- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 12te Årgang. 1894 /
151

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 17. 26 april 1894 - Foreningsefterretninger - Uddrag af driftsbestyrer Norberg-Schulz's foredrag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No. 17

TEKNISK UGEBLAD.

151

Koncertlokaler med 177 timer

Bankforretninger " 184 "

Det hele års produktion beløber sig til 312 211 kilowatt,

hvoraf der i ledningsnettet er leveret .. 301 483 "

og nyttiggjort hos forbrugerne....... 2S1 416 "

Nyttiggjort er altså:

Af produktionen..................,. 90.1 °/0

" den i ledningsnettet leverede strøm 93.3 "

I akkmnulatorbatteriet er indgået––- 68 555 kilowatt.

Fra " " udgået.... 50 726 "

Total nytteffekt.....................74 %

Garanteret nytteeffekt............... 70 "

Produktion pr. kg. koks............. 286 voltampéret.

Nyttiggjort "............. 258

Det af kommunebestyrelsen for 1893 vedtagne budget
var opgjort med en indtægt af kr. 146 700 - og en udgift
af kr. 136 700 - indbefattet 5 % renter af anlægskapitalen.
Det herefter beregnede overskud på kr. 10000 skulde blive
at afskrive på anlægskapitalen.

Opgjøret viser en samlet indtægt af kr. 160 581.19 og
en udgift af kr. 118495.76 indbefattet 5 % renter af
anlægskapitalen. Driftsoverskuddet bliver herefter kr. 42 085.43
imod påregnet kr. 10 000. Ifølge bestemmelserne i budgettet
er hele dette overskud afskrevet på anlægskapitalen.

Indtægterne har herefter overskredet det budgetterede
beløb med kr. 13881.19, medens de samlede udgifter er kr.
18204.24 mindre end forudsat. Heraf falder kr. 9908.79 som
besparelse på forrentning af anlægskapitalen, medens resten,
kr. 8 295.45, fordeler sig på flere af de øvrige udgiftsposter.

Fra flere af de største udenlandske elektricitetsværker
er der i disse dage oifentliggjort driftsberetninger, der
frembyder mange punkter af interesse, når de sammenlignes med
resultaterne ved vort elektricitetsværk. Den detaljerede
sammenligning, som leveredes af driftsbestyreren, frembyder
adskilligt af teknisk interesse som vi forhåbentlig senere kan
finde plads til og skal derfor her kun nævne enkelte punkter.


Anlægsudgifter pr. normallampe i frc.
Antal driftsår«
Lønninger pr. kilowatt leveret strøm et.
Produktionspris pr. kilowatt leveret strøm et.







Barmen...... 234 5 20.1 35.3

Kristiania––- 166 5/G 10.6 29.4

Diisseldorff .... 240 l 12 23.4

Køln......... 179 l 15.1 j 34.3

Elberfeld .... 140 6 13 29.4

Hannover .... 216 2 11.1 25.9

Hamburg..... 210 4 9.9 26.7

Alle ovennævte priser er anførte i frc. og centimes.

Det bør bemærkes, at kabelnettet i Elberfeld er noget
mindre end i Kristiania og de fleste øvrige byer, den lave
anlægspris burde derfor ved sammenligningen være noget
høiere. Forøvrigt er forholdet mellem de forskjellige deles
effektivitet nogenlunde ensartet for alle byers vedkommende.
Produktionsprisen burde ved sammenligningen sættes noget
lavere for Kristiania’s vedkommende, da den også indbefatter
det før nævnte store koks- og olieforbrug under
prøvedriften.

Elektricitetsværkerne er opførte efter størrelsen af
produktionen i det angjældende driftsår. Da samtlige anlæg er

nogetnær ligestore med undtagelse af anlægget i Barmen,
hvis effektivitet blot er det halve af de øvriges, sees
Kristiania at være det mindst belastede anlæg. Dette er en
naturlig følge af dets korte driftstid. Tiltrods for at det
herværende elektricitetsværk derfor har arbeidet under
ugunstige forholde: med lav gjennemsnitlig salgpris og relativt
liden belastning, har resultatet været tilfredsstillende.

Diskussionen om N or b er g- Schulz ’s foredrag
åbnedes derefter af

Stønner, der ikke fandt det opnåede resultat af
elektricitetsværkets første driftsår synderlig briljant.
Man vilde forgjæves lede efter de 12, °/o til renter og
amortisation, som af lir. direktør Bryn var forudsat, da
anlægget blev bevilget. Der var i Opgjøret for ifjor
kun regnet 5 °/° renter, det laveste beløb, der kunde
regnes, og intet til amortisation. Der manglede altså
12 -i- 5 = 7 °/o, men 7 ;°/o af den l1^ million, som
elektricitetsværket havde kostet, udgjorde ca. kr. 90000.
Trak man herfra det opførte overskud af kr. 42000,
så fik man ud et underskud på ca. kr. 50 000. De

1 tabellerne opstillede sammenligninger viste i
virkeligheden ikke andet, end at Scliuckert & Co. ikke havde
bygget dårligere her end andre steder; men de veiede
intet ligeoverfor spørgsmålet, om vi var nødt til at
drive med damp, eller om vi burde benytte vor
vandkraft. Her var ikke tale om nogen ombygning af det
bestående elektricitetsværk; men Kristianiafolk vilde
have elektrisk lys og især kraft over den hele by,
noget, der var af uhyre betydning for håndværk og
industri. Taleren vilde minde om, at før
dampelektri-citetsværket blev bygget, hed det, at udgifterne til kul
spillede ingen rolle; nu fremholdt lir. Nor berg-Schulz
gjentagende, hvilken betydelig rolle kokesforbruget
spiller. Ligeledes vilde taleren påpege ulemperne ved
akkumulatorerne - ved anlægget på G-austad var man
nok også generet af alvorlige uheld ved disse
apparater -; ikke destomindre havde man nu i
indledningsforedraget hørt, at feilen var, at man ved Kristiania
elektricitetsværk ikke havde nok af disse ulemper, men
skulde anskaffe flere af disse akkumulatorer. Hr.
Nor-berg-Schulz havde forsikret magistraten, at han havde
havt sin opmærksomhed henvendt på
kraftoverførings-spørgsmålet; men den opmærksomhed havde neppe været
rigtig skarp. De stærke indvendingrr af bestyreren
mod vandkraft, hentede fra vanskeligheder ved kapacitet,
ved de høie spændinger og ved samtidig servering af
kraft og* lys havde taleren ved udtalelser af de
kompe-tenteste formænd bevist i virkeligheden aldeles ikke
eksisterede. Hvad det sidste punkt angik, da forholdt
det sig mærkelig nok således, at Kristiania
elektricitetsværk jo selv leverede både kraft og lys og det var da
også noget splinter nyt at en dynamo leverer den rette
slags elektricitet, når den bliver drevet af en
dampmaskine, men kaster man remmen over på en turbin,
så bliver straks strømmen en anden. Efter
bemærkninger om endel større elektricitetsværker med
vandkraft og om vandføringsforholdene i Glommen, omtalte
taleren hensigtsmæssigheden af at en udvidelse af
Kristiania bys elektricitetstilførsel burde ske ved
vandkraft, og oplyste i denne forbindelse, at lian fra det
bekjendte store firma Bro’wn, Boveri Æ Co. havde
modtaget et overslag (som taleren læste op), hvorefter der
kunde leveres ved elektrisk kraftoverføring til Kristiania

2 100 effektiv h.k., eller omtrent det dobbelte af det
nuværende elektricitetsværks, for kr. l 400 000, altså

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 02:48:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1894/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free