Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 17. 26 april 1894 - Mathisens dørlås og dørvrider - Foreningsefterretninger - Polyteknisk forening - Uddrag af driftsbestyrer Norberg-Schulz's foredrag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
TEKNISK UGEBLAD.
26 april 1894
skaber også er et norsk fabrikat, er der al grund
til at prøve den. Det er en ikke uvæsentlig
forbrugsgj ens tand i bygningsvæsenet, som her
Fig. 4.
bydes, og enhver frembringelse af norsk industri,
der kan optage væddestriden med de utallige
artikler, der indføres fra udlandet, bør hilses
velkommen og støttes af forbrugerne.
Foreningsefterretninger,
I Polyteknisk forenings møde den 24de dennes
fungerede lir. direktør G. Swensen som formand. Til optagelse
i foreningen var anmeldte følgende herrer:
Bergingeniør Oscar A n d e r s o n, Kristiania
Kromstål-fabrik og ingeniør A. P e in, Seildugsfabrikken.
Hr. overretssagf. J. I. .Bruun holdt det bekjendtgjorte
foredrag: Bør prisen i Kristiania på gas og elektr.
strøm til kraft, opvarmning og belysning
nedsættes?
Taleren gav først en oversigt over Kristiania gasværks
udvikling, påpegede det uheldige i at der nu betales to
forskjellige priser for gas - til belysning 15 og til teknisk
brug 10 øre pr. m3 - dette medførte ulemper af dobbelt
ledning i husene samt to gasmålere. Han antog, at prisen
bedst burde gjøres ens for alt brug og nedsættes f. eks. til
10 øre i sommer- og 12 øre i vintermånederne. Han troede
at derved vilde mange kunne benytte gas til kogning om
sommeren, da komfyrvarmen var til ulempe, derved vilde
gasværkets arbeide blive bedre fordelt og en udvidelse kunne
muligens undgåes.
Ved elektricitetsværket var allerede en nedsættelse af
strømprisen stillet i udsigt. Når kommunen nedsatte prisen
ved det ene af sine belysnings- og kraftstationer, så burde
den også gjøre det ved den anden.
Taleren kriticerede skarpt kommunens benyttelse af
gasen som et skattemiddel - koen var nu melkefc så længe til
den gav blod - samt dens administration af gasværket
idethele, idet han reserverede sig mod herved at ville anke
over den tekniske ledelse. Dette påviste han nærmere ved
tabeller og uddrag af regnskabet og geografiske
fremstillinger samt påpegede den store betydning det vilde have at skaffe
billigere lys og drivkraft. I den påfølgende diskussion
deltog gastekniker Meylænder, der bl. a. udtalte, at
gasværkets teknikere i sit initiativ og virke i det hele var bundne
af kommunens bestemmelser, men at de dog var kommet så
vidt. at et forslag til nedsættelse af priserne var under
ud-arbeidelse, direktør Bryn, ingeniør Stønner, kemiker
Simonsen, kemiker W e r e n s k j o l d, ingeniør S t e n b e r g,
ingeniør K r e f t i n g, ingeniør, gasværkdirektør Pihl fra
Drammen, rørlægger Mathisen, foredragsholderen og formanden.
Følgende resolution vedtoges enstemmig:
"De tilstedeværende medlemmer af Polyteknisk forening
udtaler sig for ønskeligheden af at der snarest foretages en
større nedsættelse i gaspriserne".
Mødet hævet. Stenografisk referat optaget.
Uddrag- af driftsbestyrer Norberg-Sclmlz’s foredrag
samt af diskussion i Polyteknisk forenings møde den 10de
dennes angående Kristiania elektricitetsværk.
Elektricitetsværket sattes i delvis drift den 12te
december 1892, medens arbeiderne med opstilling af
maskineriet fremdeles foregik indtil de første dage af februar måned,
da entreprenøren anmeldte anlægget færdigt til prøve.
Kontrolkommissionen sammentrådte derefter i midten af februar for
at foretage de foreskrevne prøver og undersøgelser, hvis
resultater tidligere er offentliggjorte i dette blad. Den 28de
februar foregik den officielle aflevering af anlægget til
kommunen, i hvis hænder anlæggets drift overgik fra 1ste marts
1893. Det forløbne driftsårs to første måneder har således
været prøvedrift, og har som følge deraf i flere retninger
givet mindre heldige resultater. Særlig har forbruget af
koks og olie været større end det normale, fordi prøve af
maskinerne, kontrolkommissionens undersøgelser osv. har
krævet et betydeligt forbrug, der, uden at komme driften
tilgode, dog er indgået som udgift for driftsåret. Hvilken
indflydelse dette forhold har havt på driften, sees lettest deraf,
at der i 2det halvår gjennemsnitlig produceredes 329
volt-ampéretimer for hvert kilogram forbrændt koks, medens
gjennemsnitsproduktionen i første halvår blot var 234
volt-ampéretimer.
Tilslutningen har været stadig stigende, fra 2560 private
normallamper ved årets begyndelse til 9 930 ved årets udgang.
Indbefattet apparater for teknisk brug, den offentlige
belysning og elektricitetsværkets eget forbrug var lainpetallet ved
årets udgang ialt 11 663. Elektricitetsværket kan med det
nuværende maskineri og med fuld reserve, levere strøm til ca.
19 000 installerede normallamper.
Brugstiden har gjennem gående været meget lav. For
privat belysning har gjennemsnitsbrugstiden blot været 433.9
timer og for teknisk brug 498.7 timer.
De forskjellige forbrugere af strøm for belysning har
havt følgende antal brændtimer i løbet af året:
Jernbanestationerne med l 823 timer
Bodegaerne " 1391 "
Trykkerier og bladekspeditioner " 917 "
Cigarforretninger " 698 "
Restaurationer " 682 "
Foreningslokaler " 678 "
lavest står følgende forbrugere:
Privatboligerne " 129 "
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
