Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 40. 4 oktober 1894 - Tekniske nyheder - Norsk marmor - Ny talestation for telefonsamtaler - Jernbaneanlægget Hamar—Sel - Dampskibet Bratsbergs maskinforandring - Skiensfjordens mekaniske skole - De Norske træbygninger i Potsdam - Fra Kristiansand - Mjøndalens cellulosefabrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 40
TEKNISK UGEBLAD.
303
Tekniske nyheder*
Norsk marmor. Professorerne Vogt og Brøgger er nylig
komne hjem fra udlandet. De har blandt andet også opholdt
sig ved marmorbruddene i Carrara og er, ved de der gjorte
iagttagelser, blevne bestyrkede i den opfatning som prof.
Vogt bl. andet under sit foredrag i Polyteknisk forening om
Nordlands marmorfelter har udtalt offentlig, at det norske
marmor både hvad kvalitet og adgang til billig udbrydning
i svære masser, med held vil kunne optage væddestriden med
udenlandsk vare.
Bruddene ved Carrara er vistnok nærsagt uudtømmelige,
dog viser der sig mere og mere vanskeligheder for at levere
til rimelige priser de fineste sorter, ligesom bruddene er
fordelte på så mange hænder og forøvrigt ligger sådan til i
terrænget, at mekaniske transportmidler hidtil ikke er bleven
anvendte og overhovedet vanskelig synes at kunne bringes til
anvendelse. Det er muskelkraften som udretter det ineste
både ved brydningen og transporten. Uagtet arbeidskraften
selvfølgelig i Norden falder meget dyrere end i Italien, vil
derfor norsk marmor med fordel alligevel kunne leveres
billigere, så meget mere som bruddene i Nordland ligger
bekvemt til.
Og foruden hvad der af fagmænd herom er fremholdt,
vil enhver, der har havt anledning til at se de i Kristiania
anvendte marmorsorter, samt den smukke udstilling af
gjenstande m. m. af norsk marmor, have kunnet overbevise sig
oin, at råstoffet er af første sort.
Ny talestation for telefonsamtaler. Kristiania
telefonselskab har i disse dage, i sin bygning i Slotsgaden, med
indgang umiddelbart fra gaden, åbnet for almindelig
afbenyttelse en talestation indrettet efter de nyeste erfaringer på
dette område. Medens de gamle stationer i regelen er
indrettede som aflukker, der er indvendig beklædte med tøier eller
filt, er ved den nye station gjennemgangen aflyd modarbeidet
ved, at aflukkerne er byggede som to særskilte kasser med
isolerende luftlag imellem, samt udstyret med store dobbelte
glasruder, så de er lyse og behagelige.
Der er i den nye station opstillet 3 sådanne aflukker
eller kasser, bekvemt og smukt indrettede. En af disse er
bestemt for samtaler til nabobyer og til udlandet, de to
andre til Kristiania og nærmeste omegn.
Tegningen til lokalet og dets udstyr er udført af hr.
arkitekt H. Olsen.
Jernbaneanlægget Hamar- Hel er nu sålangt
fremskredet at strækningen Hamar-Losna, omtrent halvdelen af
anlægget, den 25de september kunde befares af Kongen.
Åbning for drift vil dog først finde sted senere. Den øvre
del af anlægget, fra Tretten station til Sel, antages først at
blive færdig i 1896.
Dampskibet Bratsbergs maskinforandring’. Vi
meddelte i vort blads no. 35 endel enkeltheder om den ved Akers
mek. værksted, Kristiania, foretagne forandring af dette
fragtedampskibs maskine.
Nu har kaptein Thronsen s/s "Bratsberg" fra Marseille
til sin reder indberettet nedenstående, som denne har gjort
Akers værksted bekjendt med:
"Med hensyn til fart og kulforbrug viser begge dele sig
"fordelagtige og særlig gjorde spiralerne i kjedelrørene stor
"effekt eller reducerede forbruget en ton pr. døgn. Vi satte
"dem ind ved Gibraltar og har senere eksperimenteret med
"farten og er kommet til vished om, at 6 tons af gode kul
"lettelig giver samme fart som 10 tons før forandringen.
"Feining antagelig hver 3die å 4de dag. Evaporatoren bruges
"hver anden vagt og rengjøres hver 3die dag,"
Det er selvfølgelig en tilfredsstillelse for værkstedet at
se sine beregninger stadfæstede med et så godt praktisk
udfald.
Skiensfjordens mekaniske skole. Grundstenen til ny
skolebygning nedlagdes høitideligt den 22de forr. måned.
Denne skole påbegyndte sin virksomhed for omtrent 10 år
siden og har i de forløbne år vist sig at udfylde sin plads
som opdragelsesanstalt for mekaniske arbeidere.
J)e norske træbygninger i Potsdam. Arkitekt //.
Munthe er afreist til Tyskland for at aflevere en af de
bygninger, som den tyske keiser efter hans tegninger lader
opføre i Potsdam.
Fra Kristiansand. Den nye bebyggelse i
Kristiansand udviser adskillige større og mindre bygninger, der har
et harmonisk udseende og som må siges at svare til
forholdene, men man finder også bygværker, der ikke egentlig
kan siges at være på rette sted, men mere tyder på hang til
at eksperimentere med en usikker sammenstilling af
forskjellige gamle motiver.
Den nye stiftamtmandbolig er nu såvidt
fremskreden, at man kan gjøre sig en mening om dens fremtidige
udseende.
Bygningens sokkel er udført i rå granitkvadere med
sokkelprofil i fint ornamenteret cementstøbning, 1ste etages
vægflader af små uregelmæssige granitstene - efter "cyclope"
bygningsart -; vindusindfatninger og vindusbrystninger,
såvelsom 1ste etages konsolgesims, dannes af støbt cement,
brystningerne tildels rigt ornamenterede. Disse materialier
virkning og anvendelse, såvelsom bygningens rolige
gruppering i grundplanen er efter manges mening svækket ved den
ydre opbygning, idet den ene halvpart opføres i 3 etager
med en uregelmæssig gavlafslutning mod gaden og således
virker aldeles trykkende på den 2den halvdel, der kun har
l etage, med en aftrappet gavl, der ender i en pibe. Såvel
gavlpartiet som fasaden gjør derfor, trods de monumentale
materialier, et uroligt indtryk, og fremhæver ikke
tilstrækkeligt husets bestemmelse som offentligt bygværk. Den i
bygningen anvendte røde granit er brudt i Skråstadfjeld nær
Kristiansand; den er efter alles mening et fortrinligt
bygge-materiaL
Cementstøbningen er udført af svenske arbeidere på
stedet.
|. JHjøndalens cellulosefabrik ved Drammen er under
opførelse. Fabrikken eies af et aktieselskab for hvilket grosserer
E. Bache er disponent og ingeniør Qviller bestyrer.
Fabrikken skal drives med vandkraft fra en del
småvand. Vandledningen er noget over l 300 m. lang og består
af smedejernssrør (flusjern), leveret fra Kristiania
maskinværksted, af 550 mm. indvendig diam. Pladetykkelsen er 3/ie tomme,
trykhøiden er omtrent 90 m. Der opsættes 2 turbiner på
85 h.k. hver, fra Drammens jernstøberi, der også leverer
dampmaskinen for papmaskinen. Desuden haves dampmaskine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
