Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 8. 22 februar 1894 - Om oprettelse af flere stationer for måling af nedbøren i Norge - Billige lokalbaner, af Th. Lekve (forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 8
TEKNISK UGEBLAD.
67
Ved udarbeidelsen af det i før nævnte kornitebetænkning
af 9de oktober 1890 omhandlede regnkart over Norge var
det derfor netop et af formålene at søge afhjulpet disse
mangler ved at føre sig det da foreliggende og noget
rig-holdigere materiel til nytte og en yderligere korriger en vil
nu, efterat Det meteorologiske instituts beregninger foreligger
samlet, atter blive foretagen, samt de eksisterende 87
nedbørsstationer indlagte på kartet.
Efterat komiteen i foranstående har søgt at påvise
nødvendigheden af at der oprettes flere stationer for måling af
nedbøren, opstår spørgsmål om, hvormange sådanne der vil
tiltrænges. Dette er selvfølgelig ikke let at besvare, men
ser vi hen til de forannævnte lande, så finder vi, at
Sverige har en station for hver .930 [""] km. fladeindhold
Danmark " " " " 22} " "
Preussen " " " " 348 " "
Holland " " " " 366 "
Storbritannien og
Irland "’. " " " 171 " "
Schweiz " " " " 150 " "
Bøhmen " " " " 75 " "
medens Norge " " " " 3740 " "
Akerselvens nedslagsdistrikt har en station for hver
51 Q km. fladeindhold.
Alene for at række op i høide med vort naboland Sverige
skulde vi tiltrænge ialt 350 stationer, eller 263 flere, end vi
nu har, men da vort lands beliggenhed og formen af dets
overflade betinger en langt større variation i nedbørens
fordeling end i Sverige og når vi ser, at de stærkt
industri-drivende lande, England, Schweiz og Bøhmen, har fundet at
burde - man kunde fristes til at sige - overså sine
landsdele med nedbørsmålere, så turde det nævnte tal
upåtvivle-lig være forlidet. Komiteen vover dog ikke af hensyn til
omkostningerne for nærværende at foreslå oprettelse af flere
nye stationer end de ovennævnte 263; men dette sker da
under den forudsætning, at der ved placeringen af samme
særlig haves tekniske og industrielle formål for øie, samt i
håb om, at antallet vil blive forøget af privat interesserede
i lighed med hvad Akerselvens brugseierforening har gjort.
Bestyrelsen af samtlige ved offentlig foranstaltning
oprettede stationer samt iagttagelsernes bearbeidelse og
beregning bør formentlig som hidtil indordnes under Det
meteorologiske institut, medens Kanaldirektoriatet overdrages at holde
kartet å jour med de indvundne resultater.
De herved forøgede omkostninger udover Det
meteorologiske instituts nuværende budget vilde efter konference med
iiistitutets bestyrer, hr. professor Mohn, stille sig omtrent
således:
L Udgift en gang for alle:
Instrumenter for 263stationeråkr. 17.00=kr. 4471.00
Emballage, fragt, ekspedition m. m. tils. " 789 00
-kr. 5260.00
IL Årlig udgift:
Observatører for 263 stat. å kr. 36.00 = kr. 9 468.00
Beregning af samtlige observationer " 1400.00
Inspektion af stationerne " 500.00
Vedligeholdelse, regnskabsførsel,
schemata m. m. " 800.00
-kr. 12168.00
Publikation af resultaterne antages at måtte kunne ske
uden særskilt bidrag i et af foreningens fagblade og, da en
ny udgave af regnkartet antages først at burde udkomme
efter en femårlig observationsperiode, opføres for nærværende
heller intet på denne post.
I henhold til foranstående tillader komiteen sig at
foreslå, at foreningen gjennem sin bestyrelse oversender en
afskrift af nærværende forslag til den kongelige norske
regje-ring, idet henstilles til denne at bevirke fremsat kgl.
proposition for førstkommende storthing om
1. at der bevilges Det meteorologiske institut
til oprettelse af 263 nye stationer for
måling af nedbøren, en gang for alle,.....kr. 5 300.00
2. at institutets annuum til løn for observatører,
inspektion samt til beregninger og kontor-
rekvisita m. m. forøges med......... "12 200.00
3. at valget af plads for de nye stationer bliver at træffe
af Kanaldirektoriatet og Det meteorologiske institut i
fællesskab og
4. at resultatet såvel af de årlige målinger, som af Sammes
middeltal for 5 år ad gangen, bliver at publicere
henholdsvis hvert og hvert 5te år enten i "Norsk Teknisk
Tidsskrift" eller i "Teknisk Ugeblad".
Kristiania den Ilte april 1893.
E. Lund.
L. Eger.
N. Lassen.
Billige lokalbaner,
(Af Overingeniør T h. Lekve.)
n.
Der er måske mange, som anser det for en
let opgave at bygge små tarvelig udstyrede
lokalbaner i sammenligning med større jernbaneanlæg
med fuldkomnere bygningsmåde og udstyr. Dette
kan også i nogen grad være rigtigt, når man
stiller sig på et eksklusivt teknisk standpunkt og
kun tænker på udførelsen af de forekommende
byggearbeider.
Men planlægningen af et jernbaneanlæg er
ikke en udelukkende teknisk men en
tekniskøkonomisk opgave, hvis løsning ofte kan være
vanskeligere, når det handler om en lokalbane,
som enten må udføres for et begrænset beløb,
eller også stilles i bero, end når det handler om
en udvidelse af stambanenettet. Medens man i
sidstnævnte tilfælde i flere henseender vil have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
