- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 12te Årgang. 1894 /
257

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 30. 26 juli 1894 - Hvorledes kan man blive tekniker?

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No. BO

TEKNISK UGEBLAD.

257

Indhold: Hvorledes kan man blive tekniker. - Udstillingen af konkurrancetegninger for Villa Hagman. -
Tekniske nyheder: Elektrisk drift foreslået på Urskogbanen. Østerrigske jernbanefunktionærer. Herreløs
elektricitet-Lokalbaner med elektrisk drift. Lange jernbaneskinner. Manchesterkanalens bestyrelse. - Ledige poster. - Dødsfald. -
Blad- og bognyt.

Hvorledes kan man blive tekniker?

jjjetfce spørgsmål stilles ofte af unge mænd, som
- agter at slå ind på den tekniske bane, og
ligeså af forældre og foresatte, der ønsker at
nogen af deres skal på denne vei. Man hører
så ofte fortiden fremhævet, at vort tekniske
skolevæsen er så mangelfuldt ordnet, at unge
mænd ikke her i landet kan få en brugbar
afsluttet teknisk uddannelse, og det ligger da nær,
at tanken rettes på udlandet, og at mange søger
did for at få de fornødne tekniske kundskaber.

Det er forat belyse disse forhold at følgende
korte bemærkninger fremkommer; idet derved
håbes, at en og anden både vil kunne økonomisere
og alligevel blive en brugbar tekniker, det være
nu enten arkitekt, bygningsingeniør,
maskiningeniør eller kemiker.

Her i landet haves som bekjendt - og det kan
tilføies uheldigvis - ingen teknisk høiskole. Det
vil sige vort tekniske undervisningsvæsen bringer
ikke eleverne så langt frem, at de, når de
forlader studierne, er videnskabeligt fuldt uddannede
teknikere. Praksis har imidlertid krævet at
vedkommende unge mænd straks skal kunne sættes
ind i ingeniørstillinger, og følgen er bleven, at
de tekniske skoler med deres mangelfulde
organisation har måttet forcere undervisningen i
enkelte retninger, således at eleverne virkelig har
været brugbare ved afgangen fra skolen; men
at dette system har været skadeligt for en
helstøbt harmonisk uddannelse af individerne
til modne mænd, må synes at være en
selvfølge. Af 15 års gutter med
middelskoleeks-amen skal der på 3 å 4 år uddannes teknikere,
der skal udføre de samme arbeider, som ca. 4 år
ældre unge mænd i andre civiliserede lande. At
der heri må ligge noget meget uhensigtsmæssigt
ligger nær at formode, og hvorledes stiller nu
dette sig i virkeligheden . for de mænd, der på
nært hold har anledning at følge disse ting?
Der kommer ind i første klasse f. eks. på
Kristiania tekniske skole et større antal
middelskoleelever. Allerede ved opflytningen i 2den klasse
bliver en del tilbage, og mange af de, der passerer
1ste klasse, flyttes op med så dårlig karakter i
norsk, at man kan forstå, at deres modenhedstrin
ligger nokså, ja altfor lavt. Er eleverne vel

kommen op i 3die klasse og der skal begyndes på
fagstudiet med behandling af selvstændige
opgaver, da får man først se, hvormeget der i
mange tilfælde mangler på, at de fuldt ud kan
følge undervisningen og undersøger man i 4de
klasse, så vil man rimeligvis se, at der ikke er
mange igjen af middelskoleeleverne fra 1ste klasse
som med held har passeret hele skolen. Det kan
vistnok ikke nægtes, at enkelte tidlig udviklede
og modne mænd kan magte den vanskelige
opgave at fordøie det stof, der foredrages for dem
på vore tekniske skoler, der findes visselig mange
lysende eksempler i så henseende; men det er
alligevel et spørgsmål om ikke vedkommende vilde være
ble ven et ganske andet menneske, om hans
uddannelse havde været anlagt anderledes.

Sålænge der -således ikke findes tekniske
høiskoler her i landet, er det jo naturligt,
at blikket vendes mod udlandet og at man der
søger at skaffe sig den fornødne uddannelse;
men denne sag kan sees fra to sider og det må
i så henseende fremhæves, at der er liden nytte i
at lade unge mænd gå ind ved et udenlandsk
polyteknikum, være der en tid og ikke gjennemgå
det hele kursus. Der er ingen garanti for
vedkommendes foresatte eller for dem, der skal
benytte de hjemvendende teknikere, at de har
opholdt sig så og så mange semestre ved en
høiskole; thi de kan jo have været der, betalt
,sine skolepenge, men forresten lidet udført af
tekniske studier. Nei, der bør i tilfælde kræves,
at vedkommende fuldt ud følger studierne og
sluttelig tager den foreskrevne afgangseksamen.
Tænker man sig en norsk student, der anlægger
sit studium på denne måde med et 4x/2 årligt
ophold ved et tysk polyteknikum, ja da har
man en ingeniør, der er så vel uddanriet, at
verden står ham åben, og det være også sagt
uden forklejnelse for nogen, at der mellem en
sådan mand og en fra vore tekniske skoler
ud-eksamineret ingeniør, der begyndte sit tekniske
studium fra middelskolen af, er en så stor
væsens-forskjel, at der skal årrækker til, om det
overhovedet er muligt, forat udjevne kløften.

Dog, denne måde at søge sin uddannelse på
er meget dyr, og det er naturligvis de færreste,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 02:48:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1894/0269.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free