Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 8. 22 februar 1894 - Om oprettelse af flere stationer for måling af nedbøren i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
TEKNISK UGEBLAD.
22 februar 189é
hørsmålinger forfleres og det i betydelig udstrækning. Især
er der en følelig mangel på observationer langs vore elves
øvre løb og i høifjeldene, hvor såvel hoved- som bielve har
sine bedste magasiner.
Vore høifjeldsvande vil i regelen uden synderlig skade
for andre interesser kunne opdæmmes og til fordel for
industrien magasinere og regalere uhyre masser af det vand, som
nu løber bort med flommen - ikke alene til ingen nytte men
ofte til stor skade for nedenforliggende land og anlæg. Til
at kunne måle og beherske disse kræfter skal
nedbørsobservationerne hjælpe os.
Komiteen må derfor indtrængende tilråde oprettelsen
af flest mulige stationer i høifjeldene, hvor dertil er anledning,
og skal som passende steder - hvor der er fastboende folk
hele året igjennem – tillade sig at nævne samtlige
fjeld-stuer i vort land, endvidere høifjeldssanatorierne og vore
mange høitliggende gårde.
At Norge i sine mange vandfald eier en overmåde stor
kapital, er en erkjendt og ofte påpegt sag, og at disse
kapitaler, efterhånden som kommunikationsmidlerne udvikles, vil
blive udnyttede ved flere og flere industrielle anlæg, er neppe
nogen tvivl underkastet. Hertil kommer også, at man i den
elektriske kraftoverføring har fået et nyt middel for
tilgode-gjøreisen af vandfaldene, og det er i så henseende værd at
lægge mærke til, at forholdsvis mange af ansøgerne til de
tekniske stipendier sees at ville benytte disse til i udlandet
at gjøre studier i nævnte retning.
Men eier Norge så mange betingelser - vi tør sige,
fremfor mange andre lande - for at blive et industriland,
da er det vor pligt at gjøre, hvad gjøres kan, for i tide at
iværksætte de forstudier og forarbeider, som kan rydde
veien for kapitalens sikre og fornuftige anvendelse; thi mangt
industrielt anlæg har måttet lide under mangel på kjendskab
såvel til minimumsvandføring og flom som til den årlige
middelvandføring, og store kapitaler er derved gået
tilspilde.
Vi vil i denne forbindelse også tillade os at erindre om
den store nytte, nedbørsobservationerne har for planlæggelsen
af kanaler, elvereguleringer, jernbaner, veie og broarbeider
samt for flødningsvæsenet m. m., men finder det hverken
fornødent eller stemmende med vor opgave nærmere at
behandle denne side af sagen, der i vore offentlige
administra-tionsgrene hat sine autoriteter og sine talsmænd.
Det er imidlertid ikke alene for de egentlige "vasdrag"
og for industrielle anlæg, hvis motorer drives med vand, at
regnmålingen har sin betydning; i næsten ligeså høi grad
har den det for steder, hvor ingen vasdrag findes. Der vil
altid, især omkring byerne og på andre heldigt beliggende
punkter, reise sig anlæg, der drives med damp og som
tiltrænger vand-til sine kj e dier, vandledninger og til alskens
industrielt brug.
Ved planlæggelsen af sådanne anlæg, der altså er
henviste til udelukkende at tage sin vandforsyning fra kunstige
damme, er kjendskab til nedbørhøiden af den allerstørste
vigtighed; thi kun ved hjælp af den og det omliggende
nedslagsdistrikt bliver det muligt at beregne det kvantum vand,
hvorover der årligvis kan disponeres.
Det samme gjælder også for landbruget; gårde, der
endnu mangler eller har udrikkeligt vand og derfor må hente
dette langveisfra, kunde ofte råde bod herpå ved ganske
enkle foranstaltninger, baseret på stedets nedbørhøide, og
komiteen kunde anføre flere exempler på, at man har ført
sig dette til nytte både her og ved industrielle anlæg.
