Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 38. 20 september 1894 - Foredrag om teknisk høiskoleundervisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 38
TEKNISK UGEBLAD.
289
Indhold: Foredrag om teknisk høiskoleundervisning. - Indenlandsk arbeide. - Tekniske nyheder: Holmens
fabrikker i Drammen. Nye vogne til tertiærbanen Nestun-Os. - Anmeldte større byggearbeider i Kristiania. - Ledige poster.
- Personalia. - Blad og bognyt.
Foredrag1 om teknisk høiskoleundervisning.
ed de tyske ingeniør og arkitektforeningers
forbunds Xlte samlingsmøde i Strassburg
den 26de til 30te august, afholdt d’hr. professor
Barkhausen (Hannover) og Overingeniør Lauter
(Frankfurt a.M.) et med stor spænding ventet
dobbeltforedrag o m den praktiske uddannelse
af bygningsteknikere under og efter
høi-skolestudiet.
Til diskussion fremsattes af foredragsholderne
efterfølgende sætninger (Leitsåtze).
I. Af prof. Barkhausen.
A. Studietiden.
1. Den tyske grundsætning, at begynde
undervisningen med det teoretiske grundlag, har
stået sin prøve og må også fremdeles fastholdes.
2. Allerede under tilegnelsen af det
teoretiske grandlag bør veien banes for målet: den
praktiske anvendelse af teorien, og færdigheden i
at benytte det lærte.
3. Midlerne til at nå dette mål er:
a) At man ved den regelmæssige undervisning
i hjælpefagene tager passende hensyn til
praksis, og at man undgår alt, hvad der ikke
tiltrænges for særstudiet af bygningsfaget.
(Uddannelse af særlige evner, udenfor det
regelmæssige studium, bør befordres såmeget
som mulig).
b) At eleven oplæres i udførelse af byggearbeider
ved en til det teoretiske studium svarende,
med forståelsen overensstemmende, om mulig
ansvarlig praktisk stilling.
c) Indretningen af laboratorier ved høiskolerne.
B. Studiets afslutning.
1. Studiet bør afsluttes så tidlig som mulig,
(efter 4 år), for at den praktiske læretid kan
begynde itide.
2. Statseksamen eller akademisk prøve skal
afslutte studiet. Denne eksamen skal omfatte
alle de kundskaber, som bliver nødvendige i, men
ikke de erfaringer, som bliver at vinde ved praksis.
Mulige eksamener i mellemtiden bør ikke at
tages hensyn til ved afgangseksamen.
II. Af Overingeniør Lauter.
Som no. l og 2 ovenfor.
3, Midlerne til at nå dette mål er:
a) Begrænsning af den teoretiske undervisning
til de hjælpefag, der hehøves for særstudium af
bygningstekniken. (Studiet af den rene
videnskab omdannes til et eget fagstudium).
b) At leilighed bydes de studerende, i
sommerhalvåret, ved praktisk beskjæftigede, om
mulig i ansvarlig stilling, at gjøre sig
fortrolig med byggearbeider.
c) Som ovenfor under I.
d) Ved indrømmelse af fritid og uafhængighed
for høiskolens lærere at give disse anledning
til selv at gjøre udkast til bygværker og
på eget ansvar lede udførelsen af sådanne.
B. Studiets afslutning.
Til opnåelse af tidlig selvstændighed
fore-slåes:
1. Studiet bør, idet det begynder med et
vinterkursus, medtage 31/* år, (foruden tiden til
afgangseksamen).
2. Afslutningen bør være en af staten
godkjendt akademisk eksamen, som skal omfatte den
hele kundskabsmasse. é
3. Adgangen til denne afgangseksamen skal
ikke være afhængig af vidnesbyrd om bestemt
fordannelse, eller af forhen aflagte prøver.
4. Bevis for beståede eksamener i enkelte
fag, skal ikke fritage for afgangseksamen også i
disse.
På grundlag af disse sætninger udviklede
hr. Barkhausen sin mening om det til forhandling
opstillede spørgsmål. Han fastholdt den teoretiske
grundvold for undervisningens begyndelse, fordi
dette har vist sig fortrinligt, og forkastede bestemt
en længere læretid før studiet. I Tyskland har
man seet dårlige resultater af det såkaldte elevår,
og dette forståes let, thi den praktiske læretid
før studiet skaffer vel eleven h an d la g, men
indgiver ham også let en fordom mod teori og
videnskaber, som igjen vil have en skadelig
indvirkning på det senere studium. Også englænderne
og amerikanerne opgiver mere og mere fordringen
på en praktisk læretid før studiet og antager den
tyske grundsætning: en teoretisk, videnskabelig
fordannelse. I modsætning hertil må praktisk
øvelse under studiet påhvile de studerende som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
