Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 24. 14 juni 1894 - Foreningsefterretninger - Polyteknisk forening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 24
TEKNISK UGEBLAD.
217
kunde blive udbedret. Skulde man imidlertid heraf lade sig
afskrække fra kraftoverføringer, vilde vore vandfald efter
talerens mening altid måtte ligge ubrugte. Selv ved et
anlæg som Kristiania elektricitetsværk så man jo, at de
fleste konsumenter var belavede på driftsforstyrrelser og
derfor som regel havde gas e. 1. forhånden. Man kunde jo
desuden, som tilfældet var ved anlægget i Bom, sørge for
passende reserve. Det havde jo der svaret regning at
anlægge et sådant kraftoverføringsanlæg med
dampmaskin-reserve. Jernbanedriften kunde f. eks. også foranledige
ulykker ved skinnebrud eller på anden måde; men derfor faldt
ingen på, at man ikke burde anlægge jernbaner. Det gjaldt
derfor at udfinde de heldigste midler til forebyggelse af de
med ev. driftsforstyrrelser forbundne med ulemper.
Nicolaysen: W. Thomson havde angivet en lov,
hvorefter man kunde udregne, at det mest økonomiske tværsnit
ved luftledninger var det, som gav en strømtæthed af ca.
l ampere pr. kvadratmillimeter, når man gik ud fra, at
vandkraften kostede kr. 55.00 om året pr. hestekraft. Beregnede
man for denne strømtæthed de ledninger og spændinger, som
var nødvendige, under forudsætning af et tab i ledningerne
af 15 pct, kommer man til det resultat at man må anvende
en maksimal spænding af 1/4 volt pr. meter. Man kunde
således på 20 km. arbeide med 5 000 volt, på 40 km. med
10 000 volt og således opover. En 15 pct.s nytteeffekt gav
i de fleste tilfælde et rentabelt anlæg med de nuværende
priser. De her anførte tal gjaldt gjennemsnitsværdier, men
svarede vistnok nogenlunde til de virkelige forhold. Med en
spænding af 8 000 volt skulde kraftoverføring med fordel
kunne finde sted på 32 km., men ikke længere.
S t ør m er vilde ligeoverfor hr. Norberg-Schulz fremholde,
at et anlæg med kraftoverføring fra vandfald kostede ikke
mere end et elektricitetsværk for damp. Det gik ikke an at
bygge beregningerne på vandfaldenes pris i Tyskland, hvor
der betaltes kr. l 000.00 og mere pr. hestekraft, medens man
her fik den for kr. 50.00. For kr. 100.00 pr. hestekraft
kunde man have kraften på turbinakselen. Når man havde
regnet anlægskapitalen lige, så blev forrentning og
amortisation den samme; men ved et kraftoverføringsanlæg, hvor man
havde blivende værdier, som ved vandkraft, burde
amortisa-tionsudgifterne være mindre end ved kostbare anlæg, hvor
maskiner, som snart kan blive forældede, udgjorde
hovedsagen, og når man tog hensyn til udgifterne ved kul, olje,
masldnbetjening osv., kunde man omtrent regne, at man havde
selve kraften fra vandfald gratis og at renter og
amortisation var den alt overveiende hovedpart. Taleren henledede
opmærksomheden, på, at den korte brændetid af
elektricitetsværkets lamper, som bestyreren regner med, for en væsentlig
del skrev sig fra, at den høie pris bevirkede’, at
konsumenterne i stor udstrækning undlod at brænde en hel del
lamper. Taleren havde fra 3 forskjellige fabrikker opgaver,
hvorefter et anlæg for Kristiania, fra vandfald vilde kunne leveres
for kr. 12.00 pr. år pr. lampe, medens lyset her kostede
omkring kr. 30.00 pr. lampe. Taleren læste op en udtalelse af
eierne af den "elektriske overføring fra Lauffen til Heilbronn",
et anlæg på 11 km.; -de erklærer sin fuldstændige tilfredshed
med anlægget og med driftens enkelhed og sikkerhed. Det
fremgik af denne udtalelse, at anlægget i Heilbronn for
nærværende var på l 800 glødelamper, 22 buelamper og 32
hestes motorer. Man havde altså der bevis for, at man,
modsat hvad hr. Bryn mærkelig nok har villet indbilde os, kunde
drive motorer og lys fra samme kraftkilde. Der anvendtes
120 h.k. til lys og 32, eller ca, J/4 deraf til kraft, og der
påtænktes en udvidelse til henholdsvis 170 og 43 h.k.
