Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 12. 21 marts 1894 - Foreningsefterretninger - Fællesmøder af Ingeniør- og Arkitekt-foreningen og den Polytekniske forening - Fællesmøde den 13de marts 1894 - Den norske Ingeniør- og Arkitekt-forening - Polyteknisk forening - Tekniske nyheder - Bøining af rør - Grubestatistik for Grækenland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 12
TEKNISK UGEBLAD.
107
synede med mindst én tilstrækkelig stor
sikkerhedsventil, hvis belastning* er gjort utilgjængelig for
uvedkommende, et rigtigt visende manometer, samt ved
kjedler, bestemte til at frembringe damp, tillige
vand-standsglas og et forsvarligt fødeapparat.
Ved kjedler af usædvanlig form og konstruktion,
hvor de her beskrevne regler ikke godt kan
gjennem-føres, samt ved kjedler med indtil 1/2 atmosfæres tryk
(såsom til opvarmning eller lignende) kan fornødne
modifikationer foretages eller lempninger af
fabrikinspektøren - efter forslag af tilsynet - indrømmes.
Findes en kjedel ved undersøgelsen ikke at være
betryggende for det tidligere tilladte arbeidstryk, kan
den dog fremdeles benyttes for et af tilsynet fastsat
lavere arbeidstryk og bliver deres numerplade at
forandre i overensstemmelse hermed.
§ 6-
Såfremt eieren eller brugeren af en besigtiget
kjedel eller fabrikinspektøren kræver besigtigelsen
prøvet ved overskjøn, udnævner departementet det
dobbelte antal af sagkyndige mænd. Overskjønnet har at
udtale sig om, i hvilke punkter det tidligere skjøn
stadfæstes og i hvilke det forandres.
Under diskussionen om udkastets paragraf 4 blev
foreningernes fællesstyrelse anmodet om ved sagens
oversendelse til departementet udtrykkelig at gjøre
opmærksom på, at der til at føre det i paragrafen
omhandlede tilsyn var fornødent at vælge dygtige og
erfarne mænd, som tilfredsstillende kunde varetage dette
vigtige hverv.
I fællesmøde den 13de marts 1894 behandledes sag
angående oprettelse af et kemisk industri-laboratorium,
foranlediget ved en skrivelse af 6te december 1893 fra
Indredepartementet sålydende:
Ved at oversende hoslagte aftryk af en til departementet
i oktober d. å. af ingeniør Axel Kr e f ting indgiven
forestilling med l bilag, gående ud på, at der til oprettelse og
underhold af et kemisk industri-laboratorium i Kristiania af
statskassen bevilges et beløb en gang for alle af kr. 23 100
samt et årligt beløb af kr. 8 000, skulde man udbede sig den
ærede fællesstyrelses erklæring, som det vilde være af interesse
at erholde, såsnart omstændighederne måtte tillade det.
Sagen havde været oversendt den Polytekniske forenings
faggruppe af kemikere, som under 7de februar d. å. havde
afgivet følgende erklæring:
I anledning skrivelse fra departementet for det indre,
hvori erklæring udbedes om hr. ingeniør K r e f ting s plan om
oprettelse af et kemisk industri-lab oratorium, meddeles herved,
at kemiker-gruppen efter opfordring har behandlet sagen i 2
møder, l sidste møde onsdag 31te januar d. å , hvor 30
medlemmer var tilstede, vedtoges mod l stemme følgende
udtalelse :
"I anledning af Indredepartementets henvendelse af 6te
"decbr. 1893 vil kemiker-gruppen udtale, at den anser det
"for i høi grad påkrævet, at der fra det offentlige træffes
"foranstaltninger til ophjælp af den kemiske industri.
"Man antager, at et industrielt forsøgslaboratorium -
"anordnet i principet - efter ingeniør Kr e f tings forslag
"- vil kunne få stor betydning - navnlig for den praktiske
"industridrivende.
"Forinden man skrider til oprettelse af et sådant, vil
"man dog anse det for ønskeligt, at en dertil skikket mand
"fik anledning til i de større industrilande at studere den
"måde, hvorpå det offentlige ved lignende midler har forsøgt
"at fremme den kemiske industri."
I fællesmødet vedtog man enstemmig følgende resolution:
"Arkitekt- og Ingeniør-foreningen og den Polytekniske
forening erklærer sig enig i kemiker-gruppens udtalelse
angående ingeniør K r e f ting s plan om oprettelsen af et kemisk
industri-lab oratorium og mener, at der til et sådant måtte
kunne knyttes eu offentlig prøveanstalt for bygningsmaterialier,
som landet sålænge har savnet, orn hvis oprettelse der også
fra andet hold er vakt motion.
I overensstemmelse med kemiker-gruppen udtaler også
nævnte foreninger sig for ønskeligheden af, at der udsendes
en mand for at undersøge, hvorledes man i andre lande har
indrettet sig med sådanne laboratorier og prøveanstalter, og
anser det for særdeles ønskeligt, om sagen eventuelt kunde
blive forelagt indeværende års storthing".
I den norske Ingeniør- og Arkitekt-forenings første
møde efter påske vil blive at behandle indstilling fra den af
foreningen nedsatte komité til at fremkomme med forslag
angående elektrisk kraftoverføring.
Sagens dokumenter er udlagt til eftersyn i læseværeiset.
Polyteknisk forening-. Den ordinære generalforsamling
holdes tirsdag den 3die april kl. 7x/2
Tekniske nyheder*
Bøining af rør. En ny måde at bøie metalrør på
angives ifølge "Metallarbeiter" af G. Gesten i Berlin. Igjennem
røret føres en elastisk slange med rigeligt spillerum. Slangens
vægge er svagere på midtpartiet end mod enderne, og i hver
ende er en metalprop fæstet. Den ene metalprop er
gjennem-boret og ved et tyndt rør forbundet med en høitrykspumpe.
Den anden er også gjennemboret og forsynet med en skrue,
hvorigjennem luften kan undvige, når den åbnes. Begge
proppe er forsynede med kroge til iiidhægtning af en lænke,
som forhindrer slangen fra at tøie sig. Når der nu presses
en vædske ind i slangen, undviger luften, og slangen udvider
sig samt trykkes mod den indre rørvæg. Lænken strammes
og det fyldte rør danner et stivt legeme, som lader sig bøie,
uden at nogen tversnitsforandring finder sted, da en sådan
forhindres ved vædskens tryk. Efterat bøiningen er udført,
ophæves trykket i slangen, denne trækker sig atter sammen
og kan således let hales ud af det bøiede rør. Da slangen,
Vædsken og lænken ikke fordrer synderlig kraft for at bøies,
så er det sågodtsom blot rørvæggenes egen modstand, der må
overvindes; i ethvert fald er modstanden væsentlig mindre, end
når røret fyldes med et fast legeme.
Grubestatistik fra Grækenland. I 1892 udbragtes i
Grækenland:
Blyerts........................ 2 380 ton.
Galmei.....................’... 24 769 "
Blende........................ 2 800 "
Mangan....................... 11716 "
Manganjernerts................. 157 756 "
Jernerts....................... 14 2 445 "
Kromjernerts................... l 470 "
Smergel....................... l 479 "
Magnesit...................... 10100 "
Torv.......................... 8500 "
Cement....................... 10800 "
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
