- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 12te Årgang. 1894 /
190

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 21. 24 mai 1894 - Foreningsefterretninger - Polyteknisk forening

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

190

TEKNISK UGEBLAD.

24 mai 1894

sig sagkyndige referenter inden de enkelte fagforeninger,
der mod et vederlag af at få bladet gratis og
almindelig spaltebetaling, påtog sig at referere mødernes
forhandlinger. Disse referater var forsynet med mærke.
Om noget urigtigt referat fremkom, så var det ikke
aviserne, men vedkommende referent som fik stå til
rette. Han mente, man burde give bestyrelsens forslag
følgende tillæg:

«idet man henstiller til bestyrelsen at søge
udvirket, at de respektive redaktioner af dagsaviserne skafter
sig sagkyndige referenter».

Af den påfølgende debat fremgik, at forsamlingen
i sin almindeligbed ønskede forholdet med pressen
ordnet, idet det både for foreningen og for bladene
arisåes heldigt at disse indeholdt gode referater.
Men det fremholdtes stærkt, at pressens optræden
mod formanden, der i denne sag kun havde hævdet
det for foreningen bestående reglement, var uholdbar.

Efter at misstemningen var opstået, var en for
længere tid siden påtænkt forandring i reglementet
vedtaget, og der stillede sig nu intet i veien for
pressens repræsentation ved møderne.

Bestyrelsen havde meddelt pressen denne
forandring som resultat af forrige generalforsamling
beslutning, og man fandt, at det fra pressen indløbne
svar, som iaften forelå, ikke var heldigt i sin form.

Da det imidlertid fra flere hold oplystes, at der
var grund til at tro at pressen, trods den udfordrende
holdning, som i skrivelsen lagdes for dagen, dog også
ønskede en ordning, der ikke gik nogen af parternes
ære for nær, enedes man tilsidst om at vedtage
bestyrelsens forslag med prof. Brøggers tillæg. Man
fandt på den ene side, at foreningens holdning fra før
derved opret holdtes og at der på den anden side vistes
imødekommenhed ligeoverfor pressen ved at henstille
til bestyrelsen at fortsætte forhandlingerne til ordning
af spørgsmålet.

Den udtalelse, som i henhold hertil mi bliver at
oversende pressen, lyder i sin helhed således:

«Skrivelsen vedlægges protokollen.
Generalforsamlingen henstiller til direktionen gjennem fortsatte
forhandlinger med pressens repræsentanter at søge opnået
en løsning af tvistspørgsmålet, idet man henstiller til
direktionen at søge udvirket, at de respektive
redaktioner af dagsaviserne skaffer sig sagkyndige referenter».

Hr. statsråd Nysom fik derpå ordet for at
rede-gjøre for den komite’s arbeide, som den 24 oktober
forrige år nedsattes af foreningen, for i henhold til
skrivelse af 4 september samme år at tage under
overveielse et af ingeniør Gr. Knudsen på stortinget i 1892
fremsat forslag om indkjøb for statskassens regning af
vandfald med tilliggende grund, og fremkomme
med de bemærkninger til forslaget, hvortil dette måtte
findes at give anledning.

Komiteen bestod foruden af taleren, af direktør
Bryn, prof. Brøgger, ingeniør L. Eger og direktør
F. Hjorth med suppleanter d’hrr, afdelingsschef
Brodtkorb, ingeniørerne Kolbenstvedt og H. E. Mohn.
Der havde været holdt 10 møder.

Taleren oplæste i sin helhed koinitebetænkningen,
der rimeligvis vil blive trykt som stortingsdokument,

J indstillingen redegjøres først for hr. ingeniør
(1. Knudsens forslag og de som følge deraf af
kanaldirektøren m. fl. afgivne betænkninger.

Angående det socialpolitiske og juridiske ved
forslaget, finder komiteen sig ikke bef Øiet til nogen
udtalelse, men er enig i hvad der fra forskjellige hold
er udtalt om værdien og mængden af den
tilstedeværende vandkraft i vort land, og at denne
omstændighed berettiger til store forhåbninger i retning af
industriens udvikling og forøvrigt til et stort og
kraftigt økonomisk opsving for vort folk*

Når den elektriske kraftoverføring på lange
afstande er udviklet til endnu større praktisk
fuldkommenhed – og dette er blot et tidsspørgsmål - vil
selvfølgelig vandkraftens værdi stige. Det er er
derfor naturligt at offre denne naturherlighed den største
opmærksomhed og tage under nøie overveielse
hvorledes den kan udnyttes fordelagtigst til hele
samfundets bedste.

Indstillingen går derpå nærmere ind på
vandfaldenes anvendelse, og refererer elektroteknikens
nuværende standpunkt med hensyn på industrien og
jernbanedriften samt slutter med at anbefale følgende
forslag:

1. Der foretages under kanaldirektørens ledelse en
nøiagtig udersøgelse af vandkraften i vore vasdrag
- idet der hertil søges bevilget et beløb af indtil
l 0000 kr. årlig.

2. Der foretages i overensstemmelse med Ingeniør-og
og Arkitekt-foreningens forslag, en tilstrækkeligt
omfattende undersøgelse af vort lands
nedbørsfor-holde. Det hertil nødvendige beløb andrager til
5 300 kr. engang for alle, samt en årlig
bevilgning af kr. 12 200.*)

2. Der dannes et fond til for statens regning at
irid-kjøbe vandkraft langs nuværende og projekterede
jernbanelinjer med hensigt at anvende samme til
drivkraft for statens jernbaner og værksteder.

Komiteen finder på sagens nuværende
standpunkt ikke at kunne foreslå nogen bestemt årlig
sum.

4. Der tages samtidig under overveielse at skaffe
staten ekspropriationsret for vandfald til
jernbanedrift og drift af statens værksteder, samt at
ekspropriationsretten udvides til at gjælde grund
m. v. for elektriske ledninger.

5. Der nedsættes en komite med opgave at studere
den elektriske jernbanedrifts nuværende stilling og
udvikling, samt eventuelt at udarbeide forslag til
omforandring af driftsmåden ved vore jernbaner
fra dampdrift til elektrisk drift. En sådan komite
vilde til honorarer, reiser, sekretær o. s. v.
udkræve en årlig udgift af ca. 10 a 12000 kr.

Den påfølgende diskussion indledes af ingeniør G.
Knudsen, der ydede foreningen samt komiteen sin tak
for den iver og dygtighed, hvormed sagen var fremmet
og det store arbeide, som var presteret. Som første
forsøgsstiller i sagen havde han hertil særlig opfordring
og redegjorde forøvrigt for sit forslag.

Flere talere udtalte sig for ønskeligheden af, at
man havde havt tid til nøiere at studere komiteens
indstilling, og drøfte den i et senere møde, men
andre, deriblandt statsråd Nysom m. fl. fremholdt
med styrke ønskeligheden af at ekspedere sagen hurtig,

*) Som bekjendt allerede indstillet til bevilgning af
stortinget.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 02:48:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1894/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free