norske Ingeniør- og Arkitekt-forening
må i tilslutning til sagens behandling i
foreningsmøder 2/2 og 9/2 94 med styrke
fremholde nødvendigheden af, at det høiere tekniske
und ervisningsvæsen snarest muligt søges
omordnet ved oprettelsen af en teknisk høiskole
i det væsentlige på samme grundlag som
Universitetsdannelsen. En gjenpart af denne
udtalelse tilstilles departementet for de offentlige
arbeider.»
Taleren kunde ikke være enig med Schøyen i, at
det skulde være hensigtsmæssigt, at Kristiania tekniske skole
kom med et sådant forslag. Den nuværende
konkurrence mellem de to skoler gjorde det påkrævet, at begge
disse skolers planer bør bearbeides udenfra, således at
skolerne kom til at arbeide sammen.
Han var grundig uenig med Anker i de af ham
fremholdte anskuelser og vilde udtrykkelig gjøre
opmærksom på, at en flerhed af de amerikanske ingeniører
var dygtige, såvel praktisk som theoretisk vel uddannede
folk.
Statsråd Bern er fandt Lunds betragtninger fuldt
berettigede. Til formanden vilde han bemærke, at man
med de opstillede fordringer i virkeligheden vilde få
en fuldt udviklet teknisk høiskole, da det jo ikke er
navnet, men tingen, det kommer an på; og hvorfor
skal man da ikke stille kravet fuldt ud?
Ganske vist faldt den tekniske høiskole i 1890,
men dog med et ganske betragteligt stemmeantal, og
det kunde jo hænde, at synet på sagen i mellemtiden
var klarnet. Foreningen bør derfor fremholde det ganske
krav. Han vilde anbefale, at man fulgte Lekves
forslag. Om dette end tager nogen tid, så er derved ikke
meget tabt, da der selvfølgelig i indeværende år ikke
kan være tale om at få sagen frem.
Vil man nu indskrænke sig til at forandre
opta-gelsesfordringerne, da skal denne forening ikke tage
initiativet hertil, men lade skolen gjøre det.
Foreningen kan muligens give et sådant forslag sin støtte;
men den bør heller ikke udtale sig om en sådan sag,
før den foreligger.
Når direktør Sinding ønsker at få en udtalelse fra
Ingeniør- og Arkitekt-foreningen om en skjærpelse af
optagelsesbetingelserne, da kan altså dette først ske på
et senere trin af sagens behandling end det nuværende.
Denne forening bør, som nævnt, nu kun fremholde
kravet på en teknisk høiskole og søge dette krav støttet
med så gode oplysninger som muligt om dets
berettigelse, blandt andet også med oplysninger fra udlandet.
Storthinget vil aldrig bevilge midler til to skoler,
der begge bygger på artium som grundlag.
Direktør Sinding var enig i, at et forslag til
forandring bør være udarbeidet og fremkomme fra
skolerne selv. Men der var mange vanskeligheder:
konkurrencen med den anden skole, spørgsmål om
stats-bidrag o. s. v. Fremfor alt må vi dog have støtte fra
denne forening. Kari denne ikke påregnes, vil det hele
vistnok blive ørkesløst arbeide og taleren var,
efterhvert som diskussionen havde skredet frem, bleven mere
og mere uvis om, at den foreslaaede plan til en
udvidelse af de nuværende skoler ved en løftning af
opta-gelsesfordringerne kunde gjøre regning på sådan støtte;
dette var ihvertfald nokså tvivlsomt.
Overingeniør Lekve antog ikke, at der vilde være
noget stort øieblikkeligt resultat at opnå af
forhandlingerne nu eller af den resolution, som måtte blive
fattet; der skal vistnok et langt og vedholdende arbeide
til, for i denne sag at opnå noget resultat.
Taleren havde tænkt, at man muligens kunde
benytte de stipendier, der var bevilgede ved de tekniske
skoler, til at erhverve de oplysninger om forholdene i
udlandet, som måtte ansees ønskelige.
En resolution måtte antagelig formes i mere
almindelige udtryk, da alle var enige om sagen i dens
hovedtræk, medens der herskede den største
menings-forskjel om detaljerne. Taleren havde nedskrevet
følgende udkast til en resolution:
«Ingeniør- og Arkitekt-foreningen, som
finder den nuværende ordning af vor tekniske
undervisning utilfredsstillende for landets
behov, må på det bestemteste anbefale en
snarlig omordning af samme. Foreningen
finder derhos at måtte udtale, at den
egentlige ingeniøruddannelse bør lægges på det
samme grundlag af almendannelse som
universitet s u n d er vi s ni n g e n.»
Derhos blev antydet, at der muligens kunde
til-føies, at man vilde anse det ønskeligt, at der blev
indhentet oplysninger om ordningen af den tekniske
undervisning m. v. i andre lande, som i den her omhandlede
henseende frembød analogier med vore forhold.
Brugseier Anker replicerede til Stenberg. Man
måtte indrette optagelsesfordringerne efter det stand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
