Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 23. 7 juni 1894 - Smalsporede lokalbaner - Foreningsefterretninger - Polyteknisk forening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 23
TEKNISK UGEBLAD.
209
Transportevnen er, uden hensyn til sporvidde,
afhængig af banens stignings- og
krumningsfor-hold, af overbygningens art, af det rullende
materiels bygningsmåde og af stationernes
indbyrdes afstand og udstyr. De samme stigninger
kan overvindes på smalsporede som på
normalsporede baner.
Kjørekastigheden står ingenlunde tilbage for
den ved de normalsporede lokalbaner anvendte.
I de forskjellige lande er herom afgivet
forskjellige bestemmelser; således er den på de tyske
lokalbaner i regelen 15 til 30 km. i timen, på
de østerrigske 20 -25, på de franske 25 til 30, i
Belgien tillades endog op til 55, i visse tilfælder.
Omlastning somko siningerne på
sporbrudsta-tioner, er i almindelighed ringere end man tænker
sig, og ansees ikke for nogen væsentlig hindring
for lokalbanevæsenets fri udvikling. Ved for-
skjellige indretninger er der i regelen anledning
til at formindske disse udgifter.
Ved normalsporede lokalbaner går man i
regelen ikke under 100 m, krumriingsradius, men
ved 0.75 sporet, er 40 m. og derunder tilstedeligt.
Besparelsen herved i ugunstigt terræn, er det
unødigt nærmere at påvise.
Valget af en banes sporvidde synes således at
burde gjøres afhængig ene og alene af den færsel
den får at besørge; at få denne ordentlig belyst,
derom bør også her i landet i første række
spørgsmålet dreie sig. Om dette, såvelsom om de nye
baners udstyr og distrikternes behov for mere
eller mindre fuldstændigt udstyrede baner, vil
vistnok meningerne komme til at stå skarpt mod
hinanden. (Forts.)
Foreningsefterretninger,
Polyteknisk forenings møde tirsdag1 den 23de januar.
Fortsættelse fra no. 21 af referat fra driftbestyrer No r b er
g-Schulz’s foredrag om "kraftoverføringsprojektet fra
Rands-elven til Kristiania."
Kemiker Simonsen: Hvad det her gjaldt om, var
naturligvis det økonomiske: var de tilbudte garantier
betryggende eller ikke, og hvad gjaldt disse garantier? Gjaldt de
for et bestemt tidsrum og gjaldt de alene maskinanlægget,
eller hvorledes forholdt det sig i det hele hermed? Måske
foredragsholderen kunde oplyse noget derom.
Mej lænder: Hr. Bryn mente, at hvis man skulde
overføre 4 000 h. k. til Kristiania, vilde det blive nødvendigt
at nedlægge en anstalt, som taleren ikke turde nævne ved
navn. (Munterhed). Efter talerens mening turde der heller
blive spørgsmål om at nedlægge elektricitetsværket, og det
kunde måske komme til at vise sig noget forhastet dette,
som man havde lagt ivei med, i henhold til kommunens
elektriske tillidsmænds erklæringer. De nævnte 4 000 hestekræfter
repræsenterede jo kun 40 000 lamper, medens Kristiania
gasværk med sin nuværende indskrænkede omsætning
repræsenterer 70 000 å 80 000 blus, og der vilde kunne være det f
em-dobbelte forbrug, hvis der var en rimelig pris. Det kunde
været fristende at udtale sig nærmere om brændetimerne,
men taleren skulde undlade det. Med hensyn til behovet for
drivkraft vilde taleren minde om, at vi allerede havde en
fordeling af kraft gjennem vor bys gader i det rørnet på
ca, 98 km’s længde, som førte billig kraft i form af det stof,
som taleren altså ikke turde nævne (munterhed), og
hvem-somhelst kunde således forskaffe sig elektrisk lys uden
pekuniære offere fra kommunens side. Taleren fremholdt gj
en-tagende, at elektricitetsværkets drift ikke kunde udvides til
de ydre bydele og ifølge sagens natur ikke kunde blive
økonomisk fordelagtig; thi elektriciteten var intet monopol, de store
centralstationer måtte indrette sine priser ligeoverfor de
kon-kurerende småanlæg og blokstationer. Det viste sig også,
at man fik billigere lys fra småanlæggene. Hvad der knugede
elektricitetsværkerne, var især det kostbare kabelnet.
Ligeoverfor hr. Norberg-Schulz vilde taleren bemærke, at han
havde altid havt den opfatning, at et budget og et
drifts-opgjør burde såvidt muligt stå i harmoni med hinanden, og
det gik over hans forstand, at disse ting skulde være så
himmelvidt forskjellige. Taleren vilde anbefale hr.
Norberg-Schulz altid at stille sig på et rent loyalt teknisk og elektrisk
standpunkt og ikke offre de tekniske interesser for de fiskale
hensyn, eller bøie sig formeget under antydninger i denne
retning, og iøvrigt søge at få sit driftsopgjør mest muligt i
overensstemmelse med budgettet. - Hvad angik samtidig
levering af lys og kraft, da var det jo så, at det nuværende
elektricitetsværk solgte både kraft og lys, og var der sådanne
særlige vanskeligheder ved anlæg med høispændt strøm, så
burde elektroteknikerne, istedetfor at fremlægge erklæringer
og anstille betragtninger angående umuligheden af deslige
foretagender, sætte sin ære i at søge at overvinde
vanskelighederne.
Formanden: Da man syntes at have stor lyst til at
komme ind på spørgsmålet gas og elektricitet, vilde han
minde om, at der for tiden var i arbeide en komite,
bestående af d’hrr. Bruun, E. Sunde, Mejlænder og Norberg-Schulz,
angående dette spørgsmål, og når denne komités arbeide
forelå, vilde der blive adgang til at optage det hele
spørgsmål. Formanden vilde gjentagende anbefale, at man iaften
væsentlig holdt sig til spørgsmålet om elektricitet.
Ingeniør S tør m er: Det var noksom bekjendt, at vi
her i landet var autoritetstroende; men det gik dog alt for
vidt, når disse såkaldte autoriteter begyndte, som nu hr.
Bryn både her i forsamlingen og i aviserne, at erklære det
umuligt at overføre kraft og lys på samme ledning. Da
elektricitetsværket blev åbnet, var der en mand som blev feteret
forskrækkelig her af d’hrr. Bryn og Norberg-Schulz nemlig
hr. Uppenborn, redaktør af "Elektrotechnische Zeitschrift."
Denne mand havde berettet noget ganske andet og han
måtte vel være en autoritet for d’hrr. Bryn og
Norberg-Schulz. I en bog, som taleren holdt i sin hånd, havde han
i greie ord givet en oversigt over, hvorledes denne lys- og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