Johs. I. Bruun troede ikke, at der fandtes en inand
i denne forsamling, som ikke havde interesse for, at vi skulde
bruge vore vandfald, og han nærede ikke den ringeste tvivl
om, at hr. Norberg-Schulz nærede den samme interesse; men
man havde overseet den ting, at hr. Norberg-Schulz’s
foredrag her var fremkommet som et selvforsvar, og han havde
efter talerens mening.ført dette forsvar på en overordentlig
human og pyntelig måde. - Hvad enten man eksproprierede
til kraftoverføringsledninger eller vandledninger, knnde man
være sikker på, at taksterne blev de samme. - Det af hr.
Størnier anførte heldige resultat på 11 km.s afstand kunde
ikke direkte anføres her, hvor det gjaldt et anlæg på 44 km.,
og taleren vilde i denne forbindelse nævne, at man vistnok
kunde få vandkraft meget nærmere end fra Hønefossen; der
var en hel række små vandfald i Nordmarken fra
Skjær-søen af.
M ej lænder vilde med hensyn til elektricitetsværkets
priser på elektrisk strøm til kraftudvikling, som opgaves af
hr. Schulz at være så overordentlig billige, oplyse, at for
petroleumsmotorer var brændselforbruget kun l/s af udgifterne
mod strømforbruget til elektromotorer. I anledning af de
fremførte stærke anker mod ingeniør Mohn, vilde taleren sige,
at man kom ikke hid i Polyteknisk forening for at sidde til
doms over en fraværende kollega. Han vilde akceutuere, at
der intet positivt var bleven forebragt iaften; her var
væsentlig talt om de store vanskeligheder. De påberåbte
autoriteters erklæringer stod stik modsat hverandre og gav således
elektriciteten et anstrøg af humbug. (Formanden
protesterede mod dette udtryk.) Man var kommen her for at føre
en positiv diskussion, og taleren håbede ikke oftere at komme
til at overvære et sådant negativt foredrag. (Bifald.)
Formanden vilde tiltrods for bifaldet henstille til hr.
Mejlænder at bruge lidt svagere udtryk.
Redaktør Sundt var også for endel bleven skuffet i sine
forventninger ved den her førte diskussion. Drivkraft,
fremstillet ved damp, var her i Kristiania så billig, som det
overhovedet var muligt at producere den udenfor England. Nu
steg omkostningerne ved at overføre vandkraft med afstanden,
og der måtte være et bestemt punkt, hvor udgifterne ved
transporten blev ligeså stor som omkostningerne ved
dampdrift. Taleren havde da ventet at få rede på, hvad det
kostede at føre l h.k. disse 44 km.; men derom havde
diskussionen ingen oplysning givet.
S t ør m e r, troede han havde givet tilstrækkelig svar
på hr. Sundts spørgsmål, idet han havde oplyst om at et
elektricitetsværk i Kristiania for vandkraft på 40 km. afstand
ikke vilde blive dyrere end det tilsvarende for damp, og da
nu drivkraften med vand blev en ubetydelighed, mod med damp,
burde det være let at forstå, at elektriciteten for vandkraft
måtte blive langt billigere.
Norberg-Schulz: Det havde for ham været meget
ubehageligt at indtage den stilling, han iaften havde måttet
indtage liveoverfor den foreliggende sag. I den stilling, han
indtog, var det hans pligt at stille sig reserveret. Han
beklagede ikke mindre end hr. Sundt de manglende økonomiske
oplysninger. Han havde selv anstillet kalkuler i den
henseende, og de stillede sig meget ugunstige forlys; hvorledes
de vilde stille sig for kraft, beroede på forholdene. Når
sagen her havde været på bane, havde der altid været tale
om belysning for Kristiania. Hr. Størmer havde udtalt,
at man skulde kunne få elektrisk belysning for halvdelen af
elektricitetsværkets nuværende priser, og taleren vilde gjerne
se de overslag. (Størmer: Hr. Norberg-Schulz skulde
gjerne få se dem.) Han havde opfordret hr. Størmer til at
komme frem med dem; men han havde endnu ikke seet dem.
Ligeoverfor hr. Hjorth vilde taleren gjøre opmærksom på, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
