Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 22. 31 mai 1894 - Foreningsefterretninger - Polyteknisk forening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
TEKNISK UGEBLAD.
mai 1804
Schweiz var meget dyr; men den havde dog fundet
anvendelse på grund af kullenes høie pris. Forøvrigt var det
utvivlsomt, at kraft overført fra vandfald vilde kunne
anvendes med betydelig fordel af fabrikker, som bruger
drivkraften overordentlig meget, hvorimod et sådant anlæg for
belysning stillede sig forholdsvis ugunstigere på grund af den
korte brændetid. I Kristiania viste det sig således, at
brænde-tiden var ca. 460 timer, og at drive et anlæg under disse
omstændigheder fra et vandfald på afstand som omhandlet
vilde falde meget kostbarere end et dampmaskinanlæg.
Løitnant Nicolaysen sluttede sig til, hvad der af hr.
Norberg-Schulz var udtalt om, at de spændinger, som var
anbefalet i hr. Mohns projekt, ikke kunde betragtes som fuldt
pålidelige at arbeide med. De vanskeligheder, der opstod
ved de høie spændinger, var af forskjellig natur. For det
første var der vanskeligheder ved en sikker isolation af
maskiner og transformatorer; men disse vanskeligheder kunde
vistnok betragtes som et overvundet standpunkt. Taleren
havde således netop seet en meddelelse om forsøg anstillede
med transformatorer, som tålte 100 000 volt. For det andet
var der vanskeligheder ved selvinduktion og kapacitet. Begge
disse fænomer var endnu temmelig ukjendte. Ved
selvinduktion vilde taleren forstå det fænomen at der induceres en
strøm i egen strømkreds, ved magnetiske virkninger fremkaldt
af egen strøm. Selvinduktionen bidrager til at. formindske den
maksimale spænding og bevirker en faseforskyvning mellem
strømstyrke og spænding. Begge disse virkninger forringe
maskineffekten, selv om man ikke deraf direkte kunde slutte,
at nytteeifekten bliver mindre. Kapaciteten bevirker nemlig
en faseforskyvning i modsat retning, men formindsker
ligeledes den maksimale elektromotoriske kraft. Man var endnu
ikke nået til på forhånd bestemt at kunne udregne
kapaciteten i en ledning. Den var afhængig af to størrelser, en
koefficient - dielektricitetskonstanten - som var forskjellig
efter de forskjellige omstændigheder, og en anden, der var
et produkt, som man kunde regne sig til. Denne
dielektri-citetskonstant var man på forhånd fuldstændig usikker om.
Kapacitet og selvinduktion virker som sagt modsat og man
kunde derfor i et bestemt tilfælde afpasse dem således, at de
ophævede hinanden. Selvinduktionen forandrede sig stadig
under driften, og ligeledes varierede kapaciteten; men da
man ikke havde noget instrument til at måle disse faktorers
øjeblikkelige værdi, kunde man således heller ikke regulere
kapaciteten ved indskydning af kondensatorer. Disse
fænomener gjorde sig stærkere gjældende ved høie spændinger end
ved lavere spændinger. Ved 10000 volt fik fænomenerne sådan
betydning, at driftssikkerheden ved en sådan spænding, uden
speciel erfaring på forhånd ikke kunde ansees fuldt betrygget.
Hvad spørgsmålet om luftledninger angik, da havde taleren
seet anført af en ingeniør ved firmaet Siemens & Halske, at
amortisationstiden for sådanne ledninger måtte sættes til 15
år, og at luftledningerne da vilde have 50 pct. af den
oprindelige værdi i salgsværdi. Når man regnede med
repara-turer og andre udgifter, vilde man da komme til en
amortisation og forrentning af 8 pct., hvilket skulde være noget
mindre, end hvad hr. Norberg-Schulz havde fremholdt. Alt
i alt var det talerens mening, at man vistnok for tiden måtte
holde sig til de lavere spændinger.
Ingeniør I hl e n fandt hr. Mohns fremgangsmåde med
hensyn til de påberåbte erklæringer eiendommelig. Hr. Mohn
havde angrebet hr. Norberg-Schulz på grundlag af endel til
borgermesteren oversendte erklæringer, men havde forbeholdt
sig, at disse erklæringer skulde borgermesteren have for sig
selv, og hr. Norberg-Schulz måtte ikke se dem.
