Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 7. 15 februar 1894 - Foreningsefterretninger - Fortsættelse af referat af foredrag og diskussion om redningssagen i Polyteknisk forening 30te januar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEKNISK UGEBLAD.
15 februar 1894
Fortsættelse af referat af foredrag og diskussion om
redning’ssagen i Polyteknisk forening 30te januar.
Eedningsselskabet har på sit grogram 3 hovedopgaver,
nemlig:
1) At anskaffe og udruste redningsskibe.
2) At oprette redningsstationer på dertil egnede steder.
3) At forbedre lodsbådene og forsyne kystbefolkningen med
redningsapparater.
Han gav derpå ordet til redningsselskabets sekretær, lir.
Engelhart, med anmodning til denne om at give oplysninger
om selskabets organisation, dets status og virksomhed.
Selskabets organisation.
Landet er delt i 10 distrikter og disse i kredse
på mindst 50 medlemmer, kontingent frivillig fra l kr. -
Kredsene vælger repræsentanter til distriktsmøderne,
hvor distriktets tarv varetages. Her vælges distrikts
forman d en. Disse danner sammen med forretningsudvalget
hovedbestyrelsen. Forretningsudvalget, der
består af formanden, viceformanden og et fællesmedlem, vælges
af distriktsformændene. Hovedbestyrelsen er den
bevilgende myndighed, der bestemmer selskabets budget og
virkeplan. Forretningsudvalget har at iværksætte de af
hovedbestyrelsen på generalmødet fattede beslutninger.
Selskabets status.
Selskabets formue er kr. 170000. - Det tæller 32
kredse med ca. 4000 medlemmer.
Selskabets budget 1892-93 (første virkeår) er: Kr.
14500-og for 1893-94 " 70000.
Selskabets indtægter består i: a) renter af kapital, b)
medlemmernes kontingent, c) overskud af fester m. m.?
d) gaver på bøsser.
Selskabets virksomhed beståri:
1. Anskaffelse af redningsskøiter langs kysten. Det
har nu 2 sådanne på Vestlandet, l i Lofoten, l i
Langesund; 2 rietop løbne af stabelen, l under bygning i
Nordland og dertil vil komme 3 andre, der i årets løb
vil anskaffes for Vestlandet. Til høsten vil man således
råde over 10 skøiter fordelte langs hele landets kyst; de
koster fra 5-10000 kr. fuldt udrustede.
2. Med bidrag at hjælpe lodserne til synkefri indredning af
sine både. - 10 sådanne andragender er indkomne og
bevilgede med omtrent 200 kroner til hver ansøger.
3. Uddeling af p eng e belønning og medaljer til
opmuntring for udvist mod og offervillighed. 3 medaljer
og 15 pengebelønninger er allerede uddelte.
4. Fiskerierne bør vistnok være hovedsædet for selskabets
virksomhed.
a. Arrangement er truffet med ca. 20 agnsildbåde om
optræden som tilfældige redningsbåde mod
godtgjø-relse af ekstra udgifter ved redningsekspeditionerne,
og d ep o t er oprettet i Svolvær af redningsapparater
for at udstyre disse både, der, som bekjendt, har damp.
b. Bølgedæmpere er uddelte til fiskerne.
c. Kedningsskøite no. l er opsendt og har* eskorteret
fiskerflåderne over Vestfjorden. Dens station under
fisket bliver rimelig ved Henningsvær eller
deromkring.
d. Der byafges nu en kombineret garn- og
rednings-bådmed damp- eller petroleumshjælpemaskine.
Tilsidst afsluttede doktor Tybring meddelelserne med
nogle bemærkninger om, at vor kystbefolkning har meget
ondt for at forstå fordelene ved de nyere bådtyper, og dette
vanskeliggjorde i ikke ringe grad selskabets bestræbelser.
Han påpegede derhos, at de fleste forlis skede ved indløbet
til de store fjorde.
Den påfølgende diskussion indlededes af hr. kaptein
Hagerup, som meddelte endel statistiske oplysninger
angående forlis. Det fremgik af disse, at i de sidste 15 år var
der foregået 517 forlis med et gjennemsnitligt tab af 18
menneskeliv årlig. Dette er ikke noget stort tal ligeoverfor de
ofre, som kystbefolkningens færden på havet i sin daglige
dont kræver. Nogen opgave herover forelå blot for de sidste
år og det viste sig at gå op til 140 menneskeliv tabte pr.
år. Han troede derfor, at redningsselskabet burde lægge mere
vægt på at arbeide for at formindske dette store tal, og
mente, at dette rettest burde gjøres ved at hjælpe til at
udstyre fiskerne med bedre både og redningsapparater, samt
ved udvikling af fyrvæsenet. Han troede mere herpå end på
nytten af redningsskibe og redningsstationer. For at
formindske tab af menneskeliv ved de store forlis var det bedre
at få istand love til forhindring af anvendelsen af dårlige
skibe. Han påviste ved statistik fra England, at Norge gav
en altfor stor del til disse tab i forhold til sin tonnage.
Ligeledes burde veirvarselsstationer oprettes i større
udstrækning på steder, som kunde være tjenlige for fiskerne.
Ingeniør Hop s to c k fra Bergen oplæste brudstykker
af en indberetning fra havneingeniør Smith angående en for
Havnevæsenets regning til Ålesund anskaffet båd med
petro-leumsmotor. Direktør G. Swensen troede ikke,
petroleums-både vilde vise sig heldige i redningsvæsenets tjeneste, troede
man at burde forlade manøvrering med årer, så var vist den
af foredragsholderen beskrevne hydromotorbåd den heldigste.
Ingeniør Stenberg bestred kap tein Hagerups mening
om, at redningsskibe ikke var nyttige, og erindrede om flere
redninger udførte med skibe.
Formanden, veidirektør Krag, vilde udtale sin største
Sympathi for redningsvæsenet og de mænd, som driver
sagen frem.
Endvidere deltog i diskussionen d’hrr, overretssagfører
Bruun og ingeniør Leegaard samt formanden i
rednings-selskabet, hr. grosserer Gunnestad, der var enig med
Hagerup i, at redningsskibene faldt meget dyrere og at
derfor private selskaber havde vanskeligt for at betale dem, især
her i landet, hvor desværre redningsselskabet endnu ikke har
rigmændene med sig. Selskabet levede her af de
ubemid-ledes kroner.
Hr. Colin Archer meddelte endel detaljer om de af
ham byggede redningsskøiter og deres konstruktion.
Særegenheden ved denne var, at bådene i stedet for luftkasser for at
gjøre dem synkefri var byggede med dobdelte vand tætte sider
og bund fra boug til stevn. Det fremkomne rum var atter
afdelt i skot. Han anså disse både synkefri, forsåvidt som
dette ord overhovedet kan anvendes.
Overretssagfører Bruun støttede kaptein Hagerups
opfatning af nytten om en lov mod de berygtede "Plimsollske
ligkister", hvoraf det ved statistiken bekræftedes, at vi havde
mange. Taleren udtalte sig stærkt fordømmende om de
redere, som sendte ud slige dårlige fartøier; når de tjente
40 til 50 % på dem, så var det penge, som en hæderlig mand
burde skamme sig for at tage ind, det var menneskeliv, det
gjaldt.
Kemiker Schmelck mente, at oprettelsen af
veirvarselsstationer vilde være særdeles nyttigt for fiskerne.
Efter endel bemærkninger fra andre talere anmodede
overretssagfører B r u n n forsamlingen om at udtrykke sin
aner-kjendelse af hr. Archers store fortjenester på dette område
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
