Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 21. 24 mai 1894 - Til hr. dr. Reusch, af Trap-Meyer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
TEKNISK UGEBLAD.
24 mai 1894
Kristiania Kolleger«; nei, det er mulig, og netop
det jeg frygter. Derfor har jeg raabt Varsko
for at spare den yngre Generation for bittre
Erfaringer. Det faar vel veie lidt i Vægtskaalen,
at jeg i Løbet af 30 Aar har kjendt den her
næsten udelukkende anvendte Granit, og ved saa
mange Leiligheder iagttaget dens Forhold til Ild
og Vand etc.
Samtidig som jeg tilgiver Hr. Doktoren, at
De forbigaar den store Difference mellem skotsk
og norsk østlandsk Klima, som jeg tillod at gjøre
Dem opmærksom paa existerede, i Modsætning
til hvad De refererede, saa er jeg dog nødsaget
at føre denne Difference med i min Beregning.
- Den bliver den væsentligste Faktor, naar man
skal bedømme Materialets Forhold paa begge
Steder, og de deraf følgende Konstruktioner.
Det er jo netop, som De selv siger,
»Granittens Gjennemtrængelighed for Vand og
Ubestandighed i Ild«, det gjælder. Af den første
Egenskab følger Destruktionen ved Frost og Ild.
- For Frosten maa man beskytte sig, da man
ved, at den hvert Aar gjentager sig; for den
sidste bør man gardere sig saavidt mulig.
De siger, »at Bygmestrene faar gjøre med
Granit; som med andre Materialier, de anvender;
de faar se sig for, før de bruger dem«. Ja, hvad
andet vil jeg? - Om nu ikke alle Kollegaer deler
min Ængstelighed, saa ]ader det dog til, at
Byg-ningsautoriteterne have Øie for Sagen, idet de i
sin Tid have nægtet Opførelsen af Granitpiller
som Bærere ved en større Bygning her, Grand
Hotel. Og saalænge man vil benytte den hidtil
brugte Granit til deslige Konstruktioner, maa
man kun være dem Tak skyldig. - Mine
Bemærkninger om dette Material har ogsaa faaet
Plads i «the Builder* for 21. April. - Jeg staar
sikkert ikke alene med min Mening; jeg vil kun
hjelpe til at man faar Øinene op og ser sig for
ved Valget af Sten. - Da Storthingsbygningen
i sin Tid opførtes, blev dens Arkitekt ogsaa
varskoet, thi allerede saa tidlig iagttoges de slette
Egenskaber ved Granitten; men der taltes for
døve Øren, formodentlig fordi Granit hørtes
absolut monumentalt og Følgen blev, at endnu
længe før Bygningen toges i Brug, maatte der
stikkes Zink ind under Baandene*
Den Slags Forsigtighed, som Hr. Doktoren
anbefaler, nemlig at besmøre den indre Side af
Værkstykkerne med »Goudron«, vil ingen
Konstruktør indlade sig paa. Dette Nødmiddels
Anbefaling viser, hvad jeg ovenfor har udtalt, at
De ser anderledes paa Materialerne end vi; thi
ellers vilde aldrig dette være fremkommet.
At beklæde det monumentalt karakteriserede
Material med et andet, en Smørelse, for at det
ikke skal skade det bagenfor liggende Murværk,
klinger næsten løierligt. Hvor bliver der af
Monumentaliteten ? Der bliver ingen chemisk
Forbindelse, Hr. Doktor, mellem Granitten og
Bag-muringen ved at smøre med Goudron, og det
fordrer vi selv ved det aller tarveligste
Murværk. - Denne erholdes ved Kalk og Cement.
Goudron kan anvendes som Nødhjælp i gammel
Bygning, som Isolation, hørizoritalt, og mod det
ydre Terræn; eller der hvor man har været
uforsigtig og lagt Murværk, af mod Frosten
ubestandigt Materiale, indenfor dennes Virkeevne, ned i
Jorden.
Bliver det ikke rned Granitten under
saadanne Forhold, som jeg yttrede i rnin første
Ar-tikkel, at Ærefrygten gaar over til Frygt? - Gud
bevare os for den Slags Monumentalitet. Hvad
vilde Hr. Doktoren sige, naar De maatte anlægge
en Oljetrøie under Deres Guttaperkaregnkappe
for at beskytte Deres Legeme (Bagmuringen)
mod Væden? Jeg tænker Fabrikanten af den
sidste fik en velfortjent Overhaling.
Jeg kjender ikke til, hvorvidt der er anvendt
Goudron ved Frimurerlogen og det nye Theater;
men den er visselig ei benyttet paa den af Dem
angivne Maade, men vel nok som den foran
beskrevne Isolation.
Hr. Doktoren meddeler en Udtalelse fra en
svensk Statsgeolog, om at denne »aldrig har hørt,
at Murværket bag Granitten skades af denne«."
Hvis saa er Tilfældet, kan der for det første
meget godt have været Skader alligevel, men om
hvilket Geologen ikke har erfaret noget, og for
det andet: Har der virkelig ingen Skader været,
saa har den svenske Granit været af en tættere
og solidere Art, det kan man med Vished stole
paa; jeg har seet Hærjningerne baade af Vand
og Ild, paa Grund af det her brugte Materiales
Utæthed. - Men der er endnu en Rosin i Enden
paa Pølsen. Hr. Lundbohm siger: »Imidlertid
bør visse Forsigtighedsregler iagttages«. Og dette
endog ved den der brugte »finkornede Granit fra
Bohuslehn« ! Og Forsigtighedsreglerne ere af
konstruktiv Art; »man beklæder den indvendige
Side af Granitten med et 0,3 m. tykt Cementlag«
eller oversat i Konstruktions-Sprog: Man murer
tykkere Fuger end ellers bag Granitten med
Cement.
Naar selv denne finkornede Granit, der
sandsynligvis er saa tæt og uigjennemtrængelig for
Vand, som man kan fordre med Billighed af et
monumentalt Materiale, maa behandles med sære-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
