Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 15. 12 april 1894 - Forslag om nedsættelse af en organisationskomité i den Polytekniske forening, af Axel Krefting - Polyteknisk forenings organisation, af K. Bryn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No- 15
TEKNISK UGEBLAD.
181
betingelser, som kun forpligter grupperne, uden
til gjengjæld at byde dem nogensomhelst
begunstigelse. Der tillades vistnok grupperne til sine
møder at benytte foreningens lille
direktions-værelse; men på dette forsøg har f. eks.
kemikergruppen kun en eneste gang indladt sig og gjør
det neppe oftere. Grupperne er fortiden på
grund af de omtalte betingelser kun at opfatte
som e ri slags faglig komité, hvis afgjørelse af
rent saglige spørgsmål kan kuldkastes af
foreningens øvrige medlemmer. Som der blev nævnt
på generalforsamlingen deri 3die ds., gjør
tids-retningen det sandsynligt, at vi inden kort tid
vil få se nye grupper opstå, som sikkerlig vil
fordre, at de sager, der udelukkende har
betydning for dem, også kun skal blive at behandle
af dem. Den polytekniske forenings øvrige
medlemmer vil herved intetsomhelst afbræk lide i
sine rettigheder, men vil få mere tid til
frugtbart samarbeide med gruppernes medlemmer i
sager af almen betydning. De vil derimod blive
forskånet for behandlingen af en hel del
vidtløftige og trættende fagspørgsmål, som hidtil ofte
har optaget hele aftener uden at have synderlig
interesse for andre end den specielle fagmand.
Disse og en del hermed i forbindelse stående
hensyn er det, som væsentlig har foranlediget
fremsættelsen af komitéforslaget, der jo heller
ikke går ud på andet, end foreløbig at få sagen
taget under overveielse.
Ser vi hen til vort naboland Sverige, så vil
vi finde, at den derværende «Tekiiologforeningen»
så temmelig nøiagtig har gjennemgået de samme
stadier, som den norske polytekniske forening;
men her har de samme omstændigheder ført til,
at gruppeindelingen er gjennemført over hele
linjen. Følgende momenter i
Teknologforeningens historie kan måske være af interesse for
sammenligningen med vore forholde:
Efter at «Teknologforeningen» havde bestået
i lang tid7 dannede i 1877 en del arkitekter og
ingeniører en ny forening <<Bygnadssamfundet>>.
Derefter dannedes «Ingeniorf6reningen».
1883 konstitueredes «Kemiska samfundet» som
fagafdeling, under « Teknologforeningen ».
1888 konstitueredes 4 nye fagafdelinger for
mekanik, elektroteknik, husbygnadskonst
og vag och vattenbygnadskonst under
« Teknologforeningen ».
1889 gik «Bygnadssamfundet» op i
«Teknologforeningen».
1890 gik «Ingeniørforeningen» op i «
Teknologforeningen».
1893 fik «Teknologforeningens» tidsskrift en egen
fagredaktion for de forskjellige
fagafdelinger.
Jeg skal ikke her udstyre disse momenter
med nogen kommentar, da de særdeles tydelig
angiver retningen for en naturlig udvikling; men
jeg vil, førend jeg slutter, på grund af fremkomne
bemærkninger på sidste generalforsamling, skarpt
betone, at en eventuel om organisation af den
polytekniske forening på ingen måde kan berøre
«Ingeniør- og Arkitektforeningens)) anliggender,
da begge foreninger har sin egen organisation
og egne love og fremdeles efter fælleslovens § l
i fællesskab kan «leie de fornødne lokaler, holde
fælles læseværelse med bibliothek samt udgive et
eller flere fælles tidsskrifter^.
På grund af de bestående stemmeretsforholde
vil visselig en stor del af «Ingeniør- og
Arkitektforeningens» medlemmer på kommende
ekstraordinære generalforsamling være med for at
afgjøre denne sag: men dette kan kun være til
held for forslaget, da man selvfølgelig i dem må
vente at få de bedste talsmænd for en
omorgani-sation i kraft af deres forenings historie og
traditioner. Axel Krefting.
Polyteknisk forenings organisation.
På den netop afholdte generalforsamling i
polyteknisk forening kom stærk meningsforskjel
om foreningens organisation tilsyne, på en -
eftfr min opfatning - mindre tiltalende måde.
Et forslag fremsat af en del medlemmer -
væsentlig kemikere og elektrikere - om nedsættelse
af en komite forat tage organisationen, særlig
foreningens forhold til de to grupper, under
overveielse, fik en meget ublid modtagelse.
Når et, som det skulde synes, i og for sig
så uskyldigt forslag fandt den energiske
modstand som det gjorde, så skriver det sig vel
væsentlig fra den måde, hvorpå forslagsstillerne
er gået frem og særlig fra den omstændighed,
at deres handling ikke indskrænkede sig til
ovennævnte forslag alene, men også til valgmanøvrer,
som måtte virke udæskende.
En heldigere fremgangsmåde vilde utvivlsomt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
