Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 17. 26 april 1894 - Foreningsefterretninger - Uddrag af driftsbestyrer Norberg-Schulz's foredrag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
TEKNISK UGEBLAD.
20 april 1894.
tal. antog1 også, at den deraf følgende stigning- af
kon-siimen vilde i det væsentlige dække nedgangen i
indtægter. - Taleren var enig i at det var en sag af
stor betydning for vort land at udnytte vor
vandfalds-kraft, og alle håbede vistnok på en udvikling i den
Retning; men dette var endnu en fremtidssag.
Imidlertid havde efter hans opfatning Kristiania by for
nærværende ære af sit elektricitetsværk. (Bifald.)
K. Bryn vilde i tilslutning til sine tidligere
bemærkninger i anledning af amortisationsspørgsmålet
gjøre opmærksom på, at taleren i sine tidligere
beregninger havde opført en betydelig høiere
amortisations-procent for kabler, end det nu erfaringsmæssigt viste
sig fornødent. På den tid, da taleren havde afgivet
sin indberetning, havde man endnu ikke sikkerhed for
at kabler for elektrisk lys hensigtsmæssig kunde
gjøres efter det samme princip som telegraf kabler; ved
de første forsøg med sådanne kabler i Berlin havde
man endel ulemper ved overledninger i kablerne, og
taleren frygtede derfor, at amortisationen for
kabelnettet måtte regnes adskillig høiere; men erfaring havde
nu godtgjort, at dette ikke var nødvendigt. De nævnte
ulemper havde vist sig at skyldes uvorren behandling
af gaclearbeiderne, der hug sine hakker i kablerne. -
Ligeoverfor hr. Meylænders beregning af skatteydernes
tab på elektricitetsværket, fremholdt taleren, at
kommunen havde anlagt elektricitetsværket under pres af
private begjæringer om tilladelse til anlæg af små
stationer. Havde kommunen ikke anlagt sit
elektricitetsværk, vilde vi fået et elektrisk lysanlæg’ i nær sagt
hvert kvartal, og for gasværket var resultatet blevet
det samme. Eorøvrigt viste erfaring fra andre steder,
at byernes gasværk kunde bibeholde sin produktion, ja
endog forøge den efter anlæg af elektricitetsværk. -*
Taleren omtalte sluttelig vanskelighederne ved at levere
kraft til store maskiner i større antal fra et lysanlæg
- det hindrede selvfølgelig ikke, at der - således
som her - med fordel kunde leveres kraft til mindre
motorer.
Norberg-Schulz vilde, ligeoverfor den tvivl,
der var kommet tilorde med hensyn til den beregnede
amortisationsprocent, oplyse, at han ifjor havde været
tilstede ved en kongres af lederne for en flerhed af
de største tyske elektricitetsværker, ved hvilken kongres
også amortisationsspørgsmålet var behandlet. Denne
kongres enedes om de af taleren tidligere her nævnte
amortisationsprocenter for elektricitetsværkernes
forskjellige dele. - I anledning af hr. Meylænders beregning
af gasværkets tab på kokesleverancen gjorde taleren
opmærksom på, at det ikke kunde opføres som tab, at
en så stor kunde som elektricitetsværket fik sine kokes
billigere, end den mand, der kjøbte en hektoliter om
gangen. Det var også i sin tid af gasværket selv
fremholdt som en fordel for gasværket at have en så
stor kunde. Imidlertid var der intet tilhinder for, at
elektricitetsværket fremtidig kunde kjøbe sin kokes til
ligeså billige priser andetsteds fra. -. Hvad
stolpeflyt-ning angik, da bavde også elektricitetsværket havt
udgifter på den konto uden at tænke på at ville belaste
gasværket med udgifterne. - I tilslutning til Bryn’s
udtalelser om elektriske småanlægs indvirkning på
gasværkets budget, nævnte taleren, at der på den tid, da
elektricitetsværket blev besluttet, var planlagt et par
blokstationer ligesom der forelå to andragender om
koncession på anlæg af en elektrisk centralstation, som
ikke kunde oversees. At føre formindskelse i
gasforbruget som tab på elektricitetsværket synes derfor
besynderligt, og kan neppe forsvares. - Hr. Meylænders
beregning måtte forøvrigt reduceres med den af
bykas-sen givne årlige erstatning å 9 Kr. for 256 lygter.
