Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 13. 29 marts 1894 - Tekniske nyheder - Trækregulator for dampkjedler - Om jernbaners sporvidde i almindelighed med særligt hensyn til smalsporede baner - Udgifter ved nordisk træmasse i Tyskland - Tvillingskrueskibe - God formmasse for jernstøbninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1KJ
TEKNISK UGEBLAD.
10 marts 1804
op, varsles fyrbøderen ved slaget af en signalklokke, der sættes
i bevægelse af stemplet selv. Da er altså spjældet lukket
og tiden er inde til at fyre på.
Når dette er gjort, drages stemplet meget let ned af
fyrbøderen, eller det sker ved mekanisk forbindelse med
fyr-døren, idet han lukker denne. Spjældet er da atter åbent
og begynder påny at lukke sig.
Med hensyn til den besparelse, som kan opnåes ved dette
simple hjælpeapparat for fyrbøderen, skriver ingeniør Goslich
i Wochenschrift fur*Brauerei, at det ved et i
Versuchs-11 n d Lehrbrauerei i Berlin opsat sådant W al t er’s
apparat blev godtgjort, at l kg. kul fordampede:
1) 5.62 kg. vand, når spjældet lodes åbent under påfyringen;
2) 6.56 kg. vand, når det stængtes under påfyringen og
siden stilledes på en middels høide;
3) 7.29 kg. vand, når spjældet stod i forbindelse med Walter’s
trykregulator.
Hvert forsøg varede 12 timer.
Om fyrbøderen er, slurvet (forsøg no. 1), spares altså nær
23 % kul, orn han er god (forsøg no. 2), dog alligevel over
10 % kul. Det er unødigt at påpege, at apparatet kan
anbringes ved alle kjedler, som ikke netop er indrettede for
mekanisk fyring. Det tager liden plads og prisen - se
bekjendtgjørelse!! - spiller heller ingen rolle ligeoverfor den
besparelse, som sikkerlig kan opnåes, om denne end i
virkeligheden ikke altid bliver så stor som ved den enkelte
omhyggelig udførte prøve.
Tegningen viser, hvorledes en modvægt let kan anbringes,
om spjældet skulde være for tungt,
Om jernbaners sporvidde i almindelighed med særligt
hensyn til smalsporede baner. Under denne overskrift sees
i "Ztschr. cl. oesterr. Ing. und Arch. V." en artikel af
E. A. Z i ff e r, der begynder med en historisk indledning
om, hvorledes de forskjellige sporvidder er fremkomne. Derpå
udvikles grundsætningerne for bygningen af smalsporede
baner, som i størst mulig grad bør afpasses efter den lokale
færsel. De besparelser, som kan opnåes ved anlæg,
anskaffelse af driftsmateriel og drift, omhandles nærmere. Ved så
meget som muligt at følge terrænet er anlægsudgifterne for
l km. smalsporet bane i nogle lande bragt ned til 22000kr.
og i almindelighed kan der, jevnført med bredsporede baner,
opnåes ei, besparelse af 30-70 %, eftersom man vælger
sporvidder)!.–. Under henvisning til de nu vundne talrige
praktiske erfaringer afsvækkes de betænkeligheder, man har havt
for smalsporets formentlige ulemper: svag transportevne,
begrænset anvendelighed til militære transporter, forøgede
driftsomkostninger, vanskelighed ved sammenknytning med
andre baner.
Eesultater meddeles fra den internationale permanente
sporveisforenings 5te generalforsamling i Amsterdam, 6te
generalforsamling i Hamburg og 7de generalforsamling i
september 1893 i Budapest. Disse stemmer alle overens i,
at valget af sporvidde bør gjøres afhængigt af den lokale
færsels behov, såvelsom af de pengemidler, hvorover der rådes.
Forfatteren kommer til den slutning, at det smale spor
må ansees som den rigtige tilfredsstillelse af kravet om
simpelt, billigt anlæg og drift af sekundære baner, selv hvor
disse tjener en ikke ubetydelig færsel. Det smale spor er at
anbefale også for hovedlinjer i lande, hvor ingen stor færsel
foruclsees at skulle beherskes og hvis økonomiske stilling
fordrer sparsomhed samt hurtigst muligt renter af
anlægsudgifterne. (Ztschr. flir Kleinhahnen.)
