Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 17. 26 april 1894 - Foreningsefterretninger - Uddrag af driftsbestyrer Norberg-Schulz's foredrag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 17.
TEKNISK UGEBLAD.
153
heraf var naturligvis, at man brændte sine lamper så
kort tid som mulig, hvilket også viste sig i de det
overordentlige lave antal brændtimer for den private
belysning. Endog i byens egne anstalter var det
pålagt efter bestemte klokkeslet at slukke det elektriske
lys og tænde gasen. T anledning af den opstillede
sammenligning mellem driftsresultaterne ved forskjellige
elektricitetsværker bad taleren oplyst, om der for alle
disse anlægs vedkommende var beregnet den samme
kokespris.
Norberg-Schulz: Prisen på brændmateriale
stillede sig noget forskjelligt. De fleste tyske
elektricitetsværker bruger kul, der falder billigere end kokes.
Elektricitetsværket i Hannover betaler eksempelvis vei
14 kr. pr. ton for sine kul, medens Kristiania
elektricitetsværk betaler for kokes kr. 15.50 pr. ton.
Joh s. I. Bruun: Ved en sådan sammenligning
måtte også i vort elektricitetsværks favør tages hensyn
til de heldigere driftsvilkår for elektricitetsværker på
sydligere breddegrader. Jo længer nordover man kom,
desto længere varede de lyse nætter, der betegnede
elektricitetsværkets døde årstid; og jo jevnere driften
kunde være, desto mere økonomisk fordelagtig var den.
Taleren forstod ikke hr. Størmes betænkeligheder ved
kabelnettets udvidelse; thi kabler måtte man i alle fald
have, hvad enten man producerede elektriciteten ved
damp eller ved vand. Sluttelig tog taleren hr.
Nor-berg-Schulz i forsvar mod de uberettigede angreb, der
var rettede mod ham på grund af hans stilling til
kraftoverføringsspørgsmålet. Hr. Norberg-Schulz havde
som kommunens konsulent handlet fuldt korrekt ved
kun at anbeflae, hvad han med fuld tryghed kunde
tilråde.
Formanden oplyste, at i den nærmeste fremtid
vilde foreligge til diskussion gaskomiteens indstilling,
og gav med denne bemærkning ordet til
Ingeniør Mej læn d er, der ligesom foregående talere
fandt en amortisation af 4 % aldeles utilstrækkelig;
han vilde også minde om de af direktør Bryn tidligere
som nødvendig ansatte 12 °/o til amortisation og renter.
Det samlede beløb til amortisation og forrentning var
selvfølgelig afhængigt af rentefoden; denne var i
udlandet i regelen meget lav. Elektricitetsværkerne
betalte i regelen ikke over S1/^ °/o. Et udbytte af 9 å
9 i/2 °/o gav altså G1^ å 6 °/o til amortisation,
istedetfor som af hr. Norberg-Schulz anført 4 °/o. For
anlægget i Breslau kunde taleren således anføre, at de
til amortisation var opført M. 80 000 eller omtrent
572 °/o af anlægskapitalen ca. M. l 500 000. For
vort elektricitetsværk burde der regnes 5 °/o til renter
og 6 °/o til amortisation - tilsammen 11 °/o
amortisation og forrentning. - Det kunde have interesse at
se lidt på, hvilken fornøielse byens skatteydere havde
havt af dette tilsyneladende overskud af kr. 42 000,
mod budgetterede kr. 10 OuO.
Byens gasværk har på kokesleverancen tabt kr. 6456.00
Til flytning af lygtepæle er megået . . » 2264.09
Det tab, elektricitetsværket vilde påføre
gasværket ved at berøve det dets bedste
kunder var anslået til kr. 92 000.
Tiltrods for at elektricitetsværket havde fået
flere kunder end beregnet, så havde dog
imidlertid gasværket, på grund af
elektricitetsværkets upåregnet lave antal
brændtimer ikke tabt mere end.....» 73335.00
Byens gadebelysning ved gas koster ikke
skatteyderne en øre; den betales helt og
holdent af de private konsumenter. For
elektrisk belysning af den forsvindende
brøkdel af byens areal (ca. 2 °/o) der
repræsenteres af Carl-Johans gade og
bryggerne betaler kommunen nu kr.
13600.00; man kunde reducere det til kr. 10000.00
Summen blev stor nok alligevel. Hertil
blev endelig at lægge for lidet beregnet
amortisation 2 °/o . ,......., . . » 24160.00
Tilsammen kr. 116215.00
Til dette beløb burde også lægges nogle tusen
kroner for merudgift til belysning ved kommunens
lokaler. Mod det angivelige overskud på
elektricitetsværkets drift måtte taleren altså opstille et minus på
over kr. 116 000.00. Dette beløb måtte vi betale i
form af øget skat. Det var glæden af
elektricitetsværket for 1893.
S t ør mer: Taleren havde fået en skrabe, fordi
han havde nævnt navn og talt om, hvad en mand
havde udtalt i et foredrag. Taleren fandt ikke noget
galt i at nævne navne; her var nævnt både Brown,
Boveri & co. og direktør Bryn, og taleren var selv
nævnt; men han så intet galt deri. Han havde
rigtignok ikke som bestyrer N. Schulz en mening i en
forening og en anden i en anden og at den ene forening
ikke havde godt af at vide hvad han havde sagt i den
anden. Han var sig bekjendt, hvad han sagde, enten
det var her eller der. Taleren havde aldrig opfattet
det som hovedsagen at skaffe elektricitet til lys.
Hovedsagen var at udnytte vore naturlige hjælpekilder til
ophjælp af håndværk og industri; men dertil kunde
vort nuværende elektricitetsværk ikke bidrage. Det var
jo meningsløst at tænke på at levere kraft til motorer
gjennem akkumulatorer, hvori inan tabte 20-25 °/o,
Det var rimeligt nok, at der var liden efterspørgsel
efter elektricitet fra de ydre bydele. En håndværker
kan ikke betale 500 kr. om året pr. hestekraft. Det
var rimeligt, at elektriciteten blev dyr, når man tog
hensyn til, at hele det kostbare maskineri stod ledigt
hele sommeren. Fik man kraften leveret fra vandfald,
hvor den kostede det samme, enten maskinerne gik
eller ikke, kunde elektricitet leveres så. billig, at det
også kunde svare sig at benytte den til opvarmning.
Angående amortisationsspørgsmålet tilføiede taleren, at
man havde ingen erfaring for, hvorlænge maskiner,
akkumulatorer og dynamoerne fordelagtig kunde benyttes.
Overingeniør Lekve: Når tal. som medlem af
byens repræsentantskab havde givet sin stemme til
anlæg af et elektricitetsværk, havde han, som ikke
fagkyndig paa området, i høi grad måttet sværge på
magisterens ord. Han havde stemt for foretagendet på
det grundlag, at han fandt de givne fremstillinger
nøgterne og visende en indgående behandling, fordi han
nærede tillid til de mænd, som havde udarbeidet
fremstillingen, og fordi han varmt interesserede sig for at
gjøre hovedstaden delagtig i den elektriske belysnings
goder. De fremlagte gode driftsresultater hilsede han
med glæde og tilfredshed. Resultatet vidnede om
dygtig planlæggelse og udførelse af anlægget, og de mænd,
som havde gjennemført sagen, fortjente hovedstadens
tak. Elektricitetsværkets økonomi vilde forhaabentlig
snart tillade en nedsættelse i prisen på elektricitet;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
