Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 26. 28 juni 1894 - Om feldspath og glimmer, af Heide - Tekniske nyheder - Kogning med elektricitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
TEKNISK UGEBLAD.
28 juni 1894
kan stige indtil 260° C. Schellak bliver vistnok sort ved
denne temperatur, men taber ikke sin modstandskraft.
Materialet må endvidere være således beskaffent, at det ved
heden ikke undergår mekaniske forandringer eller sprækker.
En af de vigtigste betingelser er materialets stivhed, forat
armaturtrådene og jernkjernen ikke løsner under driften.
Til isolation af enkelte kollekter segment er er hidindtil
næsten udelukkende anvendt glimmer. Lidt efter lidt og i
større målestok end nogen aner har glimmeren fundet sin
anvendelse ved armaturisolation. Fremfor alle andre stoffe
har glimmeren den fordel at bevare Uforanderlighed mod
stærk opvarmning. Selv den høieste temperatur, der kan
forekomme ved en armatur, formår ikke at beskadige
glimmeren, ligegyldig i hvilken tykkelse den forekommer.
Ildsikkerheden synes forresten naturlig, når man betænker, at
glimmer består af silicater og oxyder.
Isolationsevnen hos glimmer er større end hos noget
andet til armaturisolation anvendt materiale. En stor fordel
ligger i sammensætningen af yderst tynde blade. Man har
kløvet glimmer indtil en tykkelse af 0.000 76 mm. Glimmer
lader sig med lethed kløve til hvilkensomhelst tykkelse. En
anden fordel ved dette materiale er dets hårdhed, hvilket
navnlig ved kollektorer er af vigtighed.
Omendskjøndt glimmer har så store fordele, har den på
grund af sin naturlige struktur også mangler, hvis overvindelse
forårsager mange vanskeligheder.
Den optræder kun i flade skiver, og på grund af sin
elasticitet lader den sig ikke bøie, blir den foldet sammen,
brister den, blir den presset i former, springer den i mange
stykker.
Endvidere stiger prisen på glimmeret stærkt med
størrelsen og endelig kan der mellem de enkelte lag let samle
sig fugtighed, der er vanskelig at fjerne. Desuden er
glimmer meget vanskeligt at bore, dreie eller sage.
For at afhjælpe disse mangler, er der bleven fremstillet
et præparat bestående af 2/s glimmerpulver og */3
sammen-bindingsmiddel, som i blød tilstand er støbt i den forønskede
form, dog er dette præparat ikke absolut isolerende.
Efter længere tids forsøg er det lykkedes -at fremstille
et gllmmerpræparat kaldet micanit, som kan forfærdiges i
hvilkensomhelst størrelse og tykkelse. Stoffet er sammensat
af enkelte, tynde glimmerplader af 0.025 mm. tykkelse og
størrelsen varierende mellem 13 eg 50 cm2. Sammenstillingen
foregår på den måde, at enhver plade dækker over en
underliggende fuge. De enkelte lag bliver sammenholdt med et
yderst tyndt schikt af schellak. Denne fremstillingsmåde,
hvorved glimmerstykkerne udsættes for et meget stærkt tryk
og derfor holdes ligeså meget sammen af adhæsionen som af
sammenbindingsmidlet og af hvilket sidste der kun blir spor
tilbage, har den fordel, at det står fuldstændig på høide med
helt glimmer i isolationsevne samt at sammenholdet mellem
de forskjellige lag er større.
Desuden er ildsikkerheden meget stor, en opvarmning af
345° C. formår ikke at gjøre nogen forandring. Endelig har
micanit den fordel at den ikke trækker fugtighed til sig
samt er næsten ligeså let at bearbeide som metal og
betydelig billigere, lader sig kløve ligeså let som glimmer og kan
presses i hvilkensomhelst form.
I begyndelsen blev micanit fremstillet ved håndkraft, og
formåede en arbeiderske at levere omtr. 28 000 cm3 i timen.
Efterat specialmaskiner er konstrueret, kan det 20 dobbelte
leveres.
Af boremaskiner var udstillet en hel mængde, for
håndkraft, hestekraft, damp og elektricitet.
