Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 14. 5 april 1894 - Jakob Smith Jarmann †
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 14
TEKNISK UGEBLAD.
Indhold: Jakob Smith Jarmann. - Billige lokalbaner. V.^- Veibudgettet 1894-95. - Tekniske nyheder. -
Foreningsefterretninger. - Bygningsanmeldelser. - Blad- og bognyt. - Personalia. - Fra redaktionen. - Rettelse.
t
Jaeob Smith Jarmann.
faskiningeniør Jarmann afgik ved døden i
Kristiania den 29de marts sidstleden efter
længere tids sygdom, 78 år gammel. Han var
født i Nordre Fron i Gudbrandsdalen den 30fce
mai 1816 af forældrene Hans P. Jarmann og
Marie Elisalet, født Hjorth.
Jarmann1 s oprindelige tanke var at gå den
militære bane, men han opgav dette efter i 1840
at have underkaste t sig
officerseksamen som
privatist og ikke kom
i betragtning til
ansættelse, idet han ikke
fuldt opnåede den
fastsatte laveste karakter
i tysk stil.
Allerede to år
iforveien havde han [-opfundet]-] {+op-
fundet]+} og forfærdiget
en lagladnings
enkelt-lader for enheds
patroner. Til disse
benyttede han pap, da
metalhylser først
senere kom i brug.
Forsøg med dette
gevær, foretagne for
den kommanderende
general og flere høiere
officerer?indbragte
vistnok Jarmann megen
anerkj endelse, men han
opgav dog foreløbig
sit arbeide i den retning, thi der faldt fra den
kommanderende general følgende for datidens
opfatning høist karakteriske udtalelse:
«Jarmann må aldrig tænke på at få dette
«gevær indført ved arméen; hvorledes skulde vi
«kunne forsyne med ammunition en armé, der
«havde geværer, som kan skyde 13 skud i
" minuttet ?i;
Imidlertid er der ingen tvivl om, at denne
konstruktion lå til grund for det
kammerladnings-gevær, som i slutningen af firtiårene antoges for
den norske armé og vakte fortjent
opmærksomhed.
Jarmann’s interesser lå for de mekaniske fag
og han bestemte sig derfor til at vie dem sit
arbeide. At komme frem på den vei havde
dengang sine store
vanskeligheder i Norge, idet
der hverken fandtes
tekniske
undervisningsanstalter eller
mekaniske værksteder.
Han var således, hvad
det theoretiske angik,
henvist til selvstudium
og søgte samtidig at
erhverve den praktiske
uddannelse gjennem
den eneste vei, som
dengang stod åben,
nemlig dampmaskiners
skjøtsel på statens
dampskibe.
I sådan
statstjeneste forblevhantil 1853,
da han afsluttede denne
med at forrette som
1ste maskinist på
det første for længere
togt udrustede norske
damp-orlogsskib,
nemlig korvetten "Nidaros" på dens togt til
Middelhavet vinteren 1852-53. I forening med sin
ven, Prosper Nørbech, anlagde Jarmann derpå i
1855 et mindre mekanisk værksted - forenet
med træhøvleri - i Kristiania. Dette høvleri
var det første værksted, som ved hjælp af
maskiner forædlede trælast her i landet. Derfra
blev der i den sidste del af femtiårene udskibet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
