- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 12te Årgang. 1894 /
268

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 32. 9 august 1894 - Tekniske nyheder - Beskyttelse af horizontale vandledninger mod frost samt middel til at optø frosne rør - Regler for dampkjedelfyring - Trollhättafaldene - Blad- og bognyt - Fra redaktionen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

268

TEKNISK UGEBLAD.

9 august 189é’

vandstråler, men neppe var ilden slukket, før der udbrød en
endnu voldsommere, idet der i et andet skur var lagret
brændt kalk, som under bestræbelserne for at begrænse den
første ild, var bleven overstænket med vand; ved den påny
opståede brand lagdes hele fabriken i aske. Der turde
herved foreligge et fingerpeg, som vel er at agte på med hensyn
til at lagre brændt kalk.

|. Kegler for dampkjedelfyring-. Overingeniør M i n s z e n
offenliggjør i Papier Ztg. følgende regler, som vistnok intet
nyt indeholder, men som det dog for en og anden tør være
nyttigt at at erindre:

1. Før opfyringen må rist og askerum være omhyggelig
rengjorte.

2. Kullene slåes med en hammer i stykker så store som et
hønseæg; de må ikke fugtes.

3. Ved optændingen bedækkes ristens bagerste del med kul
og træstykkerne lægges foran ved fyrdøren.

4. Såsnart træstykkerne er i brand, bør fyrdøren lukkes,
så kullene antændes langsomt.

5. Når alle kul er i glød, bredes de ud over risten og et
tyndt lag friske kul strøes over hele ilden, eller også
skyves alle brændende kulstykker bagover og friske kul
lægges foran.

6. Fyrdøren åbnes og lukkes under fyring, renskning og
ragning så hurtigt som muligt for at forhindre store
mængder kold luft at stryge henover ilden. Ved
riste-renskning og ragning holdes af samme grund spjældet
næsten lukket.

7. Påkastningen af kul bør foretages med korte mellemrum
og i små mængder. Kun en doven fyrbøder påkaster
store mængder kul på engang, for desto længere at være
i ro. Når kjedlen er tilstrækkelig stor, påfyres hvert
tiende minut og døren lades kun l til 2 minutter åben.

8. Når ilden holder på at brænde ud og dampudvikling ikke
tiltrænges, så åbnes døren ikke; et kighul for at
iagttage ilden bør findes på enhver fyrdør.

9. Slagger på risterne og aske under dem, fjernes i tide;
undlades dette, så ikke alene forøges kulforbruget, men
risterne brænder op. Sammenbrændte kul slåes istykker
med ildragen.

10. Fyrrummet må altid være vel vedligeholdt. For eksempel
udbrændt udmuring, forvredne og afsmeltede riste,
forårsager forøget kulforbrug.

11. En fabrikskorten må feies i rette tid, ligesåvel som en
husskorsten for at sodfnokker ikke skal flyve ud.

18. En nøgtern og omhyggelig fyrbøder sørger for god
forbrænding og forhindring af røg. Han bør betales godt.
D<et bedste middel til at opnå, at disse fyringsregler
overholdes, er at fastsætte præmier for sparede kul.

Trollhåttafaldene. Den komité, bestående af
landshøv-ding L. W. S, Lothigius, major ved våg- og
vattenbygnads-kåren W. Gagner samt yrkeinspektør G. Uhr, som udnævntes
i november 1890 for at fremkomme med forslag om den bedste
måde at benytte den staten tilhørende vandkraft ved
Troll-håtta på, har nu indleveret sine udtalelser om sagen, hvoraf
fremgår, at den vandkraft, staten disponerer over, beløber
sig til 49 000 hestekræfter. Komitéen foreslår, at staten af
denne vandkraft skulde benytte 20000 effektive hestekræfter
ved to forskjellige anlæg, som komitéen tænker sig udførte
på følgende måde. På Gulløen anlægges først en kraftstation,

hvortil afgives 10 000 hestekræfter, idet dertil lægges beslag,
på 74 m3 i sekundet af vandføringen i Gullø og Toppørenden.
Efter at vandet har passeret den øverste Gulløfos, ledes det
ind i en i fjeldet udsprængt vig, som danner vandindtaget tir
et system af turbiner. Gjennem indfaldsrørene styrter det ned
i en under Ghillø og begge Toppøer udsprængt afløbstunnelT
230 m. lang, hvilken udmunder ved Stora Toppøens nedre
bred. Faldhøiden fra vandindtaget ned til tunnelens udløb
bliver 15.2 m. og det effektive fald for turbinerne 14.4 m.

Med et vandforbrug af tilsammen 74 m3 i sekundet, lige
fordelt på 10 turbiner, fåes, hvis deres nyttevirkning er 72:5 %,
over 10000 effektive hestekræfter. Der er 11 turbiner hvoraf
en står som reserve. Hver turbin arbeider uafhængig for
sig. Vekselstrømgeneratorer og transformatorer, som står i
forbindelse med disse motorer, frembringer nu den elektriske
strøm med den fornødne spænding, for at kunne afsendes til’
afsides liggende steder. Den høieste beregnede spænding er
15 000 volt. Når den fra Gulløen frembragte kraft er taget
i brug, skulde et lignende anlæg opføres ved Spikøen, hvilket
bruger det vand, som fremdeles kommer til at løbe ubenyttet
ned på vestre side af Gulløen, det s. k. Nolstrømfald
(hvorigjennem "kungsådran" går). Derifra skulde en tunnel på
310 m. føre under elven til Gullø og udmunde i den tunnel,
som går derfra og ned til Stora Toppø. Sidstnævnte tunnel’
skal derfor straks fra begyndelsen af gjøres så stor, at den
kan optage vandet fra begge anlæg. Spikøanlægget kommer
således til at disponere over større effektiv faldhøide end
Gulløanlægget, eller 15.96 m. hvorfor et system af turbiner,
med 66 m3 vand i sekundet er tilstrækkeligt til at frembringe
10 000 hestekræfter.

Komitéen henstiller at vedtage foranstaltninger for til
en begyndelse at få undersøgt, hvorledes staten på bedste
måde kan nyttiggjøre den omhandlede vandkraft.

(Norden).

Blad- og bognyt.

«Zeitschrift fur Kleinbahnem for august 1894 indeholder
en af Eisenbahn-Bau-und Betriebs-Inspektor Klinke forfattet
beskrivelse af det i Chicago til verdensudstillingen ifjor
udførte forsøgsanlæg af en 1.6 km. lang såkaldt platformbane
(movable side-walk) med udtalelse om dets fortrin for
andrekommunikationsmidler.

Elektrische Beleuchtung u. Kraftubertfragung. Hilfsbuch’
zur Aufertigung von Projekten und Kostenanschlagen.
Udgivet af Allgemeine Elektricitats-Gesellschaft Berlin. Hos
Julius Springer i Berlin N. Pris 10 M.

Dingler s Polytechnisches Journal, 27de juli: nyt ved
dampmaskiner med illustrationer.

Fra redaktionen.

Indsendte artikler og notiser må, for at kunne
påregnes-indtagne i ugens Ugeblad, være indsendte til
redaktionen-senest mandagene.

Avertissementer og andre sager, ekspeditionen
vedkommende, sendes til denne, Kirkegaden no. 34.

Kristiania. Oscar Andersens bogtrykkeri.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 02:48:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1894/0284.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free