Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 28. 12 juli 1894 - Forslag til lov om småbaner (tertiærbaner, lokalbaner, chauséebaner)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
TEKNISK: UGEBLAD.
12 juli 1894
frmnikation, samt en nærmere påvisning af
indflydelsen af jernbane som regelmæssig
kommunikationslinje, - alt belyst ved érfaringstesul tater
fra vore egne forhbld.
I et særskilt afsnit behandlet dernæst nærmere
udvikling af Idkalbånér og småbaner i fremmede
lande ? hvorledes lokalbane væsenet i de forskjellige
lande viser udvikling til to sider! til den
ene-side på lovgivningsvæsenets område, med
hensyn til udgangspunkter og regler for statens
understøttelse for tilveiebringelse af anlægskapital,
i forbindelse med lettelser ved driftsordningen,
tilladelse til benyttelse af offentlige veie m. v.,
og til den anden side en teknisk udvikling
i retning af at formindske anlægskapitalen, under
hensyn til den svagere trafik på lokalbanerne
og mindre kjørehastighed, ved udvikling af
hertil svarende rullende materiel (lokomotiver og
vogne) med større bevægelighed og mindre
dødvægt, ved lettere skinnevægt, indskrænkning i
stationsudstyr, forenklet driftsordning m. v., i det
hele en nedstemning af fordringerne for til
gjengjæld at give dampkommunikationen den
størst mulige udbredelse.
Opgaven for hovedlinj ernes vedkommende
under jernbanernes udvikling i de store
kulturlande havde været at imødekomme de stigende
krav på stor trafikevne og stor kj ørehastighed,
og hvorved vægten måtte lægges på stærkere,
mere fuldkommen bygnings måde, således at
hensynet til den herved forårsagede forøgelse i
banernes kostende trådte i 2den række.
Udviklingen i teknisk retning på
lokal-banevæsenets område viser derimod, hvorledes
bestræbelserne, hånd i hånd med arbeidet på
lovgivningens område, har været rettet på at
finde midler og veie for den rette afpassen af
transportevnen efter den mindre trafiks krav,
afpassen efter de eiendommelige forhold og
særlige vanskeligheder, som hvert anlæg kan have
at overvinde, og hvorved hensynet til anlæggets
økonomi, hensynet til istandbringelse af
regelmæssig jernbanekommunikation med små midler,
trådte i forgrunden.
Med hensyn til reduktion i anlægskapitalen
påvises således, at medens hovedbanernes kostende
for de tyske ’baner ved udgangen af 1889 var
gjennemsnitlig ca. kr. 230 000,00 pr. km., og
ved de østerrigsk-ungarske ca. kr. 234000,00
pr. km.5 har småbaner med enkelt udstyr og for
liden trafik været udført for en anlægskapital
af YIO heraf eller indtil ca. 20000 kr. og derunder.
Af særlig interesse er den undersøgelse, der
omhandler udviklingen af lokal- og småbaner i
vort eget land*
Under betingelser for udvikling af småbaner
redegjøres forlandets hé s téh o Id i sammenligning
med andre lande, ligeledes angående
terrænforholdene og bebyggelsen, med den dermed i
forbindelse stående gruppering af færselen, samt
færselens størrelse ved småbaner, under små
trafikforhold.
Hvad der har stillet sig som en
uoverstigelig skranke mod en mere almindelig
udvikling af jernbane væsenet hos os, er de høie
anlægsomkostninger, der skulde medgå til
jernbanerne, anlægsomkostninger, der ikke kunde
ventes på nogen rimelig måde forrentede ved
den trafik, som kunde stilles i udsigt. Men
ligesom andre lande i sin udvikling har fundet
de former for sine jernbaner, som passede også
for de mindre forhold og indskrænkede fordringer,
således gjælder det også om hos os at udvikle
former, der efter vort lands forhold kunde tillade
den mere almindelige anvendelse af jernbaner,
og hvorved disse kunde gives muligst stor
udbredelse som den regelmæssige
transportlinje for bygdernes produktion og forbrug og
for samfærdselen forøvrigt med det øvrige land
og de store forbindelseslinjer.
Ved sammenligning mellem
anlægsomkostninger for hovedlinjer og for småbaner på egen
planering fremhæves videre, at ved de baner,
for hvilke opgaver til sammenligning foreligger,
har anlægsomkostninger for lokalbaner andraget
til mellem halvdelen og tredied elen af en
hovedlinjes kostende gjennem
nærliggende strøg, og efter foreliggende undersøgelser
anlægsomkostningerne været beregnede lige ned
til 18-20000 kr. pr. km. for småbaner.
I sammenligning hermed behandles
anlægsomkostninger for ho ved veie, der skulde andrage
til fra kr. 8-9000 pr. km. til ca. kr. 15000 pr.
km., alt efter de forskjellige forhold og udstyr,
vedligeholdelsesudgift kapitaliseret heri
indbefattet, der måtte blive at medtage ved
sammenligning med småbaner, som bærer sine drifts- og
vedligeholdelsesudgifter; hvorhos yderligere
formindskelse i anlægskapital ved anvendelse af
bestående veie som underbygning for småbaner
er bleven underkastet en nærmere undersøgelse.
I 2det afsnit omhandles statens og
kommuners finantsielle stilling til småbanerne, den
indirekte nytte ved veie og jernbaner og den
statsøkonomiske berettigelse, medens 3die afsnit
indeholder lovforslag med nærmere motiver.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
