Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 8. 22 februar 1894 - Om oprettelse af flere stationer for måling af nedbøren i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 8
TEKNISK UGEBLAD.
65
Indhold: Om oprettelse af flere stationer for måling af nedbøren i Norge. - Billige lokalbaner. (Fortsættelse.) -
Belønninger for fortjenstfulde opdagelser og opfindelser. - Foldepap som bærer for pudsmasse i maskinhuse og kjedelhuse
samt som beskyttelse for telegrafstænger. - Kontraktørvæsenet. - Til redaktionen af "Teknisk Ugeblad". -
Foreningsefterretninger. - Tekniske nyheder. - Personalia. - Rettelser.
Om oprettelse af flere stationer for måling af nedbøren i Norge.
|[det vi nedenfor aftrykker en betænkning
afgivet ifjor vår af en af Ingeniør- og
Arkitektforeningen i ovennævnte Øiemed nedsat komite,
skal vi tillade os at forudskikke nogle
bemærkninger.
Betydningen af at oprette nedbørsstationer
i stor udstrækning, fremgår klart af komiteens
betænkning, der desuagtet er kort affattet.
Den sum, som kræves, er ikke så stor - en
gang for alle 5300 kr. og årligt 12200 - at
den kan siges at spille nogen rolle ligeoverfor
betydningen af at lette iværksættelsen af
industrielle foretagender. Disse udgifter må i eminent
forstand siges at påhvile staten.
Med hensyn til antallet af stationer, som i
betænkningen foreslåes oprettede, sees komiteen
at være kommen til det resultat, at den
begrænser sig til at foreslå 263 nye stationer, vi skulde
da med de allerede bestående 87, få tilsammen
350. Dette er det samme antal, som findes i
Sverige, men ifølge landets beskaffenhed burde
der oprettes flere end i nabolandet. Vi mener
nu, at det må nøie overveies, hvor disse nye
stationer anlægges, og tillader os at udhæve, at
komiteen også kun begrænser sig til at, foreslå
et så ringe antal-under den forudsætning, at der
ved valg af sted for de nye stationer særlig tages
hensyn til tekniske og industrielle formål.
Vi tror, at dette punkt er særlig
opmærksomhed værd.
Der findes nemlig i vort land mange vasdrag,
hvis kraft det først senere kan blive tale om
fuldt at udnytte, idet desværre landets behov for
industriel drivkraft endnu kun er ringe. Vi vil
ikke hermed have sagt, at ikke nedbørsstationer
også for sådanne vasdrag vilde have sin
overordentlig store betydning, ide’t observationerne
først vil få sit fulde værd efter at være
samvittighedsfuldt udførte i længere tid. Men da vi nu
i denne sag står så langt tilbage, gjælder det om
at komme igang så snart som muligt, ialfald med
målinger for de i industriel henseende vigtigste
vasdrag.
Forslag
til
oprettelse af flere stationer for måling af nedbøren i Norge.
Til
Den norske Ingeniør- og Arkitekt-forening i Kristiania.
Ifølge foreningens beslutning i møde den 24de februar
d. å. blev det overdraget undertegnede komite at afgive
betænkning i anledning en fra kirke- og
undervisningsdeparte-mentet modtagen skrivelse af 17de november forrige år,
hvormed oversendtes:
1. Afskrift af en skrivelse fra professor Mohn til det
akademiske kollegium dateret 5te oktober 1892 samt
2. "Nedbørshøiden i Norge, beregnet efter observationer
1867-1891 af Det meteorologiske institut."
Som det vil erindres, blev der allerede i 1889 den 23de
november af foreningen nedsat en komite for at afgive
betænkning i anledning et fremsat forslag om udgivelse af et
regnkart over Norge. Denne komites betænkning, der er
dateret den 9de oktober 1890, og som i sin helhed blev
tiltrådt af foreningen, slutter således:
"Ingeniør- og Arkitekt-foreningen oversender gjennem
bestyrelsen en afskrift af nærværende komitebetænkniug til
Det meteorologiske institut, idet henstilles til dette at søge
dets annuum forøget således, at det kan erholde midler til
at forflere observationsstederne for nedbøren navnlig i det
indre af landet, samt hurtigst at fremme observationernes
bearbeidelse og beregning."
Da Det meteorologiske institut i sit budgetforslag af 13de
september 1890 androg om en ekstraordinær bevilgning af
kr. l 000.00 "til beregning af nedbørsobservationer væsentlig
i teknisk Øiemed", blev ovennævnte komites betænkning,
ledsaget af foreningens anbefaling, vedlagt institutets forslag
og på basis heraf bevilgede Storthinget i 1891 de forlangte
kr. 1000.00. Denne ekstraordinære bevilgning medgik til
bearbeidelse og beregning af de udførte nedbørsmålinger for
tidsperioden 1867-1891, idet der af en så ringe sum intet
kunde afsees til at forflere observationsstederne for nedbøren
og hvortil der, efter den forudsætning, under hvilken
bevilg-ningen var givet, heller ikke var nogen adgang.
Nærværende komite må selvfølgelig være enig i, at det
først og fremst var nødvendigt, at få bearbeidet det materiale,
som havdes, og den må også udtale sin an erkjendelse af den
form, hvori arbeidet nu foreligger, som tjenlig til publikation
og benyttelse, idet den vil fæste opmærksomheden på det for
tekniske Øiemed vigtige i, at der foruden tabeller for normale
nedbørshøider for året og hver måned også findes sådanne
for maksimum og minimum af både årlig og månedlig
nedbør og maksimum af daglig nedbør, men desværre må den
høiligen beklage, at der endnu ikke er ydet nogen bevilgning
til stationernes forflerelse, hvorpå foreningen under sagens
tidligere behandling lagde så væsentlig vægt.
Skal vi nemlig ved hjælp af grundigt kjendskab til
nedbørens størrelse og fordeling over landet lære den
vigtigste faktor at kjende, hvoraf vås dragenes afløbsforhold er
betinget og som er af den største betydning for .vor industri,
da er det uomgjængelig nødvendigt, at stationerne for ned-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
