Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 17. 26 april 1894 - Norsk industri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 17
TEKNISK UGEBLAD.
145
Indhold: Norsk industri. - Mathisens dørlås og dørvrider. - Foreningsefterretninger. - Tekniske nyheder:
Norsk arbeide. Skabos jernbanevognfabrik. Konkurrencen på Næsøen. - Bog- og bladnyt - Personalia. - Rettelse.
Norsk industri.
aktieselskabet «Kristiania elektriske sporveis»
generalforsamling, der afholdtes den 29de
forrige måned, faldt der en del kritiske ytringer
mocl selskabets bestyrelse, fordi den i så stor
udstrækning har bragt til anvendelse materiel
fra udlandet.
Vi må erklære os enige med at det bør være
alle dem, der til trænger materiel, som kan
forarbeides her i landet, magtpåliggende, i første
række at søge det tilveiebragt indenlands. Men
ved anlægget af denne elektriske sporvei turde
det have forvoldt betydelige vanskeligheder at
gjennemføre dette. Anlæg af elektriske sporveie er
endogså i udlandet, ikke endnu udført i så stor
udstrækning, at nogen grundig erfaring foreligger,
hvorpå der under alle forhold kan bygges med
fuld sikkerhed for et godt udfald. Der var
derfor neppe tale om, at noget indenlandsk firma
på elektricitetens område kunde have påtaget sig
udførelsen af den elektriske del af anlægget urider
de samme garantier som de udenlandske
elektricitetsselskaber byder. De udenlandske anbydere
forlangte at levere alt for Sporveien nødvendigt
materiel, ikke blot det særlig elektriske, men også
vogne, maskiner, stolper m. m. Vi tror, at
bestyrelsen imidlertid lettere vilde have kunnet
møde kritiken om den havde kunnet godtgjøre
at have forsøgt at stille som betingelse for
an-budet, at de firmaer, som ønskede sig anlægget
overdraget, var forpligtede til, på anerkj endte
norske værksteder at lade udføre alle de
gjenstande, i hvis forfærdigelse her i landet erfaring
foreligger.
Vi kan ikke tro andet, end at når det
udenlandske fagfirma havde fremlagt tegninger f. eks.
til vogne, til dampmaskiner med tilbehør og til
stolper for ledningen, vilde det ingensomhelst
vanskelighed have havt ved at få det udført
ligeså godt og billigt ved værksteder her i landet.
Det er vei muligt, at man ikke havde fået
de udenlandske elektricitetsselskaber til at gå ind
på dette, såat man alligevel tilsidst havde måttet
bøie sig, men ved at fastholde kravet til det
yderste vilde direktionen have vist det rette syn
på dette forhold og have gjort en berettiget
reklame for den norske industri, der uden tvivl
på de nævnte områder og på endnu endel andre,
med ære, om end ikke altid endnu med fordel,
kan optage væddestriden med de andre lande.
Vi nærer ingen tvivl om, at flere norske
værksteder kunde have leveret ligeså smukt udstyrede
og ligeså holdbare vogne som de fra Tyskland
leverede. Og hvad de øvrige før nævnte
gjenstande angår, såsom dampmaskiner, og
stolper, stiller sagen sig kanske endnu lettere.
Vi gjentager, at dette er sagt under forudsætning
af, at det udenlandske selskab havde forelagt
tegninger, og vi fremhæver påny, at vi finder
dette vort første elektriske sporveisanlægs
bestyrelses handlemåde fuldt ud undskyldelig, derfor
falder også kritiken lempelig. Det må også
fremholdes, at de herrer som fattede planen til
anlægget og med så godt udfald har gjennemført
den, har krav på den. største anerkj endelse.
Hensigten med denne indledning er heller ikke at gå
nærmere ind på tilfældet, idet vi tror at der skal
en ganske indgående granskning til at kunne
dømme uhildet om sagen; den byder os
imidlertid anledning til at fremkomme med en del
bemærkninger af mere almindelig art.
De vilkår, som den norske industri arbeider
under, er som bekjendt ikke gunstige. Vi skal
i denne henseende kun kortelig omtale den
afgjorte’ forkjærlighed for udenlandsk arbeide som
rimeligvis ofte er grunden til, at artikler indføres,
der forfærdiges fuldstændig lige så gode her i
landet og retter en indtrængende opfordring til
alle forbrugere om at trænge en sådan
forkjær-lighedsfølelse såvidt muligt tilbage. Men en anden
grund til vor industris uheldige stilling er at søge
i vore i mange henseender for indenlandsk
industri ugunstige toldsatser. Til grund for
frihan-delsprincipet ligger vistnok deri rigtige tanke for
udviklingen, men den er for Øieblikket vel
nærmest ligeså umulig at føre ud i det virkelige liv
som det er ugjørlig for tiden at istandbringe en
almindelig afvæbning. Begge dele kan hyldes
som fremtid side al er for hele verden, men det
forekommer os, at et lidet land som Norge umulig
kan lade, ialfald enkelte grene af sin industri,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
