Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 27. 5 juli 1894 - Mere om gas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
TEKNISK UGEBLAD.
5 juli 1894
stenkulgas kommer på henimod 5 øre. Heri er
dog ikke medregnet renter og amortisation af
anlægget. Da der til produktionen af vandgas
behøves antracitkul eller koks og oljer, tror hr. K.,
at en kombination af stenkulgas og carbureret
vandgas sandsynligvis vil være den vei, hvorpå
gasindustrien i den nærmeste fremtid vil komme
til at vandre i Europa, hvor man har udmærkede
gaskul og lidet antracitkul eller oljer.
I den følgende del af indberetningen omtales
gasforbruget, der på grund af den forholdsvis høie
gaspris i Tyskland er 2x/2 gang lavere pr. individ
end i England, hvor gasprisen kuns er omtrent
halvparten så stor som i Tyskland og hos os. I
Tyskland produceres der imidlertid henimod
dobbelt så meget gas for hvert individ af befolkningen
som hos os, og herved får naturligvis
kommunerne en betydelig større indtægt af gasværkerne
til lettelse for skatteborgerne. En lav gaspris
med Englands eksempel for øie, vilde sikkerlig
i Tyskland hæve gasforbruget betydeligt; dette
har i den sidste tid havt en synkende tendens for
belysningsanlæg, væsentlig fordi petroleums
brug udbreder sig på gasens bekostning. Når
dette er tilfælde i Tyskland, hvor man har en
told af 5.5 øre pr. kg. olje, er det klart, at
gasindustrien her i Kristiania er endnu uheldigere
stillet, og det er os en gåde, hvorfor ikke
gasprisen for længe siden er betydelig nedsat
hos os, til held for alle parter. Gasen har dog
også andre konkurrenter, nemlig det elektriske
lys og vandgasanlæggene. Det elektriske lys fra
småanlæg bliver billigt, og det har derfor
fortrængt gasen fra fabriker, værksteder o. s. v.
Der anføres dog også i indberetningen flere
interessante eksempler på gasens overlegenhed og
udstrakte anvendelse ved større fabriker o. s. v.
blandt andet fra Krupps værksteder i Essen,
men i disse tiUælde får man også gasen for
produktionspris fra eget gasværk. For større
etablissementer bliver også vandgas overordentlig
billig. Prisen på stenkulgas bør derfor sættes
således, at publikum kan finde det
regningssva-rende at bruge den med de forhåndenværende
brændere.
Hr. K. går derefter over til nærmere at
omtale gasforbruget til belysning, opvarmning og
drivkraft. I Berlin findes et selskab, der ved
abonnement overtager gasglødelampernes
vedligehold, pudsning af glassene o. s. v. på
nærmere angivne betingelser. I udlandet bruges
også meget mere gas til kjøkkenbiug end hos
os, og dette er i byer, hvis klima er koldere
eller ligeså koldt som hos os. Dette anføres for
at få bort de fordomme, som både gårdeiere og
publikum har mod at indlægge og bruge gas til
kogning o. s. v. Under kapitlet gas til drivkraft
omtales kortelig gasmaskinernes anvendelse til
fremstilling af elektrisk lys fra mindre anlæg og
fra centralstationer, og desuden til drift af
sporvogne.
Tilsidst omtales gasindustriens nuværende
stilling i Tyskland og udsigterne for fremtiden.
De tyske gasværker giver overordentlig store
overskud, og man har det derfor i sin magt at
kunne nedsætte gaspriserne betydeligt med
Englands eksempel for øie. Dette forstår man, og
derfor nedlægges der stadig store kapitaler til
nye gasværker, der på den fuldkomneste måde
forædler og nyttiggjør stenkullene, der til dato
er og endnu i mange år vil vedblive at være
den vigtigste primære kilde til lys, varme og
drivkraft.
Stenkullene fåes her i Kristiania til en
overmåde lav pris, der tildels er lavere end
mangesteds . i Englands store fabrikbyer, og når man
tager i betragtning, at man med lethed kan
overføre store kraftmængder på lange afstande ved
gasledninger, så er det meget - når sagen sees
fra et rent teknisk standpunkt - som taler for,
hvad hr. K. på side 17 i sin indberetning
udtaler, nemlig at det er tvivlsomt, om man ved
elektricitet eller andre hjælpemidler på længere
afstand med rimelig fortjeneste kan overføre store
kraftmængder, der i prisbillighed kan konkurrere
med den kraft, som kan leveres fra et i
nærheden af byen, ved sjøen beliggende moderne
gasværk.
I ethvertfald er der fuld opfordring til også
hos os at arbeide ihærdigt på udvikling og
forbedring af denne industri, samtidig med
elektricitetens fremskridt. Denne sidste har jo
betydelige fordele og som overføringsmiddel for
vandkraft sin store nationaløkonomiske berettigelse.
Men derfor må ikke gasen behandles stedmoderlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
