Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 23. 7 juni 1894 - Statens erhvervelse af vandfald til elektrisk drivkraft - Amtsingeniørposten i Akershus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
TEKNISK UGEBLAD.
7 juni 1894
samfundsstillinger, udstyret med de nødvendige
midler for at studere den elektriske
jernbanedrifts tekniske stilling og følge dens udvikling.
Vi står her ligeoverfor en sag af en sådan
rækkevidde og betydning for vort lands
økonomiske udvikling, at den utvivlsomt har krav på
en langt mere indgående granskning og alsidig
belysning end den komiteen ifølge sit opdrag og
udstyr .- den var aldeles uden. midler - har
formået at underkaste den. Komitebetænkningens
største betydning ligger netop i, at arbeidet er
udført nøgternt og er begrænset til at påpege
hvad der nu er nødvendigt at gjøre for at vort
land ikke skal blive «seilet agterud» på dette
område. Som det sees videre af forslagets § 4,
tænkes de oprindelig nævnte 50 000 kroner at
skulle danne begyndelsen til et fond, ved hvilket
staten med tiden sættes istand til at erhverve
af landets egen naturkraft deri for drift af
jernbaner m. m. nødvendige del, for at nyttiggjøre
den istedetfor de indførte kul, der år om andet
koster samfundet store summer, som går ud af
landet. At dette i en ikke fjern fremtid lader
sig virkeliggjøre, må der siges at være grund til
at tro, være sig end meningerne delte om i
hvilken udstrækning det for Øieblikket er muligt.
Og når denne tid kommer, gjælder det at have
de nødvendige midler dertil.
På Ingeniør- og Arkitektforeningens forslag,
har Storthinget som bekjendt nylig bevilget
midler til nøiagtigere undersøgelse af vort lands
nedbørsforhold; også om nødvendigheden heraf
udtaler komiteen sig.
Vi anbefaler på det varmeste den hele sag
og tvivler ikke på at den i Storthinget vil blive
gjenstand for grundig og alsidig drøftelse. Den
berører både statsøkonomiske og andre almene
interesser, såvelsom jernbanetekniske
elektrotekniske og hydrotekniske spørgsmål og vi håber
derfor den både i dagsaviserne og i fagpressen
må blive gjenstand for meningsudveksling blandt
mænd, som ifølge sin samfundsstilling, sin
uddannelse eller sine interesser er selvskrevne til at
bidrage til belysning af slige spørgsmål.
Amtsingeniørposten i Akershus.
I anledning af den udtalelse der om denne
sag fremkom i Ugebladets no. 20,
underskrevet «Flere», har departementet for de
offentlige arbeider gjort sagens dokumenter
tilgjængelige for redaktionen. Af disse fremgår det at
departementet, da der var åbnet adgang til
forening af statens veibygning med amternes
vei-bestyrelse, udsendte til alle amter en opfordring
til at overveie og udtale sig om hvorvidt der for
hvert entalt amt var foranledning til at gå over
til sådan ordning. Denne opfordring var
ledsaget af: «almindelige bestemmelsen) for en sådan
sammenslutning; blot på basis af sådanne, for
samtlige amter ensartede regler, antog
departementet at den nye ordning burde indføres. I
disse bestemmelsers bogstav C, § l, står:
«Amtsingeniørposterne kundgjøres ledige til
almindelig konkurrance og besættes
overensstemmende med vedkommende lovbeslutning af 26de
juni 1893 af departementet for de offentlige
arbeider, efter indstilling af amtsudvalget, og
efterat veidirektørens udtalelse er indhentet.
Dette gjælder også de amter hvor
amtsinge-niører er ansatte før den nye ordnings indførelse.»
Som allerede oplyst i Ugebladets no. 19
vedtog Akershus amtsformandskab i 1893
betin-gdsesvis den nye ordning. En af disse
betingelser var at der ingen forandring skulde foregå
inden amtets ingeniørpersonale.
Dette standpunkt er af amtet fastholdt, medens
departementet på sin side ikke har fundet grund
til at fravige ovenfor gjentagne § af de
«almindelige bestemmelser.»
Således står sagen og indtil amtet går ind
på at «kundgjøre amtsingeniørposten ledig til
almindelig konkurrance», vil rimeligvis den nye
ordning ikke blive indført i Akershus. I
forestående juli måned afholdes
amtsformandskabs-møde, hvor sagens stilling ventelig påny vil
blive gjenstand for drøftelse.
Vi finder det vistnok forklarligt at amtet
ønsker at beholde en ingeniør der er godt kjendt
og anseet som dygtig, men på den ene side synes
det jo rimeligt at han vil blive ansat efter den
nye ordning og i overensstemmelse med
amts-formandskabet ønske, og vil da stå sig på
forandringen; på den anden side er disse stillinger
blandt de bedste soni bydes mænd der arbeider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
