- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 12te Årgang. 1894 /
138

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 16. 19 april 1894 - Sophus August Weidemann † - Om gasmotorers anvendelse i Tyskland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

138

TEKNISK UGEBLAD.

19 april 1894

der under hans ledelse som bekjendt har udført
en mængde bjergninger både af dampskibe og
seilskibe, idethele indtil udgangen af 1891
omtrent 62 (for de sidste år mangler opgave).

Som særlig fremtrædende arbeider fra denne
hans virksomhed kan nævnes bjergningen af
dampskibene Nordstjernen*) af Bergen 520 t.,
januar 1870. Consort*) af Newcastle, der i
september 1871 løb på et fladt skjær ved Ørlandet.
Det 1100 t. skib delte sig i 2 dele, men
Weidemann fik det indbjerget og repareret, Bjørgvin af
Bergen, der sank i Kabelvåg i 1874 på 14 favne
vand, Volga af London, der vinteren 1881
strandede ved Nærøsund, John Schøning af Bergen,
Bodø 1882, på 8 favne vand, Izaro af Spanien
ved Hesteskjær 1886, 8 favne dybt, Kama af
Hartlepool, sunket ved Kern i Rusland 1889,
med flere andre.

Som det af ovenstående fremgår, udviklede
Weidemann på sin forholdsvis korte løbebane en
betydelig virksomhed, som han ved sin
foretagsomhed bragte tillive og med dygtighed og
viljekraft stadig udvidede.

I 1862 blev Weidemann gift med Walborg
Sommerfelt, datter af daværende
skibsbygnings-inspektør, senere toldskriver Sommer felt. Han
efterlader 4 børn, hvoraf 3 sønner der alle har
valgt sin faders løbebane, idet de er uddannede
som maskiningeniører og i praktisk virksomhed
som sådanne.

Weidemann var i h en ved 10 år et meget
virksomt medlem af Trondhjems
kommunebestyrelse og formandskab samt fra 1887 medlem af
tilsynskommissionen for Merakerbanen.

Weidemann forenede som ingeniør den største
energi og dristighed med en forsigtighed og
omtanke, som sjelden lod noget tænkeligt uheld
uforuds eet,

Hele landets tekniske stand beklager hans
tidlige bortgang og gjør de ord til sine, som hr.
pastor Borgen for Trondhjems vedkommende
udtalte ved hans båre: ,

«Vort samfund har i ingeniør Weidemann
tabt en stor kraft og et stort hjertelag.»

Om gasmotorers anvendelse i Tyskland.

Betydelige besparelser er i de senere år
opnåede i den tyske småindustri ved anvendelse af
gasmotorer i alle tilfælder, hvor den nødvendige
drivkraft er forholdsvis liden.

På udstillingen i Frankfurt 1891 dreves de
fleste af dynamoerne med gas eller
varmluft-motorer* Disse maskiner var næsten ligeså
interessante som de elektriske apparater, til
hvilke de var koblede.

Der var dengang i brug i hele Tyskland
omtr. 18000 gasmotorer med sammen 60000 h.k.

Samtidig med at elektrisk belysning og
anvendelsen af elektrolyse har udbredt sig, er
gasen lidt efter lidt bleven billigere, og derved
er gasmaskinernes anvendelse vokset meget stærkt.
At de er økonomiske og arbeider godt, bevistes
på den ovennævte Frankfurter udstilling og man
kan trygt påstå, at antallet af sådanne maskiner
i Tyskland senere er steget betydeligt over 18000.
De fremskridt, som er gjorte med hensyn til
disse maskiners driftsbillighed, er vel værd at
lægge mærke til.

*) Begge disse bjergninger udførtes som privat foretagende
og gav nærmest anledning til dykkerselskabets dannelse.

De første gasmotorer af Lenoir arbeidede
allerede i 1861, men var ikke heldige, de
forbrugte 35 m3 gas pr. h.k. i timen, medens de nu
benyttede små typer forbruger 0.8 m3 og de
større kun 0.67. Forbruget siges også for meget
store maskiner at gå yderligere ned*

Gaspriserne er i Tyskland for belysningsgas
12.5 øre (Boctmm) til 18.7 (Altona) for m3 og
for kraftgas 6.2 øre (Boclmm) til 13.4 øre
(Hamburg 1890). Middelpriserne turde derfor i Tyskr
land være 15.7 og 11.6 øre henholdsvis for
belysnings- og kraftgas.

I Frankfurt, hvor prisen er 14.3 -øre fot m3
belysningsgas, findes 2 selskaber, nemlig et
engelsk og et tysk, som har ligeløbende
gasledninger i alle hovedgader og leverer udmærkeå
gas. Når man erindrer, at kullene for
gasudviklingen i Frankfurt tages dels fra England, dels fra
Euhrdistriktet i Westfalen, så er det klart når
2 konkurrerende selskaber skal finde det lønnende
at sælge gas så billigt i en by på blot 180000
mennesker, så må det være ved anvendelsen af
de allerbedste fremstillingsmåder og- ved et godt1
ledet arbeide.

De forenede staters generalkonsul i Frankfurt*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 02:48:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1894/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free