I Amerika, hvor en grubearbeider er vant til at tjene
2 å 3 dollars om dagen, benyttes boremaskiner ved de fleste
gruber, og da væsentlig sådanne, som drivesmed damp eller
komprimeret luft. I den senere tid indføres mere og mere
elektriske kraftoverføringer og som følge deraf heisning,
pumpning og boring ved hjælp af elektricitet, specielt på
sådanne steder, hvor transporten af kul er besværlig og
kostbar. Enten anlægges da en kraftstation med kulfyring på
lettere tilgjængelige steder eller udnyttes vandfald. Dette
sidste måtte kunne passe for norske forholde, hvor afstanden
fra vandfaldet til gruberne ikke er for stor. Sådanne anlæg
vil vistnok kunne udføres af Frognerkilens fabrik.
Alle de boremaskiner, jeg så på udstillingen, bestod af
et stativ på 3 solide ben af jern. Ovenpå stativet var
maskineriet for fastsættelse af boret samt bevægelsesmekanismen.
Når stativet var sat på sin plads og boret indstillet i sin
rette stilling, sattes et ca. 100 kg. tungt jernlod på hvert
stativben, hvorefter drivkraften sattes på.
ED håndboremaskine var udstillet af The Sterling Morean,
Chicago, pris 200 dollars.
Elektriske boremaskiner var udstillet af Mackay Electric
Eeciprocating Tool Co., 733 State Street, Boston, hvilket firma
også fabrikerer elektriske motorer. Som det meste maskineri
fra Amerika, hvor arbeidspriserne er høie, er priserne på
maskinerne meget høie. I Tyskland er prisen kun Vs del,
og forhåbentlig kan Norge konkurere med Tyskland med
hensyn til prisen.
Tekniske nyheder*
=(=. Kogning med elektricitet. Et engelsk blad bringer den
meddelelse, at London Electric L i gh t in g C o. i det
nådens år 1894 har æren af for fors te gang at have
afholdt en fest, for hvilken al mad var kogt med elektricitet.
Dette forholder sig ikke så, idet et andet blad, Courrier
de Londres, for 9de Juni, underretter os om, at Franklin
Experimental Club i New-York nylig feirede sit l års
jubilæum med elektrisk kogt mad og drikke, hvor bl. andet
Franklin optrådte fonografisk, hvor en tale af Eiffel, blandet
med bifaldsråb og "vive Ja France", "vive la Eepublique" m. m.
holdt i 1889, afhaspledes fonografisk og hvor der dryssede
blomster, fastholdte ved magnetisme, ned fra taget m. m.
Imidlertid holdt dog også, fredag for 14 dage siden, det
ovennævnte selskab i London en sådan fest, hvor alt - i
gjesternes påsyn - blev kogt eller stegt på elektriske kar.
Ingen røg, ingen lugt og ingen smudsighed er forbunden med
denne kogemåde, som derfor synes særlig egnet for London.
Hovedtaleren ved festen, formanden i Electric Lighting Co.,
betonede, at selskabet, uagtet det vel vidste, at følgerne af
dets arbeide vilde være at frembringe økonomisk omvæltning
i mange forretninger, vilde det dog aldrig undlade at arbeide
for udbredelse af elektricitetens anvendelse i London. Det
leverede allerede strøm til offentlige institutioner for omtr.
97 000 lamper, foruden endel til private. Man sagde rigtignok
at elektriciteten faldt 3 gange så dyr som gas, men hertil
vilde han bemærke, at den også var 3 gange så god - ved
denne anledning gik selskabet i spidsen ved at
almindelig-gjøre en ny anvendelse af elektriciteten. Det var hensigten
at levere elektrisk strøm, benyttet udelukkende til kogning,
for 4 d (30 øre) enheden, medens den til andet brug koster
8 og 9 d. og i West End 6 d. Den kogning i det store,
som festaftenen foretoges, kostede dog blot 2 d for person
og 10 retter mad, hvoraf måltidet bestod. Så billigt vilde
det jo ikke blive i privat hus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