Den største del af de kr. 10 000 betaltes desuden af
havnekassen og kom således ikke skatteyderne til
udgifter. Angående Meylænders mening om at
amortisationen er beregnet for liden, havde taleren før udtalt
sig, han vilde derfor kun anbefale, at man uden videre
strøg disse 24160 kroner ud af lir. Meylænders
beregninger.
Jo h s. I. Bruun oplyste, at rentefoden for
Kristiania kommunes penge var ikke 5 °/0 men 4 %.
Dette burde anføres i elektricitetsværkets favør.
Taleren var enig i, at elektricitetsværket var et smukt
anlæg og godt bestyret, såvel som at det skaffede et
smukt, sundt, godt lys; men det kostede skatteyderne
penge, og taleren fandt lir. Meylænders inisnøie fra
hans standpunkt forklarlig. – Taleren måtte fastholde,
at en amortisationsprocent af T1/^ % for
dampmaskiner ikke kunde betragtes som tilstrækkelig.
Redaktør Sundt skulde, som ikke fagkyndig, ikke
blande sig i stridens tekniske detaljer; men i anledning af
hr. Størmers udtalelser vilde han bemærke, at det forekom
ham, at enten den elektriske energi blev produceret
ved damp eller ved vand, måtte omkostningerne ved
ledningerne blive den samme. – Hr. Meylænder
syntes at høre hjemme i forrige århundrede; alle var vel
nu enige i at foretrække elektrisk lys for gas. Det
gjaldt kun at opnå at producere den billigere.
Taleren anså det som en stor fordel, at man havde fået
anledning til at begynde her hos os at indvinde
erfaringer i retning af produktion af kraft og lys; -
efter hans mening vilde gasværket simpelthen ikke
eksistere om 25 år, - da brugte man bare elektricitet
fra Glommen, og da skulde man erindre hr.
Norberg-Schulz, som var gået i spidsen.
Meylænder skulde vel vogte sig for at
diskutere med folk, som ikke var teknikere; da kunde han
ligeså godt diskutere med folk på månen. - Hvis man
fandt, taleren havde sat amortisationen for høit i sin
beregning, kunde han gjerne slå af l °/o, eller kr,
12 000; gasværkets tab blev endda over 100 000. -
Kokesprisen var ganske rigtig nærmest efter anbud.
Koksen stod på den tid yderst lavt i pris, og
elektricitetsværkets vedkommende var da kloge nok til at få
istand anbud. Følgen var imidlertid det før nævnte
tab for gasværket. - Af de omtalte 256 lygter havde
gasværket ganske rigtig en indtægt af 9 kr. pr. st.;
men udgiften var større, så det blev ingen virkelig
indtægt. - Hvis taleren, som hr. Lekve, havde været
med at stemme for anlæg af elektricitetsværket, vilde
han vel også have holdt en lovprisning over, hvor
gavnligt og nyttigt det var, det han havde gjort. -
Taleren vilde gjøre opmærksom på, at nu optrådte
dhrr. Bryn og Norberg-Schulz som forkjæmpere for
de små anlæg, som de tidligere havde argumenteret
mod. Taleren vilde ikke benægte, at små-anlæg også
kunde have påført gasværket tab; kanske kunde de
endnu også komme til at påføre elektricitetsværket tab.
Grand hotel såes nu at skulle indrette eget anlæg, og
kanske andre store kunder nødsagedes til at følge
eksemplet. Elektricitetsværket kunde ikke nedsætte sine
priser under produktionsprisen; og for 1894 var over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
