- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 12te Årgang. 1894 /
197

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 22. 31 mai 1894 - Teknisk høiskole

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No.

TEKNISK UGEBLAD.

19?

Indhold: Teknisk høiskole. - Elektrisk jernbane for Skotfos brug, Løveid ved Skien. - Foreningsefterretninger.
- Fra andre tekniske foreninger. – Tekniske nyheder: Berigtigelse. Smalsporet lokalbane med elektrisk drift. Anmeldte
større byggearbeider i Kristiania. Sporveien i Nlirnberg. Elektricitetens anvendelse i Preussen. Luftfyldte gummiringe
for omnibushjul. Hjulskøiter eller "rullesko" istedetfor velocipeder. - Bog- og bladnyt.

Teknisk høiskole.

sterriges industridrivendes centralforening har
njlig besluttet at rette en anmodning til
landets undervisningsdepartement om mere
tidsmæssig indretning og udstyr, samt udvidelse af
landets tekniske høiskoler.

Det store kulturlands praktiske,
industridrivende mænd Lar dermed ydet den blandt
virkelig teknisk tænkende forlængst erkjendte
sandhed sin fulde tilslutning, at videnskaben er
det grundlag, som opretholder og beliver al teknisk
virksomhed, på samme tid som det fuldt ud
fremhæves, at den praktiske virksomhed for den
tekniske viden og færdighed, spiller en meget
betydelig rolle.

Den fattede beslutning værdsættes af
professor Max Kraft i udtryk så energiske og
fyldige, at vi ikke kan finde dem bedre for vore
egne tanker om denne, også for Norge så vigtige
sag. Vi meddeler derfor enkelte af disse
udtalelser. Den, som ser på sagen med åbent øie,
og som kræver et udviklet teknisk arbeide i landet,
vil derhos snart finde ud, at ikke blot
naturvidenskaberne, men også de fleste andre videnskaber
har sin andel og medvirkning på dette tekniske
liv og arbeide og vi vil oprigtig ønske at en,
forøvrigt for sin interesse for industriens
udvikling og dygtighed på dette område høit skattet
stortingsmand, vil vie denne betragtningsmåde
indgående opmærksomhed. Derved vil han
muligens komme til et andet grundsyn på disse ting end
det, som nylig kom tilsyne under
stortingsdebat-ten om bevilgning til vor tekniske undervisning.
Han lagde vistnok, som vi ventede af ham, for
dagen, at han anså det standpunkt, denne
undervisning nu står på her i landet, blot for et
begynd elsestrin, men hans fordringer til vore
fremtidige tekniske studerendes fordannelse, synes os
ikke tilstrækkeligt høit stillede.

.Den opfordring, som de østerrigske
industridrivendes centralforening har rettet til sin
regje-ring, er ubestridelig, siger prof. Kraft, den
betydeligste, vigtigste og glædeligs te beslutning
foreningen hidtil har fattet.

De største opfindere og foregangsmænd på
det tekniske område, nåede kun frem til sine
epokegjørende tanker derved, at naturvidenska-

bernes grundsætninger var trængt dem i kjød
og blod og bevidst eller ubevidst virkede på
dem. Ethvert praktisk forsøg, enhver heldig,
på det virkelige liv overført og for dette
nyttiggjort forbedring, beror sluttelig på en mere eller
mindre tillempet anvendelse og sammenstilling af
de videnskabelige lære- og grundsætninger; ved
siden heraf skjærper den praktiske erfaring og
duelighed yderligere tanken, viser de befrugtende,
videnskabelige lærdomme de rigtige praktiske
veie. Den puster liv i den døde tankeverden
og gjør den tjenlig for anvendelse, men vilde
dog ingenlunde formå dette, om denne
tankeverden ikke var til. Denne er og bliver
derfor ubestridelig grundlaget for alle tekniske
fremskridt,

Hvilken overordentlig vigtighed et bedre
udviklet teknisk undervisningsvæsen har, særlig for
Østerrige, siger prof. Kraft, kan man bedst
bedømme, når man kjender det uhyre opsving som
dets naborige har taget på dette område
i de sidste årtier. En østerriger må med
ængstelse se fremtiden imøde, når han betragter
forholdet mellem de midler, som i begge lande
stilles til det tekniske livs rådighed.

«En stats økonomiside kraft bunder
ubestridelig på grundlag af teknisk udvikling. Og at
den åndelige trivsel er afhængig af den
materielle kraft vil vel ingen bestride.» Det er
da også klart for enhver, at det gjælder at styrke
og vedligeholde det livs kilder og rødder, som
forlener nationen materiel og åndelig trivsel.
Såfremt denne henvendelse fra de industridrivende,
til Østerriges myndigheder på undervisningens
område fører til udkast og energisk
virkelig-gjørelse af en ensartet plan for landets samlede
tekniske undervisningsvæsen, vil, siger prof. Kraft
videre, et vendepunkt i Østerriges finansielle
trivsel, dermed for århundreder være fastslået.
Blandt de forskjellige hovedkrav, som i denne
henseende må efterkommes, nævnes følgende:

Dannelsen af ensartede skoler med den klare
bestemmelse at opnå en høiere almindelig
uddannelse, i hvilken naturkundskaber og grafiske
videnskaber indrømmes en mere fremtrædende
plads end hidtil.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 02:48:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1894/0205.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free