Borgermesteren burde efter talerens mening under disse omstændig-
heder have leveret hr. Mohn projektet tilbage, forsåvidt den
tekniske konsulent ikke kunde få se alle sagens dokumenter;
eller hr. Norberg-Schulz burde have sagt, at han måtte få
sig forelagt alle dokumenter, forinden han kunde afgive nogen
erklæring. Efter talerens mening vilde hr. Norberg-Schulz
handle klogere, om han gjorde så en anden gang.
J oh s. I. Bruun mente, man fik holde hr. Mejlænder
noget tilgode, om han så med noget ublide øine på den
forskjel, der gjordes mellem gasværket og elektricitetsværket;
gasværket måtte nemlig levere gas til byens belysning uden
betaling, – der opførtes ikke en øre på byens budget til
indtægt for gasværket for de over l 000 000 kubikmeter gas,
medens Kristiania elektricitetsværk fik betaling for hver
eneste buelampe. Dette spørgsmål vilde der imidlertid
vistnok blive anledning til at komme ind på ved en senere
anledning. - Taleren var fuldt ud enig i, at en ledning gjennem
Nordmarken vilde frembyde så mange vanskeligheder, at der
kunde ikke nogensinde være tale om at føre ledninger til
byens belysning den vei. Når hr. Stenberg havde talt om,
at prisen pr. mål skov i Nordmarken var så lav, så kjendte
han nok ikke til, hvad Nordmarkens eier forlangte; når der
var spørgsmål om en liden forhøielse af damhøiderne i
Nordmarken, da blev der nok beregnet en temmelig høi pris pr.
mål. Men selv om man fik skoven gratis til ryddiggjørelse
for linjen, så havde hr. Norberg-Schulz ret i, at en
lysledning i Kristiania fra et vandfald på Kingerike var en
umulighed. Med hensyn til det spørgsmål, hvilket antal
hestekræfter der kunde finde anvendelse for byens behov, var taleren
enig ij at der kunde bruges både det her omhandlede og det
af direktør Sætren i sin tid projekterede antal, når de
kommunale autoriteter vilde stille sig lidt mere velvillig overfor
industrien, end de nu gjør. Taleren var med hr.
Norberg-Schulz enig i, at erklæringer kunde man få på mange måder,
så det var vist overordentlig vanskeligt fra dem at trække
nogen sikker slutning; men det store og fundamentale ved
hr. Norberg-Schulz’s position var dette, at han begjærede
påpeget et anlæg, der var udført med den her omhandlede
spænding og på den afstand. - Taleren troede ikke, at det
tilkom hr. Norberg-Schulz at give borgermesteren korreks.
Hr. Norberg-Schulz var ansat i kommunens tjeneste, og det
måtte blive borgermesterens egen sag at behandle tingen,
således som han vilde; men taleren var enig i, at hr. Mohn
havde fortjent det svar, at han havde fået remitteret det hele
projekt.
Formanden vidste ikke, om han måske fornærmede
forsamlingen; men han vilde bede herrerne at tale, ikke om
gas, men om elektricitet. (Munterhed).
Direktør Bryn: Ingeniør Stenberg undrede sig over
Norberg-Schulz’s udtalelse om, at man ikke her i Kristiania
skulde kunne bruge 4 000 h. k. Her var nok en liden
misforståelse; her gjaldt det nemlig spørgsmålet om anvendelse af
kraft til lys. Hvis der kunde præsteres et elektrisk
kraftoverføringsanlæg, som kunde forsyne den hele by såvel med
drivkraft som med lys, da kunde man godt anvende 4 000 h. k.
og mere til; men noget sådant anlæg eksisterede ikke, og
det spørgsmål var endnu ikke løst, hvorledes man fra et
anlæg som det her projekterede skulde kunne samtidig levere
både kraft og lys. Hvis man derfor nu skulde konsumere
4 000 h. k. til lys, fik man nok i ethvert fald først nedlægge
gasværket, - ja kanske man ikke havde lov til at nævne
denne anstalt. Gasværket leverede, såvidt taleren erindrede,
ca. 40 000 samtidig brændende blus. Dernæst var det en stor
feiltagelse, når hr. Stenberg mente, at det nuværende
elektricitetsværk alene kunde benyttes for de centrale bydele.
Værkets ledninger kunde nu for det første strækkes 2 000 m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
