Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 20. 17 mai 1894 - Teknisk sprogbrug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
TEKNISK UGEBLAD.
17 mai 1804
arbeide med disse» fornødent. Jeg vil ganske
slutte mig til hr. F.’s henstillen til de tekniske
foreninger - jeg mener de to foreninger her -
«at tage initiativet i denne sag og nedsætte en
komité, der ktmde få istand en fortegnelse over
hensigtsmæssige ord» o. s. v. - se hr. F.’s
opsats! Men de, som efter min formening er de
nærmeste til «at bringe reformen ud i livets, det
er redaktionerne af vore tekniske blade og
be-slegtede tidsskrifter. Disse måtte praktisere sagen,
og jeg tillader mig at henstille til Dem, hr.
redaktør, at tage sagen i hånd og søge den videre
fremmet. Der er virkelig fare ved at vente
hermed.
Det skulde være ønskeligt, om nogen havde
anledning til at tage fat på udarbeidelsen af en
hel norsk teknisk ordbog. Men her måtte
stats-understøttelse til, og den kan man neppe gjøre
regning på i den nærmeste fremtid. Derfor får
man. være glad, om man kan få istand det mindre,
som hr. F. foreslår.
Jeg har troet det gavnligt for sagen at
oplyse den med flere eksempler på uheldige
synonymer end de i «Teknisk Ugeblad» tidligere
anførte og at påpege de formentlig bedste af disse,
endvidere at give en ganske liden fortegnelse
over nogle ifleng valgte ord, som antages at
burde ombyttes med andre, mere sprogrigtige, og
endelig at anføre mine grunde for det, jeg
foreslår. Dette kunde kanske give sagen et lidet
fremstød og vække interessen for den hos dem,
som evner at bære den videre frem.
Denne lille fortegnelse, som jeg har plukket
sammen i en fart, væsentlig fra «Teknisk
Uge-blad», har jeg her bragt i alfabetisk orden, i
tilfælde med det antagelige ^rigtige ord i spidsen;
så kan andre på rette sted putte ind det, som
falder dem ind:
Anordning bruges formentlig feilagtig; især
har jeg truffet det i patentbeskrivelser istedetfor
indretning. Denne brug af ordet antages at være
svensk. På norsk og dansk betyder «anordning»
ifL «Dansk ordbog* af C. Molbech forskrift,
hvorefter noget skal indrettes.
Anthracite^ der af vore kulhandlere nu
averteres så meget med et e i enden, må skrives
ilden e lige så vel som granit, apatit, sulphit,
gra-phit og andre navne med endelsen 4t, hvilke på
fransk og engelsk, hvorfra vedkommende har
fået sit e, ender på et sådant, for at ordet efter
disse sprogs regler kan få den rette betoning og
udtale, hvilken det på den måde netop ikke får
på norsk.
Axe og Axel (heller Akse og Aksel) bruges
meget om hinanden; men, skjønt begge har sin
oprindelse fra det latinske mis, er dog «akse»
hævdet for det mathematiske begreb, jordaxen
o. s. v., medens «aksel» er en maskinaksel,
vognaksel o. s. v.; og ordene bør da benyttes med
denne forskjellige bemerkelse.
Bearlbeidning er en svensk form. Den
dansknorske er bearbeidelse, som altså må bruges i
tale og skrift.
Befri kan i norsk tale og skrift godt
ombyttes med "frigjøre"; så slipper man da her
den unorske, tyske forstavelse b e, hvilket ellers
i almindelighed desværre ikke kan ske, da ordene
i regelen er for gamle i sproget, så de har fået
sin særskilte betydning, for hvilken ikke andre,
træffende ord er forhånden*
Befæstige eller det mindre ^rigtige befæste
gjengives fuldstændig med fæste og i tilfælde -
for tydeligheds skyld, om man vil - med skrue
fast, spigre fast, Unde fast, o. s. v. For
substantivet befæstigelse^ eller «l)efæstelse» kan man
bruge «fastgjøren», «fæstelse», «fæste» o. a. i
forskjellige tilfælde.
Beholder (efter det tyske «Behålter»), som
ikke er noget, der skal beholde sit indhold, men
i regelen give det fra sig igjen, burde - om
muligt - i mange tilfælde erstattes med kar,
kjorreld (jvf. svensk «MV?»), kop, og hvor disse
ikke findes passende, med det helt franske;
vel-kjendte reservoir istedetfor det halvt tyske
«beholder ». Istedetfor «gasbeholder» vilde det vist
ikke være urigtigt at adoptere det engelske
«gasholder*. Svenskerne siger også «gashållare». Dog
må jeg indrømme, at ordet «beholder» er
temmelig rodfæstet hos os, hvor stygt det end
forekommer mig.
Beklædning (tysk (Bekleidung») bør hede
klædning, jvf. «bordklædning».
Brækvogn bør hede bremsevogn. Tænk, om
verbet «brække» (efter det engelske «to break»)
skulde få hævd for det tidligere benyttede ^bremse*,
holde igjen. Det vilde jo formelig være
væmmeligt og lige så upassende, som når de norske
amerikanere oversætter «horsebreak er» (d. e. en,
som indrider eller tilkjører heste) med
«heste-brækker ».
Bølgeformig bør hede bølgedannet, ligesom
også andre steder endelsen «formig» (efter det
tyske «førmig») bør ombyttes med endelsen
«dannet» eller «formet».
Dogs kan godt kaldes skinnespiger.*)
(Forts.)
*) Eller hagespiger?
_______ Ked.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
