Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 19. 10 mai 1894 - Hussoppen (Merulius lacrimans; slutn.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 19
TEKNISK UGEBLAD,
169
Indhold: Hussoppen. (Merulius lacrimans). (Slutning). - Amtsingeniørposten i Akershus. -
Foreningsefterretninger. - Tekniske nyheder: Eksamen er afholdt ved Kristiania tekniske elemdntærskole fra 30te april til 8de mai.
Akers mekaniske værksted i Kristiania. Et landeveislokomotiv. Konkurrancen på Næsøen. Blakjerbanen. Fra
havneanlægget i Libau. - Bog- og bladnyt. - Fra redaktionen.
Hussoppen. (Merulius laerimans).
(Efter Deutsche Bauztg.)
(Slutning.)
|or bygningstekniken er den hurtige
opsu-gen af vand, fra det af Hussoppen angrebne
træ, af stor bærevidde, fordi angrebne bjælker
leder vandet til alle sider. Det optagne vand
hos friskt og hos angrebet træ bliver af Uartig
ansat til følgende procenter, henført til vægt i
tør tilstand.
Træet har optaget vand
idenførstel/itime: sundttræ 16.5°/o angrebet 39.7 °/o
efter l dag do. 35.3 do. 134.2 "
2 do. 41.4 do. 156.7 "
3 do. 47.3 do. 166.7 "
5 do. 61.8 do. 176.1 "
13 do. 68.7 do. 182.3 "
40 do. 103.3 do. 198.1 "
56 do. 109.2 do. 198.1 "
Medens det sunde træ kun optager vandet
langsomt, går det meget fort for sig hos det
angrebne. Sygt træ kan tilføre soppen vand på
lange afstande. Efterat sugekraften er forbi,
optræder stærk fugtighed i de nærmestliggende rum
eller værelser, på grund af afgiven af det
overflødige vand. At sådanne værelser ere usunde
boliger er en selvfølge. Det meget vigtige
spørgsmål: hvordan forholder safterne sig i
sommerhugget træ, i modsætning til vinterhugget, lige
over for udviklingen af hussoppen, har ledet til
mangfoldige og meget vidtløftige forsøg, ifølge
hvilke det er godtgjort, at i 10 000 dele tør
furu-splittræ fandt man
i vinterhugget i sommerhugget
Een aske 18.60 gr. = 0.186 °/o 21.46 gr. = 0.215 °/o
Fosforsyre 1.507 gr. 1.255 gr.
Og i 100 dele af asken:
Fosforsyre 8.241 gr. 5.898 gr.
Forskjellen i renaskegehalten -
hovedsagelig bestående af kalk og kiseljord - er ved
sommerhugget træ noget større, men er faktisk
uafhængig af årstiden, derimod er ved
sommerhugget træ mængden af fosforsyre - og
dertil også kali - altså soppens væsentlige
næringsmidler, påtagelig mindre i asken end ved vinter-
hugget træ, og det fordi fosforsyren og kali en
i det vinterhuggede træ ere benyttede til at
danne nye skud i det sommerhugne træ. Heraf
sees, at sommerhugget træ ikke angribes lettere
af soppen end vinter hugget.
Dr. Hartig har ved forsøg med furu- og grantrær
som var fældede i safttiden, såvel om sommeren,
som om vinteren og som under de i praksis
forekommende omstændigheder var bragt til
sop-dannelse. påvist følgende substanstab:
Råt sommertræ: Eåt vintertræ:
Gran 23.3°/o 23.1°/o
Furu 10.6°/o 13.6°/o
Substanstabene er således ved gran omtrent
ligestore, medens de for furuen sågar viser sig
gunstigere for sommerhugget træ.
Af undersøgelserne i det hele fremgår, at
der ikke er nogen egentlig forskjel mellem
sommer- og vinterhugget træ, som gjør det ene
mere angribeligt af sop end det andet, og at
således huggetiden skulde være uden indflydelse.
Når man betænker, at f. eks. i Schwartswald,
hvor vinterhugst ikke foretages og sommerhugst
har været drevet i århundreder og man før næsten
ikke havde hussoppen, så er det oven anførte
ikke påfaldende.
Hvorledes det imidlertid er kommet, at
hussoppen i den senere tid optræder så ødelæggende,
skal nærmere søges forklaret.
Spiringen og udviklingen af hussoppen i
træ kan kun finde sted, når følgende betingelser
er tilstede:
1) Naar alkalier er tilstede i forbindelse med
kul, fosfor eller svovlsyre, i særdeleshed
når amoniak (urin) og kulsur kali er tilstede.
Efter sporedannelsen har svovelsure salte
ingen indflydelse på soppens vækst.
Alkalierne optræde ved forurenselser i
nybygninger, i særdeleshed ved de anskaffede
fyldmaterialer, ved arbeidernes urinladen, eller
ved urenheder i fyldmaterialerne, navnlig
i den meget afholdte kulaske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
