Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 29. 19 juli 1894 - Mere om forslaget til lov om småbaner (tertiærbaner, lokalbaner, chauséebaner)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 29
TEKNISK UGEBLAD.
253
Indhold: Mere om forslaget til lov oni småbaner (tertiærbaner, lokalbaner, chauséebaner). - Teknisk sprogbrug. -
Til arbeidsdepartementet. - Sikkerhedsskjerme for sporvogne. - Tekniske nyheder: Den geologiske undersøgelse. De
skotske grubearbeideres streik. - Døfsfald. - Ledige poster. - Reisestipendium. - Kettelse. - Tur til Trondhjem.
Mere om forslaget til lov om småbaner (tertiærbaner, lokalbaner, ehauséebaner).
I en foregående artikel er fremhævet nogle
momenter af mere teknisk art hentede fra det
foreliggende forslag til lov om småbaner.
På lovgivningens område påvises nærmere i
forslaget, hvorledes der i de fleste lande for
nærværende forberedes nye tilsprang på
lokalbane-væsenets område. I slutningen af 70 årene og
i begyndelsen af 80 årene, eller for henimod en
halv menneskealder siden, forberedtes i de fleste
mere fremskredne kulturlande ved
lokalbanelov-givningen anlæg af et efter vedkommende lands
forhold afpasset lokalbanenet som baner af 2den
orden i sammenligning med hovedlinjerne. For
nærværende pågår, ligeså almindeligt, et
revisi-onsarbeide på dette lovgivningsområde, der har til
Øiemed at skabe et net af lokalbaiier og småbaner
af 3die orden for den lokale trafik således, at disse
baner nærmest bliver at sidestille med veie og
som en forbedring på veivæsenets område, med
behandling derefter, i anlæg, udstyr og drift, og
med henlæggelse af tekniske og administrative
detaljer i større udstrækning til distrikternes
egen afgjørelse, og derved ramme de lokale krav
og lette indførelsen af dampkommunikation eller
af baner, der drives ved anden mekanisk motor,
i stedse videre udstrækning.
Disse småbaner eller tertiærbaner antages
også hos os efterhånden i større udstrækning at
ville indtage den plads i fremtidens
samfærsels-system, som hovedveiene i henhold til veiloven
af 15de september 1851 var tænkt at skulle
indtage og har indtaget i vort hidtidige
samfærsels-system, og det desto mere jo mere de tekniske
fremskridt gjør det muligt at reducere deres
anlægs- og driftsudgifter, i forbindelse med den
rigtige tilpasning til de lokale betingelser.
Gjennem vort veivæsens udvikling påvises
dernæst virkningen af en tidsmæssig
lovgivning til fremme af kommunikationerne*
Således andrager den kapital der er nedlagt i
vore hovedveie til omtr. 47 mill. kr. til og med
budgetterminen 1893-1894. I de første 30 år,
1824-1854, var det gjennemsnitlige årlige beløb
kun omtr. kr. 150000.00, der i tidsrummet 1854-
1880 steg til gjennemsnitlig omtr. kr. l 000 000.00
årlig, og siden efterhånden er steget til kr.
l 500 000.00 årlig, altså en meget stærk stigning
fra 1854 af, hvilken stærke stigning hænger
sammen med en udvikling i tvende retninger
nemlig på lovgivningens område, idet
bevilg-ningerne til veivæsenet overtoges af Storthinget
under samarbeide med amt og kommuner ved
veiloven af 1851, samtidig med en udvikling i
teknisk retning, og afgiver således et storartet
eksempel på betydningen af den tidsmæssige
Samvirken mellem disse to faktorer i udviklingen.
Når de i forslaget omhandlede småbaners
anlæg skal fremmes, antages ny jernbanelov
påkrævet for deres vedkommende, da den ældre
jernbanelovgivning af flere grunde ikke passer
på dem.
Det gamle koncessionsapparat i lovene af
1848 og 1854, som vel nærmest er foranledigede
ved anlæg af da forestående bygning af
Kristiania-Eidsvoldbaneii eller «Hovedbanen» for et
privat (engelsk) kompagnis regning, passer i det
hele ikke, hvor der er spørgsmål om disse små
lokale og kommunale baner, der nærmest skulde
blive at stille i klasse med veie.
Netop ved lokalbaner eller småbaner, hvorom
nævnte lovforslag handler, kan selve anlæggets
tilblivelse og rentabilitet komme til at bero på,
at de interesserede kommuner eller private, selv
bedømmer anlæggets gavnlighed og
udførelses-måde, alt efter de lokale interessers tarv i det
enkelte foreliggende tilfælde.
For at fremme udviklingen af disse
overordentlig vigtige jernveie er derfor lovforslaget
bygget på at give de lokale autoriteter den
væsentlige myndighed som en almen ret ifølge loven, og
derimod indskrænke regjeringen eller den af
kongen autoriserede øverste jernbanemyndighed
til at øve en, forøvrigt ingenlunde snever eller
betydningsløs, kontrollerende myndighed.
Vi hidsætter her lovforslagets § 1:
«§ ly Småbaner (lokale jernbaner, tertiærbaner,
chauséebaner), til almindelig benyttelse i samfærsselens
tjeneste, inden en kommune eller mellem to eller flere
nabokommuner, kan anlægges efter beslutning af
kommunebestyrelserne med kongens approbation ».
Fordi der her kun er tale om overveiende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
