Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 29. 19 juli 1894 - Mere om forslaget til lov om småbaner (tertiærbaner, lokalbaner, chauséebaner) - Teknisk sprogbrug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254
TEKNISK UGEBLAD.
19 juli 181
lokale interesser, bør beslutningen også lægges i
kommunernes egen hånd som de nærmest
interesserede. Man træder herved forsåvidt kun i de
gamle spor, idet man behandler vor tids
kommunikationsmiddel (småbanerne) på samme måde som
man for hen ved 50 år siden behandlede
lande-veiene. Eller man anvender for landets
vedkommende kun de regler, som allerede ansees for
gjældende i byerne, hvor f. ex, koncessionen
på anlægget i Kristiania gader af såvel
heste-sporveien som den elektriske bane er meddelt af
de kommunale autoriteter alene med approbation
af Kongen.
Pladsen tillader os ikke for nærværende at
gå nærmere ind på de forskjellige detaljer; vi
skal her endnu kun fremhæve at forslagsstillerne
går ud fra, at de ved loven af 26de juni
1893 om ansættelse af veiingeniører til
at forestå såvel statens som distriktets
veivæsen, - oprettede nye
amtsingeniør-stillinger, skulde blive de tekniske organer, også
for småbanerne.
Det vil vistnok være uundgåeligt, at disse
nye amtsingeniører, der med teknisk og
administrativ dygtighed og erfaring skal forene det
fuldstændigste lokalkjendtskab og en udviklet
interesse for samtlige amtets og kommuners
vei-anliggender, ved de fleste veispørgsmål må have
sin opmærksomhed henvendt på de jernbanelinjer,
som er anlagt eller projekteret inden amt og
kommuner. Han vil da selvfølgelig søge de
lokale kommunikationsmidler mest muligt
koncentreret om de jernbaner, der har sin betydning
som distriktets hovedpulsåre for trafiken, og
derved også prøve betingelserne for banesystemets
udvidelse ved lette Sidebaner, m. a. o. undersøge
fordele ved Veianlæg sammenlignet med billige
småbaner.
Disse ingeniører og deres assistenter er også
bestemte at skulle have den samme tekniske
uddannelse som vore jernbaneingeniører og at skulle
aflønnes som disse.
Det synes altså at ligge nokså nær at gå ud
fra, at disse amtsingeniører ved siden af at f remme
en tidsmæssig udvikling af kjøreveiene, hvortil
der altid vil være et nokså udstrakt beho’v, og
tildels endog netop på grund af jernbanenettets
udvikling, vil i væsentlig grad kunne blive
bærere af bestræbelserne for at tilgodegjøre
tertiærbanesystemet for distrikterne og ved sit initiativ
søge at fremme anlægget af sporveie af dette
system og samle de kommunale interesser og
bestræbelser om denne opgave.
Af videre væsentlige momenter i forslaget
fremhæves at statsmagterne i størst mulig
udstrækning støtter de lokale autoriteter med sin
bistand, og navnlig ved - hvor forholdene
kræver det - at stille i udsigt lignende økonomiske
bidrag af statskassen til småbanerne, som
veiloven 1851 § 2, tredie passus stillede i udsigt for
anlæg af nye hovedveie eller omlægning af ældre,
med andel i det udbytte, som jernbanerne
erfaringsmæssig efterhånden oparbeider, ligesom
betydningen af adgang til at reise langsigtige lån
i banker, mod betryggende pant i banen, nærmere
omhandles.
Teknisk sprogbrug.
Fra en i udlandet bosat landsmand er
indløbet et brev, hvoraf vi hidsætte følgende:
–––––-At sprogrensningen også gjør sig
gjældende hjemme, i. vort tekniske sprog, som
jeg ser af Ugebladet, må man jo hilse med glæde,
da der hersker en sprogforvirring, hvor enhver
kan holde sit eget privatsprog.
Her (i Tyskland) har man selvfølgelig allerede
i årtier drevet på med dette herkulesarbeide og
har man nu også mange forbedringer at takke
denne bestræbelse for. De forskjellige ministerier
har sågar i sin tid påbudt at bruge tyske
istedetfor fremmede udtryk. På tegninger m. m. vil
det blive tilbagesendt til rettelse, om man f. eks,
skriver «perron»istedetforBahnsteig, «barriere»
istedetfor Schranke m. m.
At forfatteren af sidste artikel i Ugebladet
vil søge at forandre f. eks! befæstelse, som
nu har fuldstændig hjemmeret hos os, med
fæstelse eller det ganske smagløse
fast-gjøren, som jo igjen er en direkte oversættelse
af det plattyskeJFestmachung, er vel
forhåbentlig forgjæves arbeide. Ligeledes vil man vel
heller ikke få ud den rodfæstede tekniske
betegnelse beholder og sat istedet betegnelsen kop
(kjøkkenredskab). Uforståelig er det, at
vedkommende forfatter heller vil hjelpe sig med
det romanske, tilgjorte udtryk reservoir.
Det var at ønske, at sproglærde og
sagkyndige vilde kaste sig over dette, i parentes
sagt, utaknemlige arbeide.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