Udgifter ved nordisk træmasse i Tyskland. I Holz
-stoff-Zeitung (tyske træmassefabrikanters forenings blad)
opgives nordisk træmasse at komme på omtrent 14 m. 70 pf.
for 100 kg., alle udgifter medregnede i papirfabrikken.
Dette tal fremkommer på følgende måde:
Første sort hvid nordisk træmasse med 88 % tør tilbydes
cif Stettin eller Hamburg netto cassa for 100 kg. kr. 10.45
told......................................... " 0.89
losning...................................... " 0.18
jernbanefragt til tysk papirfabrik mindst........ " 0.89
tab på skonto 2 %........................... " 0.22
sum på papirfabrikkens station................. kr. 12.63
dertil kommer udgifter ved opløsning af den hårde
træmasse.................................. kr. 0.45
kr. 18.08
som altså er den samlede udgift på 100 kg, når træmassen
går ind i papirfabrikationen.
Tvillingskrueskibe. Tvillingskrueskibes praktiske nytte
er nu igjen blevet grundig påvist af America n-liniens
skib "Paris" (tidligere Inman-liniens "City o f Paris").
"Paris" forlod Southampton den 10de februar på vestgående
og fik høi sjø og stærk modvind. Den 12te befandt skibet
sig 700 miles vestenfor Irlands kyst, da man opdagede, at
rorstammen var brukket. Skibet fortsatte ikke destomindre
sin kurs indtil næste dag, idet det styrede ved at manøvrere
med de to uafhængige skruepropeller. På grund heraf blev
dog farten ikke så stor, som under almindelige
omstændigheder, og for ikke at udsætte sig for, at kulforsyningen
op-brugtes, forinden skibet nåede New York, besluttede kapteinen
at sætte kurs for Queenstown. hvorhen skibet ankom den l Hde
uden anden skade. "Paris" tilbagelagde altså disse ca. l 000
miles uden noget ror.
God formmasse for jernstøbninger. Efter P o l y t. N o t i z -
blatt fåes en sådan ved at blande finmalet koks og grafit.
Da imidlertid det førstnævnte stof (koks) er særdeles porøst
og beholder denne egenskab selv i form af meget fint pulver,
så opnåes i formen en aldeles glat flade blot ved at de to
stoffe æltes meget godt sammen med smeltet harpiks.
Massen udsættes dernæst for så stærk Ophedning, at al
harpiks forbrændes, hvorved dens (harpiksens) kulstofpartikler
udfylder alle porer i koksen, selv de allerfineste. Samtidig
fylder den flydende harpiks koksporerne med fine grafitdele.
Koksen er temmelig vanskelig at pulverisere.
Efterat den sarnmenæltede og ophedede masse er
af-kjølet, mænges den atter på stene eller på kollergang og males
på andre egnede apparater, hvorpå den sigtes. Det
anbefales at iblande forholdsvis lidet grafit, da de to stoffes
forskjellige udvidelseskoefficienter let vil optræde skadeligt;
Vs grafit giver det bedste udfald, men på harpiks bør der
ikke spares; blandingen bør, før den brændes, være omtrent
som murbrug med hensyn til blødheden. Denne formmasse
kan også benyttes til varige former, idet modellen
overdrages med et tyndt lag af den endnu varme plastiske masse,
hvorpå de øvrige hulrum udstampes med almindelig sand.
Når massen er stivnet, udtages modellen på almindelig måde
og feil udbedres. Hele formkassen sættes derpå i ovnen,
hvor det organiske bindemiddel tilintetgjøres.
Stærkere men også kostbarere formkasse erholdes ved
istedetfor sand at anvende en masse, som kun består af grovt
kokspulver og beg; massen ifyldes i varm tilstand, hvorpå
formen siden behandles sorn før beskrevet. (Ind. Bl.)
Kristiania. Oscar Andersens bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
