Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 32. 9 august 1894 - Strøtanker med pennetegninger, af P. Blix (med planche)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 32
TEKNISK UGEBLAD.
26$
Indhold: Strøtanker med pennetegninger. (Med planche.) - Statens erhvervelse af vandfald til elektrisk drivkraft.
- Kongressen for protestantisk kirkebygning i Berlin den 24de og 25de mai d. å. – Tekniske nyheder: Ifølge "Norden".
Beskyttelse af horizontale vandledninger mod frost samt middel til at optø frosne rør. Regler for dampkjedelfyring.
Trollhattafaldene. - Blad- og bognyt, - Fra redaktionen.
Strøtanker med pennetegninger
af P. Blix.
(Med planche.)
« fleur de fe», dette i arkitekturen så ofte
benyttede og så taknemmelige mærke, har givet
nogle franske skribenter anledning til at levere
lærde afhandlinger om den blomst, der formenes
at have givet stødet til mærkets form, eller
blomstens stilisering. Man antager fleur ff Iris
som ophavet til mærket « fleur de fe»; denne
mening hylder Violet le duc, Eaguenet og
naturligvis en hærskare af andre, og det synes, som om
man mener, at Frankrig har æren af denne
ornamentform, uagtet mange ikke kan fragå, at
man allerede hos Grækerne finder stærke spor
til formen. Frankrig har udviklet formen, bragt
den til almenere benyttelse, anvendt den i tide
og utide; sågar i de franske kongers og byers
våben paraderer «fleur de fe» og den ære får
Franskmændene nøie sig med.
Om det er fleur Æ Iris eller den naturlige
fleur de lys, der har givet anledningen til «fleur
de fe», kan være ligegyldig, begge ere ligegode
til dette brug; betragter man den som silhuetter,
så vil nok en ornamenttegner kunne finde ud
af dem begge en « fleur de fe;» opfindelsen må
kaldes smuk, den er derfor også bleven varieret
i det uendelige af kyndige- og ukyndige; det er
nokså fornøieligt at se på ét bret en liden
samling af denne berømthed.
Alle ting har et «men>, således også ophavet
til «fleur de fe;» det er uden tvil en meget
smuk og tiltalende symbolisering, der bliver
fleur ff Iris og fleur de lys til del fra den franske
skribents side og den burde muligens være den
sande, en mængde mennesker med såkaldt
«høiere flugt» er vel også i den syvende himmel,
hver gang de tænker herpå; jeg tror imidlertid
at se muligheder, for at «fleur de fe» har kunnet
opdages og formes ved tilfældig silhuettering af
mindre ophøiede ting end disse skjønne lilier -
for eks.: svalen i et bestemt øieblik af dens
vingeslag, fig. A, den flyvende heire med sine
røde strømper, eller sorte ditto, fig. B, den
forhadte spurv eller sangfugl i flugten, fig, C5 og
den stolte ørn, just i begreb med at hæve sig
op fra en fjeldtop for at drage ud på rov, fig.
D, eller ørnen på de gamle ægypteres
monumenter, fig. E og F; alle disse simple, rå prøver
afgiver, silhuetterecle, med et slag « fleur de fe;»
man kunde jo finde på at symbolisere disse
skabninger i lige tiltrækkende og smuk og
tiltalende retning, som man har gjort med fleur
ff Iris - men det er derfor ikke afgjort, at nogen
har vovet at løfte sit øie opad, for at finde
motivet til ornamentet; man har holdt sig, som
naturligt er, til hvad man fandt smukt blandt
blomsterne, som man jo smykkede sig selv med;
så fortæller man nu iallefald. Selv om «fleur de
lis» skulde kunne have, eller skulde have sit
ophav fra disse befj ærede skabninger, så
forbliver mærket smukt nok alligevel.
Går man så lavt ned som til et
trekløverblad, vil man i 3 sprang have * fleur de fe» fuldt
færdig fig. G l-4.
Silhuetterer man en af vore nutidskvinder
seet bagfra, fig. H, så kan man ikke frakjende
skikkelsen en fleur de fe-form, men herved
er vel at mærke, at det kan være noget
tvivlsomt, hvorvidt man i 1000 og 1100-tallet havde
disse armepufmoder, og hvis man havde dem,
om man da nedværdigede sig til at søge
arkitektoniske ornamentmotiver i anvendelse af dem;
neppe nok, - silhuetterer man et indianerhoved
også, fig. I, har man fluxens en fleur de Iis] jeg
ved snart ikke den ting, som for en. der er vant
til at silhuettere og som kan fantasere i
ornamenter, ikke skulde med lethed danne sig til
« fleur de fe.»
«Man er altid klog bagefter*, kan fleur de
fe-mændene kaste en i næsen, idet de tilføier:
find en anden og så simpel ornamentform, der
kan gjøre samme lykke og vinde samme
berømthed som vort fleur de Iis! men der står man
fast; for tiden er alt opkog og variation på
gamle herligheder.
Man spekulerer nu i penge og forfængelighed;
man har i heraldiken gjort de samme forsøg,
som middelalderens arkitekter gjorde med fleur
ff Iris., men der er aldrig opnået noget lignende
som fleur de Iis] man har stiliseret løver, leoparder,.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