Det bliver derfor nødvendigt at forflere stationernes
antal også i lavlandet, især ved byerne og disses nærmeste
omgivelser samt i de tættere beliggende landsdele, alt efter
stedlige forhold og interesser.
Komiteen har ved sine udtalelser angående "Vasdragene"
været fuldt opmærksom på, at man kan beregne disses
vandføring ved hjælp af direkte vandmassemålinger og dette vil,
trods forøgelsen af nedbørstationerne, for mange af vore
vigtigere elve måtte ske, men den mener, at det vilde blive
et meget kostbart og næsten uoverkommeligt arbeide at
anvende denne methode i alle for industrien tjenlige bielve og
mindre hovedelve og det er så langt fra, at disse direkte
målinger gjør nedbørsobservationerne overflødige; begge
methoder må anvendes for at støtte og supplere hinanden,
og den sidstnævnte har den afgjorte fordel, at den rammer
alle nydrotekniske Øiemed, såvel de industrielle og
landøkonomiske som de meteorologiske, hvilket den anden ikke
kan, da den selvfølgelig kun er anvendelig der, hvor der er
bestemte vandløb. Dette er upåtvivlelig også grunden til,
at de os omgivende lande har lagt så stor vægt på
regnmålinger.
Således har efter opgaver fra Det meteorologiske
institut:
Sverige med 450 574 D km. fladeindhold 485 nedbørstationer
Danmark " 38 279 " " " 173
Preussen " 348 354 " " "l 000 "
Holland " 32972 " " " 90
Storbritannien og
Irland med 315 000 " " " 1840 "
Schweiz " 41390 " " " 270
Bøhmen " 52000 " " " 693
medens
Norge " 325422 " " "kunhar87 "
Som et illustrerende eksempel fra vort eget land på
nytten af sådanne gjennem længere tid førte nedbørsmålinger,
når kun stationernes antal er tilstrækkelig stort, vil komiteen
nævne Akerselvens nedslagsdisirikt. For et areal af 204 Q kni.
er her siden 1877 ved privat foranstaltning anbragt fire
regnmålere og det er disse, som i første række har gjort det
muligt at få fuld oversigt over det vand, der årvist kan
påregnes såvel til byens vandforsyning som til Akerselvens
fabriker og som danner grundlaget for alle de dispositioner,
som dels ere trufne og dels endnu tænkes udførte, forat
intet af dette kostbare vand skal gå tilspilde. Det var den,
også i meteorologisk henseende så betydningsfulde iagttagelse,
at det gjennemsnitlig regner næsten dobbelt så meget i
Nordmarken som i Kristiania by, der beviste, at man kunde
råde over langt større vandforsyning end tidligere antaget.
Trangen til fuldstændige oplysninger om hele landets
hydrografi og nedbør har forøvrigt i den senere tid mere og
mere gjort sig gjældende. Allerede i 1892 blev der ved
Kanalkontoret af daværende statsråd Nysom udarbeidet et
hydrografisk kart over det sydlige Norge, hvorpå er angivet
samtlige større elve med deres respektive nedslagsdistrikter
og tilliggende indsøer af over l D km. størrelse, fossefald
og faldhøider, de meteorologiske stationer for nedbøren samt
nogle vasdrags flomafløb m. m., men intet viser bedre end
dette for teknisk brug ellers så udmærket planlagte kart,
hvilket utilstrækkeligt materiale forfatteren har havt at råde
over; thi netop den faktor, som for industrien har størst værd,
nemlig nedbøren og vasdragenes vandføring, er dels
ufuldstændig og dels mangler den ganske. Af omtrent 100 elve
har forfatteren kun seet sig istand til at angive flomafløbet
(ikke minimum og ikke middel) for de 20, og af stationer for
nedbørsmålinger opviser kartet alene 13 stykker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
